Beskyt adgangen til din AirPlay med kode, så andre ikke får adgang til dine enheder.
AirPlay er en smart måde at streame trådløst mellem forskellige enheder, men det kan også være sårbart. Så sørg for at beskytte adgangen til dine AirPlay enheder, ved at bruge en adgangskode. På den måde kan du forhindre, at andre personer, ved et uheld kan få adgang til din hardware.
Hvad er Apple AirPlay?
AirPlay er en trådløs streamingteknologi udviklet af Apple, der giver dig mulighed for at streame lyd, video og billeder fra dine Apple enheder til andre kompatible enheder. Hel konkret bruger AirPlay Wi-Fi til at forbinde din Apple enhed til andre enheder. Derved giver AirPlay dig mulighed for at streame indholdet fra din enhed til andre enheder helt uden behov for kabler eller ledninger.
Hvilke enheder kan bruges med AirPlay?
AirPlay er tilgængelig på en række Apple produkter, herunder iPhones, iPads, iPods og Macs. Du kan bruge AirPlay til at streame indhold fra din Apple enhed til andre kompatible enheder, herunder Apple TV, HomePod og mange enheder fra tredjeparter. Det eneste krav er, at de enten har indbygget AirPlay- eller AirPlay 2-understøttelse. For at bruge AirPlay med en kompatibel enhed skal du sikre dig, at enheden er tilsluttet det samme Wi-Fi-netværk som den Apple enhed, du vil streame fra.
Hvad er fordelene ved at bruge Apple AirPlay?
Der er flere fordele ved at bruge Apple AirPlay, fremfor andre måder at overføre lyd eller video på. Nogle af fordelene er:
- Trådløs streaming: AirPlay giver dig mulighed for at streame indhold fra din Apple enhed til andre kompatible enheder uden behov for kabler eller ledninger.
- Lyd og video i høj kvalitet: AirPlay understøtter lyd- og videostreaming i høj kvalitet, så du kan nyde dit indhold i den bedst mulige kvalitet.
- Lyd i flere rum: AirPlay 2 giver dig mulighed for at streame lyd til flere højttalere i forskellige rum, så du kan nyde din musik i hele dit hjem.
- Nem at bruge: AirPlay er nem at bruge, og det giver dig mulighed for at streame indhold fra din Apple-enhed til andre kompatible enheder med blot et par tryk.
En anden stor fordel er, at du ikke behøver at have mange og lange ledninger liggende i stuen. Det er jo ikke ligefrem noget, der pynter.
Hvorfor bruge adgangskode til AirPlay
Det kan være, at du stiller dig selv spørgsmålet, hvorfor du overhovedet skal bruge en adgangskode til AirPlay. Der er ikke tale om en adgangskode, der skal være med til at sikre dig mod hacking. Der er derimode tale om en kode, der ene og alene skal sikre, at det kun er dig, der opretter forbindelse til dine enheder. Det er for at undgå, at din nabo eller andre, kan få adgang til at streame musik eller video via dine enheder. Der er nemlig nogen, der synes, at det er sjovt at skaffe sig adgang til andres enheder og sende uønsket indhold til dem. Men det er i lige så høj grad en sikkerhed for, at du ikke ved en fejl kommer til utilsigtet at vælge din nabos AirPlay enheder, når du gerne vil i kontakt med dine egne.
Sådan ændres AirPlay adgangskode på dit Appel TV
Hvis du har brug for at ændre din AirPlay adgangskode kan du gøre dette på dit Appel TV. Du skal blot følge disse trin:
- Åbn Indstillinger på dit Appel TV
- Vælg AirPlay og HomeKit
- Herefter vælges Tillad adgang
- Her skal du vælge Kræv adgangskode, uanset om den er indstillet til Fra eller Til
- Hvis adgangskoden allerede er indstillet, kan du nu ændre den; Ellers skal du indtaste en ny
- Vælg OK
Herefter er koden til AirPlay ændret.
Sådan ændres AirPlay adgangskode på din iPhone
Det er ikke kun på dit Appel TV, at du kan ændre koden til dit AirPlay. Det kan du også gøre på eksempelvis din iPhone. Vil du ændre din AirPlay adgangskode på din iPhone, kan du gøre det ved at følge disse trin:
- Åbn appen Indstillinger på din iPhone
- Tryk på dit navn øverst på skærmen
- Tryk på Adgangskode og sikkerhed
- Tryk på Skift adgangskode
- Indtast din nuværende adgangskode eller enhedens adgangskode
- Indtast en ny adgangskode, og bekræft den nye adgangskode
Nu er koden ændret og du er klar til at bruge AirPlay igen.
Glemt adgangskode til AirPlay
Vi kan alle opleve, at komme i den situation, at vi har glemt en kode. Hvis du har glemt din AirPlay adgangskode, er alt heldigvis ikke tabt. For du kan nemlig du nulstille koden ved at gå til AirPlay indstillingerne på dit Apple TV (se hvordan ovenfor) og følge instruktionerne på skærmen. Du kan også justere dine indstillinger for AirPlay på dit Apple TV for at kræve en adgangskode til dine AirPlay forbindelser.