Senior PC Guide: Sådan vælger du den rigtige computer

 

Vi kigger her på, hvad du skal være opmærksom på, når du skal købe en PC til seniorlivet.

Der er en stor forskel på den perfekte computer til yngre og ældre mennesker. Behovene er forskellige de to aldersgrupper imellem, hvorfor det er vigtigt at finde den computer, som er bedst egnet til målgruppen.

Vi giver dig her vores bud på, hvad der karakteriserer en god senior PC. 

Bærbar eller stationær PC?

Det første valg der skal træffes er, om der skal indkøbes en stationær eller bærbar computer til skrivebordet.

Skal det være en stationær PC

En stationær har en række oplagte fordele men også nogle små ulemper som senior computer. For det første så er en stationær PC typisk udstyret med en stor skærm, som gør det let for brugeren at læse og se billeder på skærmen. Det kan i sig selv være et købsargument for senioren eller den svagtseende person. Tastaturet er med store og tydelige taster, så det er let at skrive på og bruge. En ulempe ved en stationær computer er, at den som navnet jo antyder er stationær. Den er ikke velegnet at flytte rundt mellem hus og sommerhus eller blot have med på farten. Du skal typisk også smide penge efter en ekstern skærm, hvilket er med til at fordyre købet.  

Skal det være en bærbar PC

En bærbar har også en række fordele og nogle ulemper som senior computer. For det første så er den mobil, hvilket betyder, at du kan have den med rundt på grund af det kompakte format og det indbyggede batteri. Du får en indbygget skærm med i handelen sammenlignet med en stationær, hvor den skal tilkøbes. En klar ulempe ved en bærbar er selve skærmstørrelsen, som er væsentlig mindre sammenlignet med skærmen på en stationær computer. 

Skærmstørrelsen på computeren

Har du besluttet dig til at købe en stationær som senior PC, så vælg en ekstern computerskærm på minimum 21 tommer. Så står alt klart og tydeligt, også hvis du skulle være lidt svagtseende. Står der en bærbar på indkøbssedlen, så gå efter en model med en skærm på 17 tommer - så har du en tilpas stor skærm uden, at det går udover mobiliteten. 

Tastaturkvaliteten betyder rigtig meget

Det er vigtigt, at du ikke overser betydningen af tastaturet, da det spiller en stor rolle i det daglige brug af computeren. Derfor vælg en computer med et stort tastatur som passer til dine fingre og med nogle taster, som du kan holde ud til at skrive på i længere tid ad gangen.

Vælg en god og behagelig mus

Om du vælger en bærbar eller stationær som din senior computer, så bør du tilkøbe en mus, som du gerne må prøve i forretningen først, da der er stor forskel på kvaliteten. Du kommer til at bruge den rigtig meget, så det er et dumt sted at spare penge.

Hvad skal du bruge computeren til

Det som du skal bruge din senior PC har stor betydning for dit valg af computer hardware med hensyn til størrelsen på skærm, hukommelse og harddisk. Skal du bruge computeren til lettere brug som lidt netbank, internet og mails, så behøver den ikke være super kraftig. Er dit behov større med billed- og videobehandling, så skal der en kraftigere computermodel til at løse opgaven. 

Hvor meget må din computer koste?

Det er sjældent, at vores drømme kan gå opfyldelse uden penge, da de fleste drømme som regel ikke er gratis- Og penge skal der til, når du skal ud at købe en ny senior PC. Du kan derfor godt komme ud for, at du bliver nødt til at købe en mindre computer i en billigere prisklasse end først forventet - da dit købsbudget måske slet ikke rækker til at betale for drømmecomputeren.  

Nyere Ældre