Se om du også kan oplade din elbil gratis ved Tesla Supercharger.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det kan koste en del, hvis du skal have opladet elbilens batteri helt - specielt når det er vinter og temperaturen står på minusgrader. For batteriet i din elbil bliver mere belastet, når det er minusgrader udenfor, hvilket giver dig en kortere rækkevidde, når det er vinter

Heldigvis er der godt nyt til dig, for Tesla lader mange elbilejere lade helt gratis i de kommende dage!

Lynladning af elbil

Hvis du allerede har købt en elbil, er det sikkert gået op for dig, at du hyppigere vil have behov for at oplade din elbil om vinteren end ved tilsvarende kørsel i sommerhalvåret, er det godt, at du kan bruge lynladning på mange stationer. Det sparer dig for en del ventetid, når du skal have ladet bilen helt op - specielt hvis du har et meget stort batteri i din elbil. Det har tidligere været meget diskuteret, om lynladning slider mere på din elbils batteri end almindelig opladning. Men heldigvis er der ikke noget, der tyder på, at det skulle være specielt hårdt ved dit batteri, at du vælger den hurtige løsning, når der skal mere strøm på.

Ikke alene vil du opleve, at ventetiden bliver meget kortere, hvis du vælger at oplade din elbil ved en lynlader fremfor ved en lader med almindelige hastighed. Du vil også opleve, at du mindsker dit ladetab, når du oplader på denne måde. For der faktisk forskel på, hvor meget strøm, der bliver ledt direkte videre til bilens batteri, alt efter, hvilken metode du bruger, når du lader den op. Undersøgelser har nemlig vist, at hvis du vælger enten hurtig- eller lynlader, kan du faktisk undgå en del af ladetabet på din elbil. Det skyldes, at når du lader op ved denne type stander, er strømmen allerede forvandlet til jævnstrøm inden den forlader ladestikket. Det er den type strøm, der skal direkte til din elbils batteri.

Oplad din elbil gratis ved Tesla Supercharger

Når du som ejer af en elbil skal finde en ladestation til din bil, kan du næsten ikke undgå at se de store Tesla Supercharger stationer rundt omkring i landet. Det er nu to år siden, at Tesla åbnede op for, at andre bilmærker end Tesla kan lade ved de fleste af disse stationer. Det vil med andre ord sige, at non-Tesla elbil kan lade på en Supercharger station

Det fejrer Tesla ved at lade nye kunder få en gratis opladning indtil den 6. januar 2024.

Se om du kan lade din elbil gratis

Der er nogle få kriterier, der skal være opfyldt, for at du kan få en gratis opladning ved Tesla Supercharger. Hvis du opfylder følgende, kan du lade gratis ved Tesla Supercharger til og med den 6. januar 2024:
  • Din elbil skal være en anden model end en Tesla
  • Du skal være ny kunde, altså skal det være første gang, du oplader ved Tesla Supercharger
  • For at kunne lade, skal du oprette dig med Tesla appen
  • Den station du lader på, skal være åben for opladning af non-Tesla biler
Når du har downloadet appen, kan du her se, hvilke stationer, der er åbne for, at du kan oplade andre biler end Tesla. Det er en af disse stationer, du skal vælge at benytte, hvis du gerne vil have en gratis opladning af din elbil på Teslas regning.