7 gode tips til, hvordan du kan undgå, at din MacBook bliver overophedet.

Det kan være rigtig dejligt med sol og varme, men din MacBook er ikke lige så glad for de høje temperaturer, som du måske er.

Derfor giver vi dig her 7 tips til, hvordan du kan undgå at din Mac computer bliver ramt af hedeslag.

Varmen påvirker din Mac

Det første vi vil kigge nærmere på, er hvordan din Mac computer bliver påvirket af høje temperaturer. For varme kan påvirke din Mac mere end du måske umiddelbart går og tror. Hvis din Mac bliver så varm, at den overopheder, kan du blandt andet risikere følgende påvirkninger:
  • Ydeevne: Overophedning kan påvirke ydeevnen af ​​din MacBook betydeligt. Når de interne komponenter i din MacBook bliver for varme, kan de begynde at formindske deres ydeevne for at forhindre skade. Dette kan resultere i langsommere behandlingshastigheder, forsinket ydeevne og nedsat samlet produktivitet.
  • Hardwareskade: Overdreven varme kan forårsage skade på de interne hardwarekomponenter i din MacBook. Varmen kan forringe levetiden for processoren, grafikkortet og andre kritiske komponenter, hvilket kan føre til potentielle fejlfunktioner eller endda fuldstændig fejl. Reparation eller udskiftning af disse komponenter kan være dyrt.
  • Batterilevetid: Varme er en af ​​de vigtigste faktorer, der kan forringe batterilevetiden på din MacBook. Høje temperaturer kan fremskynde de kemiske reaktioner inde i batteriet, hvilket får det til at miste kapacitet over tid. Det betyder, at din MacBook muligvis ikke holder en opladning så længe, ​​som den plejede, hvilket kræver hyppigere opladning eller måske endda ligefrem, at ud skal til at skrifte batteriet. Så vil du skulle tage stilling til, om det kan betale sig at reparere på din Mac?
  • Datatab: Overophedning kan også udgøre en risiko for dine data. Hvis din MacBook bliver for varm, kan det medføre, at lagerdrevet ikke fungerer eller bliver beskadiget, hvilket resulterer i potentielt datatab. Regelmæssig sikkerhedskopiering af dine data er afgørende for at forhindre permanent tab i tilfælde af overophedningsrelaterede problemer.
  • Støj og blæserstøj: Når en computer overophedes, skal køleventilatorerne inde i den arbejde hårdere for at sprede varmen. Dette kan resultere i øget blæserstøj, som kan være distraherende og generende, især under opgaver, der kræver et stille miljø.
  • Brandfare: I ekstreme tilfælde kan overophedning udgøre en brandfare. Selvom det er sjældent, kan det, hvis de interne komponenter bliver varme nok, potentielt antænde brændbare materialer inde i computeren eller i det omgivende miljø. Det er derfor, det er vigtigt at løse problemer med overophedning omgående.
Derfor er det også vigtigt, at straks reagere, hvis du oplever, at din Mac bliver meget varm.

Undgå at din Mac overophedes

Selvom varme temperaturer kan være dejligt for dig, så er det langtfra sikkert, at din Mac er lige så enig. For det kan sætte din computer på overarbejde, hvis den skal fungere i alt for høje temperaturer. Men heldigvis er der noget, du kan gøre, for at afhjælpe din Mac.

Vi giver dig her syv tips til, hvordan du kan undgå, at din Mac overopheder.

Tip nr. 1: Undgå at bruge Chrome

Hvis du gerne vil surfe på internettet, kan det være, at du er en af dem, der bruger Chrome på din Mac. Men denne browser bruger en forholdsvis stor andel af CPU-ressourcerne på din Mac. Når CPU´en på din MacBook arbejder hårdt danner det varme og derved sætter køleventilatoren ind for at sprede varmen. Derfor kan det være, at du skal overveje at give programmet en pause eller slå over på et andet alternativ. 

Hvis du gerne vil vide helt præcist, hvilke programmer, der bruger flest af din MacBooks CPU-ressourcer, kan du nemt finde dette. Du skal blot gøre følgende:
  1. Åbn Aktivitetsovervågning 
  2. Klik på fanen CPU
Her får du et hurtigt og nemt overblik over, hvilke apps og programmer, der bruger løs.

