I den nye iPhone 15-serie løber iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max velfortjent med opmærksomheden.

iPhone Pro og iPhone Pro Max er efter vores mening den store nyhed fra Apples Event den 12. september 2023, der også bød på iPhone 15, iPhone 15 Plus og endelig den nye udgave af Apple Watch: Apple Watch 9 og Apple Watch Ultra.

iPhone 15 Pro Max: Ny handlingsknap giver flere muligheder

iPhone 15 Pro Max: Action Button

Siden lancering af den første iPhone for år tilbage, så har iPhone-modellerne været udstyret med en ring/lydløs-kontakt på siden. Apple har nu valgt at redefinere denne knap, så den er omdannet til en handlingsknap eller Action Button/genvejsknap på iPhone 15 Pro Max. Som standard skal du bare trykke på knappen og holde den nede for at skifte mellem ring og lydløs. Nu har du så også mulighed for at indstille knappen til at starte kameraet, starte en stemmeoptagelse, aktivere en tilgængelighedsfunktion som forstørrelsesglas, lommelygte eller køre en genvej til en App, som du bruger ofte.

iPhone 15 Pro Max: Nye designelementer og USB-C

Apple har valgt at fremstille kabinettet til iPhone 15 Pro Max i titanium klasse 5, hvor den gamle model var fremstillet i rustfrit stål. Det skulle være lige så holdbart men lettere. Kanten omkring iPhone 15 Pro Max er blevet formindsket men skærmstørrelsen er uændret 6.7 tommer. Derfor er denne iPhone Pro Max-udgave den letteste nogensinde med en kampvægt på små 221 gram og samtidig er de ydre dimensioner også blevet en my mindre.

iPhone 15 Pro Max, ligesom alle andre iPhone 15-modeller, har fået udskiftet Lightning-porten med USB-C, og på Pro-modellerne er der tale om en USB 3-forbindelse, som tilbyder overførselshastigheder på op til 10 Gbps. I praksis betyder det, at der for første gang er muligt på en iPhone at optage ProRes-video direkte til et eksternt drev.

iPhone 15 Pro Max: Højtydende A17 Pro processor

iPhone 15 Pro Max kommer bestykket med en A17 Pro processor, og det er første gang, at Apple bruger Pro-navnet på en processor. Dens stærke processor giver nye kameramuligheder, som vi kigger på lidt senere, og Apple oplyser selv, at den nye A17 Pro processor og GPU'en giver 20% hurtigere maksimal ydeevne og bedre energieffektivitet.

iPhone 15 Pro Max: Essentielle og praktiske kameraopgraderinger

iPhone 15 Pro Max: Tetra prisme

Hovedkameraet på 48MP er større end kameraet på iPhone 15 og har en blænde på f/1.78, og den nye 24MP-tilstand kan bruge forskellige områder af billedsensoren til at producere tre forskellige zoomniveauer: svarende til 24 mm, 28 mm og 35 mm objektiver. Telefotokameraet på iPhone 15 Pro har et forbedret 12MP kamera med en uændret 3 x zoom, mens. iPhone 15 Pro Max har fået et nyt "tetra prisme" periskopobjektiv med en fire gange længere brændvidde: 120 mm eller en 5x zoom

Omkring kamerasoftwaren, så kan kameraet et smart trick, og det er muligheden for at genkende mennesker, hunde eller katte i en ramme og optage dybde oplysninger sammen med standardbilledet, så du kan aktivere portrættilstand på det pågældende billede senere i appen Fotos, hvis du får lyst.

Senere på året bliver kameraet i iPhone 15 Pro Max opgraderet på softwaresiden, så det kan optage videoer med dybdevirkning beregnet til at blive vist på Apple Vision Pro.

iPhone 15 Pro Max: Pris og tilgængelighed

iPhone 15 Pro Max kan forudbestilles fra den 15/9-23 kl. 14.00 og fås fra den 22/9-23 og prisen starter ved 11.799,- for modellen med 256G lagerplads.