For lidt hukommelse på din PC kan resultere i ydeevneproblemer, hvis du har mange programmer eller browserfaner åbne og kan forhindre, at dine spil kører optimalt.
Hvis du har problemer med ydelsen på din computer, og ikke er sikker på, hvor meget hukommelse den har, så er det værd at kontrollere.
De fleste RAM-moduler indeholder alle relevante specifikationer på et klistermærke på det fysiske RAM-modul installeret på computeren herunder kapacitet, hastighed og latenstid. Du behøver dog ikke skille din computer ad for at finde disse oplysninger.
Du kan klare opgaven med at finde alle oplysningerne, som du skal bruge om hukommelsen i din computer med den indbyggede Jobliste-funktion i Windows 10.
Sådan bruger du Joblisten til at tjekke hukommelse på din PC
For at tjekke hukommelsen på din PC i Windows 10 skal du gøre sådan her.
- Joblisten kommer frem ved at holde CTRL+ HIFT+ESC nede på tastaturet
- Klik på fanen Ydeevne
- Vælg Hukommelse
Øverste i højre hjørne finder du den samlede hukommelse og typen fx 8GB DDR4, og de resterende informationer finder du på siden og herunder ydelse og ledig arbejdshukommelse.