Tip nr. 2: Hold faner til et rimeligt minimum

Ligegyldigt hvilken browser du vælger at bruge, så vil den tage flere styresystemressourcer, hvis du har mange faner åbne. Derfor er det et godt tip, at du bør lukke de faner ned, du ikke har behov for at bruge, for på den måde at reducere din browsers arbejdsbyrde. Hvis du eksempelvis bruger Safari, kan du nemt genåbne din faner igen, når du får brug for dem.

For jo flere faner du har valgt at have åbne, jo mere skal din Mac arbejde og jo varmere bliver den.

Tip nr. 3: Sænk din Macs multitasking

Det kan være, at du oplever at din Mac bliver lidt langsommere og kører lidt mere på pumperne, hvis du virkelig bruger den til at multitaske. For det tager mange ressourcer, hvis du både vil høre musik på Spotify mens du redigere dine billeder i Fotos samtidig med, at du lige har et halvt øje på en YouTube-video, som dine venner hat sendt - plus alle de andre ting, som du måske lige har til at køre i baggrunden. Det vil udmatte din Mac - specielt hvis du beder den om at gøre alle disse ting, når det er varmt i vejret.

Du kan derfor med fordel vælge at bruge din iPhone, når du skal hære Spotify, mens du arbejder på dine billeder på din Mac. Så kan du også med god samvittighed tage en lille pause en gang imellem og måske se den video på YouTube.

Tip nr. 4: Undgå varme og direkte sol

Det er nemt lige at tage din MacBook med ud i det gode vejr og sidde med den direkte i skødet, men det er også meget varmt for din Mac. For ikke alene vil det direkte sollys hurtigt varme din Mac op, men det samme vil kontakten med din krop. 

Din MacBooks trækker frisk luft ind til udluftning fra bagkanten. Så du bør altid sørge for, at bagsiden af din MacBook ikke er blokeret. ellers bliver den hurtigt varm. Derfor er det ikke smart at stille den på en pude eller et tæppe. Brug i stedet altid en plan overflade såsom et skrivebord, bord eller lignende.

Tip nr. 5: Test dine faner

Hvis du oplever, at din MacBook hurtigt bliver varm, kan det være et tegn på, at der kan være noget galt med selve køleventilatoren. Heldigvis finder du i din Mac er et hardwarediagnostisk værktøj, du kan bruge, så du kan finde ud af, om der er noget i vejen med den. Hvis den er lavet før juni 2013, skal du bruge Apple Hardware Test. Efter denne dato skal du bruge Apple-diagnosticering.

Tip nr. 6: Rengør din Mac

Hvis der over længere tid har samlet sig skidt eller støv i din Mac, kan den blive tilstoppet og du vil derved opleve, at den hurtigt bliver varm. Derfor er det en god idé, at du sørger for, at din Mac bliver rengjort fra tid til anden. Hvor ofte, der er behov for dette er meget individuelt, da der er stor forskel på, om du bruger din Mac i et pinligt rent hjem, hvor der aldrig er hverken husdyr eller nullermænd på besøg, eller om du ofte oplever besøg af begge dele.

Apple anbefaler altid, at du tager din MacBook med hen til en Apple-autoriseret serviceudbyder, når der skal pilles ved den. Men har du en ældre MacBook, hvor der ikke længere er garanti, kan du selv vælge at skille den ad og rengøre den.

Tip nr. 7: Hold din Mac opdateret

Apple udgiver løbende nye versioner af både MacOS og apps som gratis opgraderinger. Derfor er der ingen undskyldning for, at du ikke holder din Mac opdateret. Hver gang der kommer nye versioner af MacOS indeholder de ofte både forbedringer af ydeevnen og sikkerheden. På den måde kan du sikre, at din Mac altid kører optimalt.

Tjek jævnligt ind på fanen Opdateringer i Mac App Store for opdateringer, og ignorer ikke meddelelser om opdateringer, der er klar til at blive installeret.

Du kan også installere de nyeste nyeste macOS på en ældre Mac, selvom du ikke finder den i oversigten. Det kræver blot lidt mere arbejde fra din side.