Google Play er den officielle appbutik til Android-applikationer, og selvom den endnu ikke er officielt tilgængelig til Windows, er der en løsning.

Vi har tidligere skrevet, at Google Play officielt udkommer til Windows 10 og 11 i 2022, så det bliver muligt at bruge Android apps på PC.

Under 2021-udgaven af The Game Awards gik Google på scenen for at afsløre, at Google Play-spil kommer til Windows i 2022.

Google Play er fyldt med nyttige og underholdende applikationer og spil, hvorfor det vil være interessant for de fleste Windows-brugere at kunne downloade sine applikationer fra butikken.

Vil du gerne i gang med at bruge Android-applikationer på din Windows PC allerede nu, så viser vi dig her, hvorfor du downloader og installerer Google Play på Windows 10 og 11.

Fungerer Google Play Butik på Windows 10 og 11?

Ja, Google Play er kompatibel både med Windows 10 og 11, og appen er som udgangspunkt designet til at fungere på Android-enheder, men den gode nyhed er, at download og installation af Google Play på din computer godt kan lade sig gøre alligevel.

Der findes mange apps tilgængelige på markedet, som kan hjælper dig med at installere Google Play-applikationen på din Windows-PC. For at installere det skal du sideloade appen eller bruge en Android-emulator, hvor vi anbefaler, at du benytter en Android-emulator, da sideloading indeholder alt for mange sikkerhedsrisici.

Hvad er en Android-emulator?

En Android-emulator eller en Android Virtual Device (AVD) er et stykke software, der emulerer Android OS og dets funktionalitet på din computer, så det er muligt at installere og køre Android-applikationer på din computer med Windows 10 eller 11.

Fordele ved at bruge en Android-emulator

Der findes en række fordele ved at køre en Android-emulator på en Windows-PC:
  1. Adgang til tusindvis af apps og spil, der ikke eksisterer til Windows i forvejen
  2. Du kan køre og skifte mellem mange desktop-apps og Android-apps samtidigt
  3. En PC er for det meste med kraftfuld end en mobil, så du kan spille de store spiltitler på din computer ved hjælp af en emulator
  4. Bringe nyt liv til en gammel Windows-PC, som der alligevel står og samler støv

Sådan downloader og installerer du en Android-emulator

Vi anbefaler, at du bruger den gratis Android-emulator LDPlayer, som er en fantastisk og meget brugervenlig Android-emulator, der hjælper dig med at bruge apps fra Google Play på din PC. 

Du skal følge denne vejledning for at komme i gang med LDPlayer:
  1. Download og installer LDPlayer
  2. Åbn LDPlayer, og vælg LD Store
  3. Brug derefter søgefeltet øverst til venstre for at finde apps i Google Play og installere dem
Nu skulle du gerne kunne nyde alle nyeste og bedste Android-applikationer din PC med Windows 10 eller 11.