Smart funktion giver dig svaret på, hvor lang tid det tager at oplade din iPhone 100 procent.

Vil du gerne have et overblik over, hvor lang tid, du skal lade din iPhone være tilsluttet stikkontakten, for at den er helt ladet op, så kan du bruge denne smarte genvej, for at finde svaret.

Hvor lang tid skal din iPhone oplade?

Selvom Apple desværre ikke længere vedlægger en strømadapter, når du køber en iPhone, kan du nemt få fingrene i opladere, der er hurtige, når batteriet skal fyldes op igen. Men en lader på eks. 20W, tager det omkring en halv time at oplade din iPhone fra fra 0% til 50%.

Men der er naturligvis stor forskel på, hvor lang tid, du skal have din iPhone tilsluttet en oplader, alt efter, hvor meget strøm, der er på batteriet inden du slutter denne til stikkontakten. Derfor kan det nogle gange godt være det rene gætværk, når du skal finde ud af, hvor længe din iPhone skal ligge til opladning før du kan få batteriet tilbage til 100%. Desværre kan du ikke se på din iPhone, hvor lang tid, der vil gå, inden batteriet er fuldt ladet op.

Hvis du er træt af at gætte dig frem til, hvor længe du skal lade din iPhone ligge, for at du kan forlade huset med et fuld opladt batteri, findes der heldigvis råd for dette.

Tjek batteriets opladningstid på iPhone

For hurtigt at kunne få et overblik over, hvor længe din iPhone skal oplades, kan du lave en genvej til opladningstidem på din startskærm. Du skal blot vælge at føje denne genvej direkte til startskærmen på din iPhone. Dette gøres nemt og hurtigt således: 
  1. Åbn appen Genveje
  2. Tryk længe på genvejen Opladningstid
  3. Tryk på Detaljer
  4. Herefter skal du bruge Føj til startskærm
Så har du et nemt og hurtigt overblik over, hvor længe din iPhone skal være tilsluttet stikkontakten, før den er fuldt ladet op.

Du skal dog lige bemærke, at hvis du ikke bruger en original lader fra Apple, kan det godt tage lidt længere tid at lade batteriet helt op, end genvejen angiver.

Oplad din iPhone korrekt

De fleste, der ejer en iPhone, vil gerne passe rigtig godt på den. Derfor kan det også være, at du har stillet dig selv spørgsmålet, hvordan du oplader din iPhone på den mest hensigtsmæssige måde. For der findes mange rygter omkring, hvordan du bedst oplader din iPhone. Nogle påstår, at det er bedst, at du lader din iPhone blive helt afladt og derefter lader den fuldt op igen, mens andre påstår, at det er bedre for batteriet at lade den op løbende og i kortere periode. 

Da der er tale om to meget forskellige opladningsmetoder, der er i mere eller mindre modstrid med hinanden, kan du ikke efterleve begge på samme tid. 

Når det kommer til lithium-ion-batterier, som de fleste iPhones bruger, er det ikke den bedste løsning, at lade batteriet aflade helt og derefter lade den fuldt op igen. For det kan rent faktisk skade batteriet på din iPhone, hvis dette er dit opladningsmønster.

Faktisk kan det, hvis du vælger at lade på batteriet, inden det løber helt tørt samt hvis du vælger at begrænse opladningen til 80-90% hjælpe med at forlænge batteriets levetid på din iPhone.

Du kan også sagtens vælge at oplade din iPhone i kortere perioder. For det er faktisk bedre at oplade din iPhone i kortere perioder end at lade den løbe helt tør for strøm.

Hvis vi skal sige noget generelt omkring korrekt opladning af din iPhone, så bør du se om du kan holde batteriniveauet mellem 20% og 80% for at forlænge batteriets levetid.

Overvej dette, når du oplader din iPhone

Det er dog ikke kun selve opladningsmønstret, du skal være opmærksom på, hvis du gerne vil passe godt på din iPhones batteri. Det er også vigtigt at undgå overopladning og bruge en original oplader, der er anbefalet af producenten.

Det er også en god idé at undgå at bruge din iPhone, mens den oplades, da dette kan generere varme og bruge op batteriets levetid afhængigt af, hvilke apps du bruger.

Men selv de gode lithium-ion-batterier kun gennemgå et begrænset antal opladningscyklusser, før de begynder at nedbrydes. Dette er grunden til, at mange mennesker oplever batteriproblemer efter ca. to års brug. Det kan derfor være en god idé, at du løbende holder øje med om batteriet i din iPhone er ved at være lidt slidt. For du kan nemt se, om det er tid til at skifte batteriet på din iPhone ud eller om du blot skal ændre din vaner en smule, for at få bedre batteritid på din iPhone.