På udkig efter en nyere kompakt iPhone i økonomiklassen, så er iPhone SE (2020) et fantastisk brugtkøb til en billig penge.

Plusser

  • Flot design
  • Kompakt
  • Hurtig A13-chip
  • Klar skærm
  • God lyd
  • Fingeraftrykslæser
  • Godt kamera
  • Vellykket video stabilisator
  • Fremtidssikker med iOS-opdateringer
  • Prisen

Minusser

  • Lille display er ikke for alle
  • Batteritiden er ikke overvældende
  • Ingen Night Mode i kamera
  • Ingen hurtiglader i kassen

Samlet bedømmelse

Det er svært ikke at holde af iPhone SE (2020) i den flotte røde farve, som Apple kalder (Product) Red. Nyprisen på en iPhone SE (2020) med 64GB ligger mellem 3.000,- til 3.500,- kroner, hvor en brugt iPhone med 128GB kan erhverves i god stand fra omkring 1.500,- kroner. Til prisen får du fingrene i en lynhurtig, dog kompakt iPhone, med et rigtig vellykket kamera og en klar skærm selv i sollys og det er faktisk slet ikke så ringe endda. Derudover er du garanteret iOS-opdateringer inklusiv iOS 17 indtil 2025 og sikkerhedsopdateringer i hele 7 år, hvilket er med til at forlænge levetiden på den lille iPhone, da Apple understøtter den. Desværre er batteritiden ikke super god og det skyldes til dels det kompakte format og Apples forsøg på at holde prisen nede.

Windows365.dk anbefaler derfor købet af dette produkt.

Specifikationer for Apple iPhone SE (2020)

  • Model: Apple iPhone SE 2. generation (2020) Product Red
  • Skærm: 4.7", 750 x 1334 pixels, 326 ppi, Ion-forstærket glas
  • Bagkamera: 12 MP, f/1.8 (wide), PDAF, OIS
  • Frontkamera: 7 MP, f/2.2
  • Processor: Apple A13 Bionic
  • Hukommelse: 3GB
  • Intern lager: 128GB
  • SD-kort: Nej
  • SIM: Nano-SIM og E-SIM
  • Batteri: Li-Ion 1821 mAh
  • Trådløs opladning:: Ja
  • Dimensioner: 138.4 x 67.3 x 7.3 mm, 148 gram
  • Øvrigt: NFC, Vandtæt

Du kan læse vores samlede test og anmeldelse af Apple iPhone SE (2020) Product Red 128GB med en vejledende brugtpris fra 1.500,- kroner.

Unboxing

Apple iPhone SE (2020) - Unboxing

Apple iPhone SE (2020) kommer i en lille salgskasse, der udover selve mobilen indeholder Apples hovedtelefoner med lightning stik, oplader incl. ledning (ikke hurtigoplader) og en brochure med en pin aktivator.

Opsætning

Opsætningen af Apple iPhone SE (2020) er en gnidningsfri oplevelse, da vi benytter Apples udviklede system til at overførsel af vores oplysninger fra en anden iPhone, hvor alt overføres til den nye enhed automatisk fra apps, kontakter, indstiller til billeder og musik. Afsluttede så indstiller vi koderne til nogle af vores betalingsapps som Tesla, Circle K og et par offentlige apps som MitID, E-boks, Sundhedskortet og Kørekort. Opsætning af Apple iPhone SE (2020) er vel overstået på under 20 minutter, hvilket mest skyldes ventetid hos MitID.

Gammelt design på nye flasker

Uden at genere Apple så kan vi vist godt sige, at Apple iPhone SE (2020) kommer i et velafprøvet og velkendt design, som er er benyttet helt tilbage fra iPhone 7. 

Apple iPhone SE (2020) - Design på bagsiden

Vi har ikke at gøre med et design, der kommer til at vinde nogen designpriser her i år 2023, til gengæld er der tale om en konstruktion, der fungerer med fingeraftrykslæseren placeret optimalt. Formatet er kompakt af den simple grund, at Apple iPhone SE (2020) er udstyret med en skærm på under 5 tommer mere præcist 4.7 tommer, der ligger rigtig godt til betjening med en hånd. Vi har at gøre med en letvægter på kun 148 gram og en bagside i glas.

Apple iPhone SE (2020 - Design på forsiden

Tager vi et kig på fronten, så Apple iPhone SE (2020) udstyret med et 4.7"-display af Ion-forstærket glas og tåler vand i op til 1 timer og 30 minutter. Designet har afrundede hjørner og på siderne finder vi et udvalg af fysiske knapper med tænd/sluk, lydstyrke og lydløs. I bunden finder vi lightning-ladeindgangen og et sæt stereohøjtalere. Over ladestikket er fingeraftrykslæseren placeret og på bagsiden finder vi hovedkameraet på 12 megapixel med lys.

Velfungerende brugerflade

Vi vil ikke knytte de store kommentarer til den velkendt iOS-brugerflade fra Apple, der byder spiller rigtig godt i versionsnummeret 16.5 på vores iPhone-testeksemplar. 

