Se vejleding til hvordan du krypterer mails i Outlook til Microsoft 365, Outlook 2021, Outlook 2019, Outlook 2016 og Outlook 2013.
Hvordan sender du sikkert mail fra Outlook?
Du sender en sikker mail fra Outlook ved at kryptere dine mails ved hjælp af den indbyggede funktion i Outlook til automatisk kryptering.
Hvordan virker kryptering og er det sikkert?
Når du har brug for at beskytte fortroligheden af en mail, kan du kryptere den. At kryptere en mail i Outlook betyder, at den konverteres fra almindelig læsbar tekst til krypteret tekst. Kun modtageren, der har den privat nøgle, der svarer til den offentlig nøgle, som blev brugt til at kryptere meddelelsen kan dekryptere meddelelsen og læse den. Enhver modtager uden den tilhørende private nøgle, vil derimod kun se forvansket tekst, og er dermed ikke i stand til at læse indholdet i den fortrolige mail.
Derfor er kryptering som udgangspunkt en sikker løsning, og er enhver tid en af de bedste måder at beskytte dine mails fra at blive afluret af en uønsket part.
Outlook understøtter to krypteringsindstillinger
Outlook fra Microsoft understøtter to krypteringsindstillinger, som afhænger af hvilken udgave af Outlook, som du bruger på din PC.
- S/MIME-kryptering: For at bruge S/MIME-kryptering skal afsenderen og modtageren have et mailprogram, der understøtter S/MIME-standarden. Outlook understøtter S/MIME-standarden
- Microsoft 365 (Information Rights Management): Hvis du vil bruge Microsoft 365-meddelelseskryptering, skal afsenderen have Microsoft 365-meddelelseskryptering, der er inkluderet i Office 365 Enterprise E3-licensen
1. Kryptering med S/MIME i Outlook
For at opsætte kryptering med S/MIME i Outlook, skal du starte med at åbne Outlook programmet, og følge denne vejledning. Men, før du begynder på denne procedure, skal du først have føjet et certifikat til nøgleringen på computeren. Når du har konfigureret dit signeringscertifikat på computeren, skal du konfigurere det i Outlook.
- Under menuen Filer skal du vælge Indstillinger > Sikkerhedscenter > Center for sikkerhed og rettighedsadministration
- I højre side skal du nu vælge Indstillinger for Center for sikkerhed og rettighedsadministration
- I venstre rude skal du herefter vælge Mailsikkerhed
- Under Krypteret mail skal du vælge Indstillinger
- Under Certifikater og algoritmer skal du klikke på Vælg og vælge S/MIME-certifikatet
- Tryk på OK
- I en mail skal du vælge Indstillinger, vælg Tilladelser
- Skriv din mail færdig, og vælg derefter Send
2. Meddelelseskryptering i Microsoft 365
Hvis du har et Microsoft 365-abonnmement med Outlook, skal du følge denne vejledning.
- I en mail skal du vælge Indstillinger, vælge Kryptér og vælge den kryptering, der har de begrænsninger, du vil gennemtvinge, f.eks Kryptering kun eller Videresig ikke.
Copyright Microsoft |
Bemærk: Microsoft 365 Meddelelseskryptering er en del Office 365 Enterprise E3 licensen. Desuden er funktionen Encrypt-Only (indstillingen under knappen Kryptér) kun aktiveret for abonnenter (Microsoft 365 Apps for enterprise-brugere), der også bruger Exchange Online.
Hvis du har brug for mere hjælp til at opsætte kryptering af mails i Outlook, kan du finde mere information i denne vejledning fra Microsoft.