24 tips til Word der gør dit liv nemmere

Her er en liste med 24 nyttige tips til Microsoft Word, der kan hjælpe dig med at arbejde mere effektivt og produktivt.

Microsoft Word er et af de mest populære tekstbehandlingsprogrammer, og det er en vigtig del af mange menneskers arbejdsdag. 

Der er mange funktioner og tricks, der kan gøre livet nemmere for brugeren, og vores liste indeholder hele 24 tips til Word, der kan gøre dit daglige tekstbehandlingsliv meget lettere..

1. Brug genvejstaster

Genvejstaster kan hjælpe dig med at arbejde hurtigere og mere effektivt i Microsoft Word. For eksempel kan du bruge Ctrl + C til at kopiere tekst og Ctrl + V til at indsætte tekst. Hvis du ikke er helt tilfreds med de eksisterende, kan du også selv oprette dine egne genvejstaster.

2. Brug hurtigtaster

Hurtigtaster kan hjælpe dig med at få adgang til funktioner hurtigt og nemt. For eksempel kan du bruge Alt + F for at åbne fanen Filer.

3. Brug autokorrektur

Autokorrektur kan hjælpe dig med at undgå stavefejl og andre fejl i dit dokument. Du kan også tilføje dine egne autokorrekturindstillinger. Du kan blandt andet fjerne elementer fra autokorrekturlisten ved at åbne fanen autokorrektur og skrive det givne ord og derefter trykke på slet. Du bruger autokorrektur ved at aktivere funktionen i menuen.

4. Brug skabeloner

Skabeloner kan hjælpe dig med at oprette dokumenter hurtigt og nemt. Der er mange forskellige skabeloner at vælge imellem, herunder CV'er, breve og rapporter. Du kan frit vælge at bruge en skabelon i stedet for en tom side, når du åbner Word. På den måde kan du spare meget tid på, at du ikke selv skal sætte teksten op, så den passer til den type dokument, du gerne vil skrive.

5. Brug hurtig fyldtekst

Der kan være situationer, hvor en hurtig fyldtekst kan hjælpe dig med at oprette et dokument hurtigt. Det kan for eksempel være, at du gerne vil illustrere, hvordan et færdigt dokument kan se ud. I disse situationer kan du med fordel let og hurtigt fremstille fyldtekst (dummy text) i Word. For at udfylde et Word dokument med tekst, skal du blot klikke i et tomt afsnit og derefter skriv følgende =rand() og tast Enter. Hvis du gerne vil have Word til at indsætte et bestemt antal afsnit og sætninger, kan du i stedet skrive =rand(x,y) og trykke Enter. (Her er x er antallet af afsnit og y er antal sætninger pr. afsnit) Det vil sige, at du kan taste =rand(5, 10), hvis du vil have 5 afsnit med hver 10 sætninger.

6. Brug navigationsruden

Hvis du gerne vil kunne gå til en bestemt side eller overskrift i dit Word dokument uden at rulle, kan du vælge at bruge navigationsruden. For at åbne navigationsruden, skal du trykke på Ctrl + F eller vælge fanen Vis og vælge Navigationsrude.

7. Brug indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse kan hjælpe dig med at organisere dit dokument og gøre det lettere at navigere. Du skal blot klikke på det sted i dit dokument, hvor du gerne vil indsætte din indholdsfortegnelse. Herefter trykker du på Referencer, som du finder på værktøjslinjen. I venstre side skal du herefter vælge Indsæt indholdsfortegnelse.

8. Brug stave- og grammatikkontrol

Stave- og grammatikkontrol kan hjælpe dig med at undgå stavefejl og grammatikfejl i dit dokument. For at kunne bruge stave- og grammatikkontrol i Word, skal du først aktivere dette. Det gør du ved at klik på Indstillinger og efter vælge Stave- og grammatikkontrol. 

9. Brug søg og erstat

Søg og erstat kan hjælpe dig med at finde og erstatte tekst i dit dokument. På den måde skal du ikke lede hele dit dokument manuelt igennem. Funktionen gør det muligt at søge efter den tekst du vil ændre, og erstatte den med noget andet. Du skal blot trykke Ctrl + H for at bruge søge og erstat.

10. Brug kommentarer

Kommentarer kan hjælpe dig med at samarbejde med andre og give feedback på dit dokument. For at indsætte en kommentar i et Word dokument, skal du først markér den tekst, du vil skrive en kommentar til. Herefter skal du klikke på Ny kommentar, som du finder under fanen Gennemse.Nu kan du skrive din kommentar og Word vil vise din kommentar i en boble i dokumentets margen.

11. Brug versioner

Versioner kan hjælpe dig med at gemme forskellige versioner af dit dokument og spore ændringer. Du kan få vist de forskellige versioner af dit dokument ved at åbne den fil, du vil have vist. Herefter skal du klikke på filens titel, hvorefter du kan vælge versionshistorik. På den måde kan du vælge at åbne en version i et separat vindue.

12. Brug genopretning af dokument

Genopretning af dokument kan hjælpe dig med at gendanne et dokument, der er blevet beskadiget eller mistet. For at gendanne et mistet dokument skal du åbne Filer og derefter vælge oplysninger og Administrer. Herunder finder du punktet Gendan ikke-gemte dokumenter. Markér herefter filen og åben den. 

