djayPRO: Slip din indre DJ løs

 

Vil du være den næste David Guetta? Så prøv den fede DJ App fra Algoriddim, så du også kan sample svedige tracks.

GarageBand er Mac-folkets foretrukne App til at mixe musik, hvilket er forståeligt, da der er tale om en særdeles fed og velfungerende App.

Mange Windows-folk har kigget med svedige blikke på GarageBand, og nu kan de godt stoppe med at svede. djayPRO fra Algoriddim bringer nemlig nogle af de samme og efterspurgte funktionaliteter til PC.

Vi kigger her nærmere på djayPRO fra Algoriddim til Windows.

djayPRO: Funktioner og muligheder

djayPRO byder på funktioner og muligheder, der er relevante for både amatører og professionelle DJs. Softwaren integreres problemfrit med dit musikbibliotek på computerens harddisk eller i skyen, hvilket giver dig øjeblikkelig adgang til dit musikkatalog. 

djayPRO musikbibliotek

Du kan bruge programmet live, optage mix på farten eller aktivere Automix-tilstand. 

Neural Mix-teknologien giver brugeren mulighed for at spille og remixe enkeltelementer fra flere spor i realtid. Det er muligt at isolere beats, instrumenter og vokal for enhver sang baseret AI.

Det er også mulig at benytte programmet sammen med dit fysiske favorit DJ-udstyr, da softwaren kommer med indbygget support til over 50 DJ-controllere og DJ-mixere.

djayPRO: Brugerfladen er skabt til at lave musik

djayPRO indbyder med sin brugerflade til at skabe musik, og øverst i program vinduet finder du to virtuelle pladespillere.

djayPRO brugerflade

Du får to eller fire dæk og to videodæk. Du kan vælge at se dem i bølgeform eller disktilstand. Der er to diskbilleder, hvor den ene ligner en Technics-pladespiller, og den anden ligner en simpel geometrisk disk. 

I bunden af skærmen finder du dine sangkilder, og en knap som gør det muligt at bruge dine musikfiler fra iTunes og Spotify Premium. For at integrere din iTunes sammen med djayPRO, skal du aktivere XML-deling på din iTunes konto.

djayPRO: Fed integration med Surface Dial

Til dato har vi her på redaktionen synes at Surface Dial er en mærkelig størrelse, som vi ikke rigtig har kunnet se relevansen af. Det har Microsoft og Algoriddim i fælleskab dog heldigvis kunnet. 

djayPRO integration af Surface Dial

I praksis betyder det, at Surface Dial kan benyttes til at udføre mange af de meste bruge funktioner i DJ-programmet som Looping, Scratch. Søg og lign.

djayPRO: Sådan kommer du i gang

For at komme i med at bruge DJ-programmet djayPro skal du hente det i Microsoft Store eller på Algoriddims hjemmeside. Programmet findes i en gratis og betalt version, hvor du med den gratis prøveversion kan teste programmet inden du evt. køber det. Husk hvis du vil have understøttelse af Surface Dial med, så skal du hente programmet i Microsoft Store.

Nyere Ældre

 Find de bedste tilbud på Gamer Stol