Lenovo vil med deres håndholdte spillekonsol Legion Go tage kampen op mod ROG Ally, Steam Deck og Switch.

Lenovo har meldt sig som ny spiller på banen, når det kommer til håndholdte spillekonsoller. De præsenterer Legion Go, der både byder på aftagelige controllere ligesom du kender det fra Nintendo Switch, et pegefelt ligesom Steam Deck og Windows 11 styresystem som ROG Ally fra Asus.

Derfor finder du i den nye Legion Go en kombination af mange af de ting, vi rigtig godt kan lide fra andre håndholdte spillekonsoller. Vi kigger lidt nærmere på den nye håndholdte spillekonsol, for at se, om den virkelig formår at kombinere den bedste spilleoplevelse til dig.

De populære håndholdte spillekonsoller

Der findes efterhånden en del forskellige håndholdte spillekonsoller på markedet. For mange er kommet med deres eget bud på en mobil og smart spillemaskine, da de er blevet så populære. En af grundene til, at de håndholdte spillekonsoller er så efterspurgte blandt spilleentusiaster, er, at de kan tages med næsten overalt og du kan endda spille spil på farten. De smarte bærbare spillemaskiner er nemlig nemme at tage med på ture, i bilen eller i toget. De håndholdte konsoller giver dig også en mere intim spiloplevelse, da du kan holde konsollen i hænderne og derved nemmere kan fokusere på selve spillet uden forstyrrelser fra dine omgivelser. 

En anden grund til, at de håndholdte spillekonsoller er blevet så populære, er, at de ofte giver dig adgang til eksklusive spil, der ikke er tilgængelige på andre platforme. Dette er med til at gøre dem til et attraktivt valg for alle de spilentusiaster, der ønsker at få fingrene i de nye spil.

Håndholdte konsoller er også en god måde at introducere børn til spilverdenen, da de er nemmere at bruge og har mange spil, der også er meget velegnede til de yngre spillere.

Lenovo Legion Go

Lenovos Legion-serie af gaming-bærbare har været i en årrække været populær blandt gamere. Derfor begyndte Lenovo for over to år siden at udvikle deres take på en håndholdt spillekonsol. Nu har Lenovo netop løftet sløret for, at de senere på året er klar til at lancere Legion Go. Den kommer til at byde på Windows-gaming-design designet med både højtydende specifikationer og grafik. Lenovos vision er, at du skal sidde med en pc-oplevelse, når du bruger deres håndholdte spillekonsol. Hvis vi snakker rent designmæssigt, så vil den nye Legion Go komme til at minde om Asus ROG Ally. Men du vil også finde aftagelige controllere, som du kender det fra Nintendo Switch

Specifikationerne på Lenovo Legion Go

Lenovo Legion Go kan kommer i tre modeller, der indeholder 16 GB RAM. De tre modeller adskiller sig primært fra hinanden med hensyn til størrelsen på lagerpladsen.

Skærmen på er på 8.8 tommer QHD+, 10-punkts touchskærm (16:10 aspektforhold) og en opdateringshastighed på 144 Hz og en lysstyrke på 500 nit. Der er samtidig tale om en touchskærm som brugeren kan benytte foruden de fysiske controllere på konsollen.

Den lille model kommer med en harddisk på 256 GB, hvor den mellemste model kommer med en harddisk på 512 GB, den største model kommer med en harddisk på 1 TB. Skulle du komme til at løbe tør for plads, så kan Lenovo Legion Go udvides med yderligere lagerplads via microSD-kortsporet, som understøtter op til 2 TB ekstra lagerplads.

Ligesom vi kender det fra ROG Ally, som ASUS udgav tidligere i år, bruger Legion Go op til en AMD Z1 Extreme-processor med AMD RNDA-grafik i forbindelse med smart strømstyringsteknologi.
Legion Go kører Windows 11, hvilket betyder, at du vil kunne få adgang til alt, hvad din Windows-computer også kan. Blandt andet vil du kunne bruge både Steam, Battle.net, Epic Games Store, Xbox Game Pass og meget mere.

Aftagelige controllere på Lenovo Legion Go

Som nævnt tidligere, vil den nye Legion Go fra Lenovo komme til at minde meget om ROG Ally, som Asus kom med tidligere på året. Men det er ikke kun med en noget større skærm, at den nye håndholdte spillekonsol fra Lenovo kommer til at skille sig ud. For den vil også få aftagelige controllere - lige som vi allerede kender det fra Nintendo Switch. 

Disse aftagelige controllere kaldes Legion TrueStrike-controllere. Selvom de kan lede tankerne hen på Switch controllerne, kan de slet ikke sammenlignes med disse. For Legion TrueStrike-controllerne byder på nogle helt anderledes funktioner, som vi ikke tidligere er stødt på hos en håndholdt spillekonsol. De har blandt andet et musehjul på højre controller samt museknapper på siden af controlleren. Der findes også to tilbageknapper på hver controller, men disse knapper er dog ikke placeret ens - de panorerer lodret på venstre controller og vandret på den højre. I bunden af den højre controller finder du også en FPS-switch. Der går rygter om, at der vil blive åbnet op for, at denne knap også vil kunne tilpasses i Legion Go's software kendt som Legion Space. Disse aftagelige controllere kan næsten bruges ligesom en gamingmus, når du spiller på Legion Go.

Hurtigt ladende batteri på Lenovo Legion Go

Noget af det fede ved at eje en håndholdt spillekonsol er helt klart muligheden for at kunne tage den med overalt. Derfor er det også vigtigt, at der er et godt batteri på enheden, samt at du ikke skal vente alt for længe, når den har bruge for en time-out og opladning i stikkontakten. Den nye håndholdte Legion Go har et batteri på 49.2Wh, og det understøtter Super Rapid Charge. Lenovo lover med dette system at du ikke skal vente længe, når der spillekonsollen skal oplades. Lenovo lover, at du kan få hele 70% opladning på bare 30 minutter. Det må siges at være ganske tilfredsstillende. 

Konkurrence på markedet for håndholdte spillekonsoller

Der er rigtig mange, der konkurrere med hinanden, på markedet for håndholdte spillekonsoller. Der er endnu ikke én klar vinder på dette marked. Men måske er Legion Go det vi lige har manglet, for at kunne kåre en markedsvinder.

Blandt konkurrenterne finder vi blandt andet Steam Deck. Denne spillekonsol byder dog ikke på den bedste skærmopløsning eller vildeste kraft. Men alle spil der bliver Steam Deck verificeret, har tendens til at fungere bedre sammen med SteamOS end vi ser det hos nogen anden håndholdt spillekonsol. Desværre er det også her, vi ser den største begrænsning for Steam Deck. For den er kun designet til at køre spil fra dit Steam-bibliotek.

En anden konkurrent, der ikke er til at komme udenom er Asus ROG Ally. Denne byder på en meget bedre skærm end vi ser på Steam Deck samt en mere kraftfuld processor. Denne håndholdte spillekonsol kører Windows 11. Dette er en stor fordel, da den så kan bruges til at få adgang til alle de spiltjenester, som du kender fra din spilcomputer.

Der findes også kinesiske Ayaneo. De håndholdte spillekonsoller herfra, har dog tendens til at være langt dyrere end både Steam Deck og ROG Ally, men er ikke nær så kraftfulde som disse enheder.