Du kan også vælge at gendanne en tidligere version af et dokument i Word. Så skal du følge fremgangsmåden i punkt 11.

13. Brug diktering

Diktering kan hjælpe dig med at skrive hurtigere og mere effektivt ved at tale i stedet for at skrive. Så i stedet for at skrive på et tastatur i traditionel forstand, kan du vælge at tale direkte til din computer, hvorefter computeren omdanner det, som du indtaler til tekst ved hjælp af talegenkendelse

14. Brug oversættelse

Oversættelse kan hjælpe dig med at oversætte tekst i dit dokument til et andet sprog. Du kan nemlig godt få Word til at oversætte dit dokument til et andet sprog. Du skal blot åbne menuen og vælge Gennemse, herefter skal du vælge Oversættelse. Nu får du mulighed for at vælge Oversæt dokument. Under dette punkt kan du vælge det sprog, der skal oversættes til. Herefter vil en kopi af det oversatte dokument blive åbnet i et separat vindue.

15. Brug smart opslag

Smart opslag kan hjælpe dig med at finde information og definitioner af ord og udtryk. Så har du et ord eller et udtryk, som du gerne vil vide mere om, kan du vælge at højreklikke på ordet og derefter vælge Smart opslag. Så vil Word levere definitioner, emner, Wikipedia-artikler og lignende, som du kan bruge.

16. Brug formatpensel

Formatpensel i Word kan give dig en hurtig formatering af dit dokument. For du kan nemlig vælge at bruge Formatpensel til hurtigt at anvende den samme formatering, f.eks. farve, typografi og størrelse eller kanttypografi, på flere tekststykker. På den måde bliver dit dokument mere ensartet. Du skal markerer den tekst, der har den formatering, du vil kopiere. Herefter vælger du formatpensel under Hjem. Nu kan du bruge musen til at male hen over en tekst, hvor du gerne vil anvende formateringen.

17. Brug Hurtig adgang værktøjslinjen

Hurtig adgang værktøjslinjen kan hjælpe dig med at få adgang til ofte anvendte funktioner hurtigt og nemt. Du kan selv få indflydelse på, hvad du gerne vil have i din værktøjslinje med Hurtig adgang. Du kan nemlig vælge Tilpas værktøjslinjen Hurtig adgang, herefter kan du vælge punktet Flere kommandoer. Du kan nu tilføje en kommando, ved at vælge den på listen Vælg kommandoer fra og derefter vælge Tilføj.

18. Indsæt vandmærke

Du kan vælge at indsætte et vandmærke, der er en halvgennemsigtig tekst eller billede, som du kan placere i baggrunden af dit dokument. Vandmærket kan være med til at fremhæve et budskab i teksten eller gøre læseren opmærksom på, at der er tale om en kopi.

19. Brug Vis udskrift

Hvis du gerne vil se, hvordan dit Word dokument vil se ud, når det er skrevet ud, kan du vælge at få det vist i Vis udskrift. Så bliver en kopi af det udskrevne dokument vist hurtigt og nemt på skærmen. Du kan klikke på fanen Filer og derefter vælge Udskriv. Herunder finder du Vis udskrift.

20. Brug den indbyggede hjælpefunktion

Der findes en indbyggede hjælpefunktion i Word, hvor du kan få hjælp og finde svar på stort set alt i Word. Funktionen hedder "Fortæl mig, hvad du vil foretage dig". Funktionen finder du i øverste højre hjørne på dokumentet. Her kan du i søgefeltet skrive din tekst, og herefter trykker ENTER.

21. Få Word til at læse dokumentet højt

Word gør det muligt for dig, at kunne lytte til dine dokumenter. For ved hjælp af funktionen tekst-til-tale (TTS), kan du få din enhed til at afspille en skrevet tekst som talte ord. På den måde kan du få din computer til at lave højtlæsning af dit arbejde.

22. Brug formatering af billeder

Hvis du har indsat et billede i dit dokument, kan det nogle gange være nødvendigt at formatere størrelsen på billedet. Det kan du nemt gøre, ved at klikke på det billede eller det WordArt-element, du gerne vil ændre størrelsen på. Herefter kan du skrive målene i felterne Højde og Bredde under fanen Billedværktøjer, som du finder under fanen Formatér i gruppen Størrelse.

23. Brug hurtig formatering af figurer

Hvis du gerne vil have et strømlignet dokument, kan du vælge at formatering at formatere dine figurer hurtigt og nemt, så de bliver mere ens. Dette skal du bruge Formatpensel til. Du skal blot klikke på den figur, du vil kopiere, og derefter klikke på Formatpensel. Herefter holder du Ctrl nede, mens du klikker på de figurer, du vil ændre. Højreklik derefter, og klik på Formatpensel. Alle de klikkede figurer får formateringen fra den figur, du først klikkede på.

24. Kopier tekst uden formatering

Det kan være, at du af og til skal åbne et eksternt dokument i Word, hvor formateringen er komplet umulig og står helt forkert. Det kan du hurtigt fikse ved at fjerne uønsket formatering i Word. Du skal blot markere teksten og trykke på Ctrl + mellemrum.


Effektivt arbejde

Disse tips og tricks kan hjælpe dig med at arbejde mere effektivt og produktivt i Microsoft Word. Der er mange flere funktioner og tricks at opdage, så det er en god idé at udforske programmet og se, hvad der fungerer bedst for dig.

Nyere Ældre