Er tiden løbet fra iPad mini, eller har den lille iPad stadigvæk en eksistensberettigelse i form af den måske kommende generation 7?

Apple gør det? Samsung gør det? Xiaomi gør det? Udsender en ny udgave af et allerede eksisterende produkt stort set hvert år.

Spørgsmålet er om tiden er løbet fra en produktlevecyklus på kun et enkelt år i en tid, hvor temperaturen på kloden stiger, som følge af vi menneskers overforbrug og medfølgende forurening af naturen. Siden år 1900 er den globale temperatur steget med omkring 0,8 °C

Man kan jo argumentere for, at det store mobil- og elektronik producenter er med til at stimulere klodens overforbrug ved hele tiden at præsentere nye udgaver af de samme produkter, som mange mennesker vælge at hoppe på hvert år. Vi har tidligere beskrevet denne problematik i vores artikel: Er vi lemminger fanget i iPhone-karrusellen?

Miljøet: Har verden brug for en iPad en ny iPad mini?

Har verden brug for en ny iPad mini i form af iPad mini 7, hvis vi kigger på de miljømæssige belastninger ved produktionen af den lille iPad? Svaret på det spørgsmål er ret enkelt, og det er nej. Lad os bruge de iPads, der allerede findes, så vi ikke belaster miljøet i form at et unødvendigt merforbrug, da der allerede findes hurtige og kompetente tablets til at opfylde vores behov.

Produktlivscyklus: Har verden brug for en ny iPad mini?

Alle produkter har jo en bestemt levetid, før de er for gamle til at være nyttige, og det samme gælder for den nuværende iPad mini 6, der så dagens lys tilbage i 2018. En ny iPad mini 7 vil byde ind med bedre skærmopløsning, bedre batteritid, hurtigere processer, større lager og mere hukommelse, men er det nok til, at verden har brug for en ny iPad mini. Svaret på det spørgsmål er efter vores beskedne mening nej, da den nuværende iPad mini 6 sagtens kan løfte opgaverne på en kompetent måde de næste par år, så længe Apple vil blive ved med at opdatere styresystemet.

Vores generelle mening omkring iPad mini

Nu har vi kigget på objektive faktorer som de mulige miljømæssige belastninger ved produktionen af en iPad mini 7 og på produktlivscyklus for den nuværende iPad mini 6. Tiden er kommet til, at vi stiller os selv det spørgsmål, om tiden ikke generelt er løbet fra iPad mini? Behovet for en lille mini tablet er efter vores mening blevet overhalet af udviklingen indenfor smartphones, der i dag tilbydes med skærme helt op til 7 tommer, hvorfor behovet for en lille mini tablet ikke kan være ret stort mere. Smartphonen har efter vores mening overtaget pladsen fra iPad mini og diverse e-bogslæsere, da smartphoneskærmene er blevet så store, at det har overflødiggjort behovet for at skulle rende rundt med en lille tablet i form af en iPad mini 7.

Hvis du alligevel føler, at du gerne vil have fingrene i en iPad, men tænker meget på miljøbelastningen og produktlivscyklus, så kan du overveje, om du ikke hellere vil kigge nærmere på at købe et brugt Apple produkt.