Complete Internet Repair fra Rizonesoft kan du bruge til at løse til alle de mest almindelige internetfejl.
Det er svært at forestille sig en verden uden internet, da det er en integreret del af vores hverdag, hvorfor det vil være utopi at vi vil kunne fungere uden internettet på jobbet, privat og på studiet.
Gode råd kan derfor være dyre, hvis din internetforbindelse går i stykker. Besøg af en tekniker er en mulighed, men typisk også en dyr mulighed.
Du kan også vælge at løse opgaven selv, og her kommer den gratis App Complete Internet Repair ind i billedet, som et hjælpeværktøj, der kan få dig online igen.
Complete Internet Repair: Beskrivelse
Complete Internet Repair fra Rizonesoft er et gratis open source værktøj til at reparere internetforbindelser, og få dig i gang på ingen tid. Bemærk, at Appen ikke er i stand til at reparere hardwarefejl eller få din internetforbindelse op at køre igen, hvis der der problemer med levering fra din internetudbyder.
Læs også: Bedre WiFi-dækning i hjemmet? Ja tak!
Complete Internet Repair: Funktioner
Complete Internet Repair byder på en lang række løsninger på internetrelaterede problemer. Appen kan løse netværks- eller internetproblemer i forbindelse med netværksprogrammer eller diverse uønskede programmer. Appen kan også reparere fejl, som relaterer sig til IP-adresser og forbindelsesrelaterede fejl. Kort sagt, så kan Complete Internet Repair bruges til at finde en løsning på alle de mest almindelige internetfejl.
Complete Internet Repair kan typisk hjælpe, hvis du oplever disse problemer:
- Internet- eller netværksproblem efter fjernelse af adware, spyware, virus, orm, trojansk hest osv.
- Tab af netværksforbindelse efter installation / afinstallation af VPN, firewall, internetsikkerhedssuite, antivirus eller andre netværksprogrammer.
- Kan ikke få adgang til noget websted eller kan kun få adgang til nogle websteder.
- Pop op-vindue med netværksrelateret problembeskrivelse.
- Ingen netværksforbindelse på grund af registreringsdatabase fejl.
- DNS-opslagsproblem.
- Kunne ikke forny netværksadapterens IP-adresse eller andre DHCP-fejl.
- Netværksforbindelsesproblem med besked om begrænset eller ingen forbindelser.
- Windows-opdatering fungerer ikke.
- Du har problemer med at oprette forbindelse til sikre websteder (f.eks. Bank).
- Microsoft Edge stoppede med at arbejde eller går ned hele tiden.
- Sticky proxyserverindstillinger.
- Og flere andre internetfejl
Complete Internet Repair: Kom i gang
Det du skal gøre for at komme i gang med at løse dine internetproblemer, er at downloade Complete Internet Repair på Rizonesofts hjemmeside.
Du kan hente Complete Internet Repair gratis her.
Hvis du ikke kan få din internetforbindelse med at virke efter at have brugt Appen, så skal du til at kigge på hardwaren, og her kan du læse vores artikel: Løsningsguide: Fejlfinding af router med hardwareproblemer.
Hvis din computer stadigvæk ikke virker tilfredsstillende med WiFi, så er det måske på tide at udskifte din gamle PC med en ny model.