Windscribe: Enkel og effektiv VPN med annonceblokering

 


Windscribe er en effektiv og brugervenlig VPN og reklame- blocker med solide grundlæggende funktioner - og tilbydes i en gratis version.

En VPN er en lille APP, som du kan benytte til at oprette forbindelse til internettet, der gør at du kan anonym online. Din internettrafik bliver krypteret, så det ikke er muligt for din internetudbyder og hackere at spore og følge med i, hvad du laver på nettet.

Vil du gerne være anonym og sikker på internettet, så bør du overveje en VPN, så du kan surfe mere sikkert og privat via en krypteret forbindelse.

Vi kigger her nærmere på den gratis udgave af Windscribe, der er en velfungerende VPN-app, som inkluderer en Adblocker til, når der surfes på internettet.

Plusser

  • Nem opsætning
  • Let at betjene
  • Gode præstationer
  • Gratis udgave er rigtig god

Minusser

  • Langsom indlæsning af browserudvidelse

Det mener vi om Windscribe

Efter vores mening får du med den free edition af Windscribe en effektiv og brugervenlig VPN-pakke med annonceblokering til din computer (Windows, Mac og Linux) med nogle solide grundlæggende funktioner og en superenkel betjening og opsætning - dog trækker det lidt ned i det samlede billede, at indlæsning af browserudvidelsen er så langsom. Er du på udkig efter en gratis VPN og annonceblokker, der kan hjælpe dig med at surfe på nettet privat, så websteder og annoncører ikke kan spore dine onlineaktiviteter for at lære, hvor du går, og hvad du laver, så er Windscribe et rigtig godt valg, som du helt sikkert ikke kommer til at fortryde.

Windscribe understøtter disse platforme

Windscribe er tilgængelig til en række forskellige platforme. Ud over desktopversionerne til Windows 7, 8, 10 og 11, macOS og Linux er der mobilapps til iOS, Android og sågar Blackberry OS. Der findes versioner til flere smart-tv-systemer og til routerkonfigurationer. 

Sådan kommer du i gang med Windscribe

For at komme i gang med at nyde godt af den gratis VPN-beskyttelse og annonceblokering, så skal du downloade Windscribe via dette direkte link, hvor du vælger dit styresystem og herefter installerer programmet på din enhed - så er du faktisk good to go.

Nyere Ældre