Advarsel: Seneste opdatering af Windows 11 kan få din computers Stifinder og webkamera til at crashe.
Der er løbende nye opdateringer til Windows 11 og selvom de egentlig er lavet for at forbedre oplevelsen, når du bruger din Windows 11 computer, er det ikke altid, at det går helt efter planen.
Den nyeste opdatering kan blandt andet få Stifinder på din computer til at crashe.
Windows 11 opdateringer
Der er flere grunde til, at du altid bør holde din Windows 11 computer ajourført med de nyeste opdateringer. Blandt andet kan nævnes følgende grunde:
- Sikkerhed: Opdateringer hjælper med at beskytte din computer mod nye trusler og sårbarheder.
- Fejlrettelser: De løser problemer og fejl, som brugere har rapporteret.
- Nye funktioner: Opdateringer introducerer nye funktioner og forbedringer, som gør systemet mere brugervenligt og effektivt.
- Ydeevne: De optimerer systemets ydeevne og stabilitet.
- Kompatibilitet: Opdateringer sikrer, at Windows 11 fungerer godt med ny hardware og software.
Men selvom opdateringerne altså er vigtige for at holde dit system sikkert, stabilt og opdateret med de nyeste funktioner, kan disse Windows 11 opdateringer også være lig med en masse kaos og fejl.
Fejlbehæftet Windows 11 opdatering
Den nye opdatering KB5051987, der allerede er tilgængelig for Windows 11-brugere verden over, burde bringe gode nyheder med sig. For denne opdatering indeholder en større sikkerhedsopdatering til styresystemet på din computer.
Dog rapporterer de første brugere, der har installeret opdateringen, om problemer med Stifinder, webkameraer og selve installationsprocessen.
Fejl i Stifinder og webkamera
På trods af opdateringen KB5051987 gør, at din computer med Windows 11 er helt opdateret og ajourført, er der mange brugere, som har oplevet problemer efter installation via Windows Update-værktøjet, lyder det fra mediet Windows Latest.
Det mest markante problem relaterer sig til Windows Stifinder. Dette filstyringsværktøj har nemlig pludselig flere alvorlige fejl på nogle computere. Specifikt stopper panelet til venstre i Stifinder-vinduet med at fungere, hvilket vil forhindre dig i at kunne åbne mapper ved hjælp af genveje i Hurtig adgang. Der er også nogle brugere, der oplever, at det er blevet umuligt at åbne Stifinder fra startmenuen eller proceslinjen.
Der er desuden flere rapporter om, at selve opdateringen slet ikke kan fuldføres på den givne Windows 11 computer. I disse tilfælde stopper opdateringen helt ved 96 procent, og processen kan derved ikke fuldføres.
Endelig har flere brugere rapporteret problemer med deres webkameraer, som ikke længere registreres af systemet, hvilket gør det umuligt at bruge programmer som Skype og Zoom til videoopkald.
Sådan gør du, hvis du ikke vil opdatere Windows 11
Hvis du ikke allerede har installeret den nye opdatering og er bekymret over, om du bliver ramt af de potentielle fejl, kan du overveje helt at sige nej til opdateringen med nr. KB5051987. Det første du skal gøre, er dog at finde ud af, om opdateringen allerede er installeret på din pc.
Hvis du gerne vil tjekke, om du du har den problematiske opdatering, kan du gøre det på følgende måde.
- Skriv Opdatering i Windows 11’s søgefelt
- Klik på resultatet Søg efter opdateringer
- Vælg herefter Vis valgfrie opdateringer
Hvis KB5051987 vises på listen, kan du overveje at fjerne den ved at rulle opdateringen tilbage. Hvordan du gør det viser vi lidt længere nede.
Har du derimod ikke allerede KB5051987 på din computer, kan du vælge at sætte dine opdateringer på pause, så denne ikke automatisk bliver hentet ned og installeret.
Hvis du gerne vil sætte dine Windows 11 opdateringer på pause, kan du gøre det på følgende måde:
- Højreklik på startknappen og vælg Indstillinger
- I indstillingsvinduet vælger du Windows Update
- Ud for Afbryd opdateringer midlertidigt vælger du, hvor mange uger der skal holdes pause fra opdateringer.
Nu vil du ikke automatisk få nye opdateringer af Windows 11 hentet ned på din computer.
Sådan ruller du en Windows 11 opdatering tilbage
Har du allerede den omtalte opdatering på din computer, og vil du gerne af med den igen, kan det godt lade sig gøre. For du kan nemlig rulle en opdateringen tilbage på følgende måde:
- Skriv Opdatering i Windows' søgefelt og klik på linket Søg efter opdateringer
- Klik nu på Vis opdateringsoversigt
- Klik på Fjern opdateringer øverst i vinduet
- Højreklik på den uønskede opdatering KB5051987 og vælg Fjern
- Bekræft med Ja i det næste vindue
- Windows ruller nu opdateringen tilbage
- Genstart din computer, hvis du bliver bedt om det
Nu er den fejlbehæftede opdatering fjernet fra din computer igen.
Hold øje med Microsofts udmeldinger
Det er vigtigt at du opvejer balancen imellem at undgå fejlbehæftede opdateringer af Windows 11 op imod det at din computer har bedst af hele tiden at være ajourført og opdateret for at være sikker. Derfor kan det være en god idé at du holder øje med udmeldingen omkring de opdateringer, du eventuelt vælger at udskyde.
Microsofts hjemmeside har en underside om opdateringen KB5051987. Her kan du læse om de nyeste opdateringer og udfordringer, som Microsoft oplever med opdateringen. Besøg siden regelmæssigt for at se, om der tilbydes løsninger på fejlene.
Når fejlene er løst, kan du roligt installere KB5051987 på din computer.
Problemer med at læse på skærmen?
Hvis du oplever problemer med at kunne læse, hvad der står på skærmen af din computer, bør du overveje kontaktlinser som en løsning, og vi giver dig fem fordele ved kontaktlinser fremfor briller:
- Udseende: Kontaktlinser ændrer ikke dit udseende, så du kan bevare dit naturlige look uden at skulle tænke på, hvordan du ser ud med briller.
- Frihed og komfort: Kontaktlinser irriterer ikke og dugger ikke til, som briller kan gøre, hvilket giver større komfort og frihed.
- Synsfelt: Kontaktlinser giver et bredere synsfelt, da der ikke er nogen rammer, der begrænser dit syn. Du kan se klart i alle retninger.
- Aktiviteter og sport: Kontaktlinser er ideelle til fysisk aktivitet og sport, da de ikke falder af eller bliver ødelagt under bevægelse.
- Mode og stil: Du behøver ikke bekymre dig om at matche dine briller med dit tøj eller tilbehør, da kontaktlinser er usynlige.