Hvordan får man Jobliste frem i Windows 11, det kan du finde svaret på her og læse mere om, hvad du bruger værktøjet til.
Jobliste er et nyttigt stykke værktøj, som kommer indbygget i Windows 11, og vi viser dig her tre metoder til at åbne Jobliste, og viser dig, hvad du kan bruge Jobliste til på din PC.
Sådan starter du Jobliste i Windows 11
Du kan få Jobliste frem i Windows 11 ved hjælp af en af disse tre måder:
- Genvejstasterne: CTRL + SHIFT + ESC
- Genvejstasterne: ALT + CTRL + DELETE og klik på Jobliste med musen
- Genvejstasterne: Windows + X og klik på Jobliste med musen
Jobliste er maskinrummet på din Windows 11-PC
Jobliste på Windows 11 kan du betragte lidt som maskinrummet på din PC, hvor du har mulighed for at starte, stoppe og pause et udvalg af igangværende processer, tjenester og apps.
Hvad kan du bruge Jobliste i Windows 11 til?
Joblisten i Windows 11 er efter vores mening et af de mest praktiske og alsidige værktøjer, der kommer indbygget i styresystemet.
Det er i Joblisten, at du kan se alle de programmer og processer, som kører på din computer, og du kan både se programmer, som kører i synlige vinduer, og skjulte processer, der arbejder i baggrunden.
Joblisten består af følgende elementer. som du kan arbejde med:
- Processer: Praktisk overblik over det hele: Apps. Baggrundsprocessor og Windows-processer
- Ydelse: Overblik over ydelsen på din hardware
- App-oversigt/Start: Se ressourceforbrug for kørende apps og programmer det programmer der starter sammen ned Windows 11
- Brugere: Oversigt med brugere logget ind på computeren, og hvilke processer de kører
- Detaljer: Oplysninger om og kontrol med igangværende processer
- Tjenester: Hurtigt overblik over kørende tjenester, som du kan starte og stoppe
Jobliste er generelt et praktisk og nyttigt værktøj at benytte, hvis du oplever problemer med ydelsen, da du her mange gange kan finde årsagen og fixe problemet.