Apple iPhone SE (2020) - Brugerflade

iOS 16 er strømlinet, og kombineret du det med den hurtige egenudviklede A13-processsor fra Apple, så giver det en flydende brugeroplevelse, hvor vi ikke oplever, at mobilen hverken er træg eller hænger i det, når vi spiller musik, bruger apps eller streamer en film. Vi har ikke testet Apple iPhone SE (2020) til spil, da skærmen er forholdsvis lille, derfor ikke så velegnet til formålet. Mobilen fungerer også rigtig godt til multitasking, hvor vi eksempelvis sender en tekstbesked, mens vi lytter til musik på Spotify.

Apple iPhone SE (2020) - Online

Apple iPhone SE (2020) er en kvik mobil, når vi besøger forskellige hjemmesider online, og den solide WiFi-antenne betyder, at vi oplever rigtig god internetforbindelsen mellem mobilen og vores router, når vi er online selv på længere afstande. Fra fabrikken er Apple iPhone SE (2020) udstyret med alle de velkendte Apple-apps og GarageBand kan downloades gratis, men er en lidt gnidret oplevelse på grund af den kompakte skærm.

Antenne, højtaler, mikrofon og samtale kvalitet

Den indbyggede 4G-antenne i Apple iPhone SE (2020) er rocksolid, og leverer en rigtig god konstant oplevelse på tale og mobildata. De indbyggede stereohøjtalere leverer en overraskende god lyd, når vi eksempelvis afspiller musik på mobilen fra YouTube. Lydoplevelsen hverken metallisk eller skinger. Mikrofonen er rigtig fin og vi går fint igennem, når vi FaceTimer på video tale.

Batterioplevelsen imponerer desværre ikke

Nu er vi så kommet til den lille iPhones akillessene, og det er desværre batteriet. Du kan komme igennem en hel dag på en opladning af batteriet, men er du heavy user, så får du brug for en slumpopladning midt på dagen for at komme igennem en hel dags brug. En skam for Apple iPhone SE (2020) imponerer næsten på alle andre områder.

Måling af mobilens kraftoverskud

Vi har målt kraftoverskuddet i Apple iPhone SE (2020) med Geekbench 6.0 for at få et uvildigt indtryk af mobilens ressourcer til at udføre operationer med den indbyggede CPU og GPU.

iPhone SE (2020) - Geekbench

iPhone SE (2020) - CPU måling

iPhone SE (2020) - GPU måling

CPU-målingen med Geekbench 6.0 giver en Single-Core Score på 1.776 og en Multi-Core Score på 3.742 for Apple iPhone SE (2020), hvor vi til sammenligning tidligere har testet Redmi Note 10 5G til en Single-Core Score på 550 og en Multi-Core Score på 1.672.

GPU-målingen med Geekbench 6.0 giver en GPU Metal Score på 13.761 for Apple iPhone SE (2020).

Begge tal viser, at godt nok er Apple iPhone SE (2020) en lille mobil, men med den kompakte størrelse kommer også et kraftoverskud, som ligger utrolig tæt på iPhone 11 og overgår mange ældre topmobiler og nyere mellemklasse mobiler med hensyn til kraftoverskuddet til at udføre operationer. Faktisk er Apple iPhone SE (2020) en del hurtigere end både iPhone XS og iPhone XR og ligger kun ganske lidt under iPhone 11 Max i Geekbench-målingerne.

Single kamera leverer pletskud

I en tid hvor de fleste moderne mobiler kommer med min. 3 hovedkameraer indbygget, så er Apple iPhone SE (2020) udstyret med et enkelt bagkamera og et enkelt frontkamera. På papiret ligner det ikke lige frem en vinderkombination. Hovedkameraet er på 12 megapixel med optisk billedstabilisering og Quad-LED dual-tone flash, hvor det sekundære kamera er på 7 megapixel til selfies og FaceTime.

Billede 1: På afstand

Billede 2: Tæt på

Billede 3: Sløret baggrund

Billede 4: Selfie-kamera

Billede 5: Mørke u/fotolys

Billede 6: Mørke m/fotolys

Vi synes generelt, at billederne vi tager med kameraet på 12 megapixel er vellykkede med skarpe motiver og ganske lidt støj. Uden tvivl kunne det være en fordel, hvis Apple iPhone SE (2020) var udstyret med et dybdekamera også, hvilket lige ville give det ekstra til motivernes dybdevirkning. Kameraet kan indstilles til: Foto, Portræt, Panorama, Tidsforløb, Slowmotion og video. Selfie-kameraet på 7 megapixel leverer anstændige billeder og byder på HDR. 

Grundlæggende så løfter kameraerne i Apple iPhone SE (2020) opgaverne til mere end godkendt og kan sagtens tage rigtige gode billeder fra ferien og dagligdagen til de sociale medier - og et lejlighedsvist billede til fremkaldelse kan også sagtens gå. Men, det er klart, at det store kamera i Apple iPhone SE (2020) ikke er i nærheden af at levere skud som kan sammenlignes med billeder taget med iPhone 14 - alligevel er der efter vores mening dog tale om pletskud med et kamera, der står distancen.