Hele 24% af danskerne videresælger deres elektronik herunder deres brugte iPhone. Læs vores tips til til sikring af et godt køb.

Hvis du overvejer at købe en brugt iPhone, er der nogle ting, du skal være opmærksom på for at undgå svindel og sikre, at du får en fungerende mobil. 

Svindel med nethandel har været stigende siden 2020, således at hver tiende dansker har været udsat for svindel eller forsøgt svindel i forbindelse med nethandel, så det er noget du skal være opmærksom på. at det ikke er alle brugte iPhone-sælgere der er ærlige, når du skal anskaffe dig en brugt iPhone.

Der være eksempler på svindlere på Facebook, Gul & Gratis eller DBA, der forsøger at sælge samme brugte Appel produkter til flere forskellige mennesker. Det er derfor altid en god idé at være ekstra opmærksom, når du handler med private sælgere.

Vi giver dig derfor her tre gode råd til at købe en brugt iPhone.

Råd nummer 1: Mød fysisk med sælger

Det er altid en god idé at mødes med sælgeren fysisk og se den brugte iPhone, før du køber den. På den måde kan du undersøge mobilen grundigt og sikre dig, at den fungerer, som den skal. Hvis sælgeren ikke vil mødes med dig, kan det være et tegn på, at der er noget galt med mobilen, eller at sælgeren er uærlig.

Råd nummer 2: Bed om original emballage og kvittering.

Hvis sælgeren har den originale emballage og kvittering, er det et godt tegn på, at mobilen er ægte, og at sælgeren er den rette ejer af den brugte iPhone. En kvittering kan være elektronisk eller på papir.  Det kan også være en god idé at undersøge, om den brugte iPhone stadig har reklamationsret, og om den er forsikret. Det er nogle fordele, som du typisk ikke skal betale ekstra for. 

Råd nummer 3: Test den brugte iPhone

Når du mødes med sælgeren, skal du teste en brugte iPhone grundigt. Tænd og sluk for mobilen og tjek, om alle funktioner fungerer, herunder face id og fingeraftrykslæser. Tjek også mobilen for skrammer og ridser, og undersøg batteristatus. Tjek den for skrammer og at face id og fingeraftrykslæser virker ved at teste det i brug. Undersøg samtidig om den brugte iPhone har fået udskiftet dele som glas, bagside eller hjemknap, da det kan påvirke funktionaliteten negativt og betyde at garantien er mistet, hvis det er sket ved en uautoriseret Apple-reparatør, der måske tilmed har brugt uoriginale reservedele. 

Det er altså generelt en god idé at "prøve" mobilen inden du vælger at købe den, så du sikrer dig, at alle funktioner fungerer, og at den brugte iPhone ikke er alt for sløv.

Sådan tjekker du om en brugt iPhone er stjålet

For at tjekke om en brugt iPhone er stjålet, skal du kontrollere dens IMEI-nummer. IMEI-nummeret er unikt for alle mobiler og kan bruges til at verificere, om mobilen er meldt stjålet eller bortkommen. Du kan finde IMEI-nummeret ved at gå til Indstillinger > Generelt > Om på din iPhone. Du kan også ringe *#06# på den brugte iPhone for at få vist IMEI-nummeret på skærmen. For at kontrollere, om den brugte iPhone er meldt stjålet, skal du kontakte politiet på 114 og oplyse dem om IMEI-nummeret. Politiet kan verificere, om mobilen er registreret som stjålet eller bortkommen

Udover at kontrollere IMEI-nummeret, er der også andre ting, du kan tjekke, når du køber en brugt iPhone. For eksempel kan du kontrollere, om aktiveringslåsen er slået til, og om mobilen er blokeret af en mobiloperatør.

Sådan tjekker du batteritilstanden på en brugt iPhone

Du kan finde oplysninger om batteritilstanden på den brugte iPhone sådan her: Gå til Indstillinger > Batteri > Batteritilstand (hvis du har iOS 16.1 eller nyere, kan du finde dem i Indstillinger > Batteri).

Afhængigt af tidsrummet mellem produktionsdatoen og aktiveringsdatoen for den brugte iPhone skal du forvente, at batterikapaciteten ligger en smule under 100 %. Det er altid en afvejning af fordele og ulemper, når du skal beslutte dig for, om det kan betale sig at skifte batteriet i en iPhone.

God fornøjelse med at finde din brugte iPhone!