Touchpad-bevægelser virker ikke i Windows 11, hvad gør jeg?


Kontroller først om den fysiske knap til Touchpladen er aktiveret på tastaturet, ellers kan det skyldes andre årsager, som vi kigger på og løser her.

Touchpad-bevægelser, på engelsk Touchpad gestures, er de bevægelser, som du kan lave med fingrene på Touchpladen på din bærbar computer, og der er typisk tale om en lang smarte genveje.

Mulige årsager til at Touchpad-bevægelser ikke virker i Windows 11!

De mest almindelige årsager til, at bevægelserne på din Touchplade ikke virker er som følger:
  1. Driveren kan være forældet eller defekt
  2. Rulning med to fingre er deaktiveret
  3. Touchpladen er deaktiveret med en fysisk knap
  4. Hardwareproblemer mulig defekt eller løs forbindelse mellem PC og Touchpad

1. Løsning: Driveren kan være forældet eller defekt

Hvis driveren til Touchpladen er forældet eller defekt i Windows 11, så løser du problemet sådan her:
  1. Højreklik på Start
  2. Vælg Enhedshåndtering
  3. Find på Mus og andre pegeredskaber
  4. Højreklik på samme
  5. Vælg Opdater driver
  6. Genstart din PC
Nu skulle problemet gerne være løst, ellers kan du vælge af afinstallere driveren og installere den på ny.

2. Løsning: Rulning med to fingre er deaktiveret

Hvis rulning med to fingre er deaktiveret i Windows 11, så løser du problemet sådan her:
  1. Højreklik på Start
  2. Vælg Indstillinger
  3. Klik på Bluetooth og andre enheder i venstre side
  4. Vælg Touchplade fra listen i højre side
  5. Her finder du følgende muligheder efter din PC-model: Rul og Zoom, Bevægelser med to fingre, Bevægelser med tre fingre og Bevægelser med fire fingre
  6. Klik på det/de af elementerne du kan få øje på, og kør skyderen til højre under hver af disse
  7. Genstart din PC
Nu skulle problemet gerne være løst, og hvis ikke, så har du måske et hardwareproblem, også skal du læse videre nedenfor.

3. Løsning: Touchpladen er deaktiveret med en fysisk knap

Nogle bærbare computere har en fysisk knap, som gør det muligt at aktivere og deaktivere Touchpladen, og hvis din bærbar har en sådan knap, skal du tjekke at den er aktiveret, så din Touchpad kan fungere korrekt.

4. Løsning: Hardwareproblemer

Hvis Touchpad-bevægelser ikke virker i Windows 11, så kan det skyldes problemer med hardwaren herunder en løs forbindelse eller decideret et stykke defekt hardware på din PC. Den nemmeste måde at tjekke om, der er hardwareproblemer er ved at sørge for at driveren er opdateret, og herefter tilslutte en ekstern mus, og hvis Touchplade-bevægelser stadigvæk ikke virker, så har du muligvis en PC med defekt hardware.

Hvordan løser du så disse mulige  hardwareproblemer? Ja, vores umiddelbare forslag er, at du få en IT-tekniker til at kigge på det, og kommer med et overslag over reparationsudgiften, så kan du forholde dig til om en reparation kan betale sig i forhold til computerens alder.

Har du lidt fingersnilde og adgang til en loddekolbe, så kan du jo skille computeren ad, og evt. reparere en evt. løs forbindelse eller selv udskifte Touchpladen med en ny eller nyere brugt, men det er ikke en vej, som vi anbefaler, da du virkelig skal vide, hvad du laver, så du ikke kommer til at ødelægge vigtige komponenterne i din bærbar PC.
Nyere Ældre