Kom alle de åbne faner til livs med disse tre smarte tips og få en hurtigere iPhone med oven i hatten.
Hvis du har mange faner åbne i Safari, kan det tage sin tid at swipe dige igennem at lukke dem alle. Derfor giver vi dig her 3 tips til, hvordan du hurtigt kan åbne og lukke faner på din iPhone.
Hvorfor du bør lukke åbne faner i Safari på din iPhone
Lukning af åbne faner i Safari på din iPhone er en god praksis af flere årsager. For det første kan for mange åbne faner føre til langsommere ydeevne og øget batteriforbrug, da din iPhone skal bruge ressourcer på at holde styr på alle de åbne websider. Men det kan også givet et rodet udseende i din Safari browser, hvis du har for mane åbne faner. Det er derved nemmere for dig at miste overblikket over, hvilke faner, du er færdige med og hvilke du eventuelt vil læse videre på.
Konsekvenser af for mange åbne faner i Safari på din iPhone
Når du har for mange åbne faner i Safari på din iPhone, kan det have flere konsekvenser:
- Langsommere ydeevne: Din iPhone skal bruge ressourcer på at holde styr på alle de åbne websider, hvilket kan føre til langsommere ydeevne og længere indlæsningstider for websider.
- Øget batteriforbrug: At have mange åbne faner kan føre til øget batteriforbrug, da din iPhone skal arbejde hårdere for at holde styr på alle de åbne websider.
- Sværere at finde den ønskede fane: Med mange åbne faner kan det være svært at finde den fane, du leder efter, hvilket kan føre til frustration og spildt tid.
- Sikkerhedsrisiko: Nogle websider kan indeholde skadelige scripts eller forsøge at spore din online aktivitet. Ved at have mange åbne faner øger du risikoen for at blive udsat for sådanne trusler.
Derfor kan det være en god idé, at du ikke har alt for mange åbne faner i din iPhones browser.
Sådan lukker du faner i Safari på din iPhone
For at lukke faner i Safari på din iPhone skal du følge disse trin:
- Åbn Safari appen på din iPhone
- Tryk på faneikonet nederst til højre på skærmen
- Nu fremkommer en oversigt over alle dine åbne faner
- For at lukke en enkelt fane skal du finde den fane, du vil lukke, og derefter stryge den enten til venstre eller højre
- Fanen bliver hermed slette og vil dermed forsvinde fra oversigten
Men hvis du har rigtig mange åbne faner i Safari, kan du ende med at bruge rigtig lang tid på at sidde og swipe på skærmen, inden du er færdig med at lukke alle fanerne. Men heldigvis for dig findes der et lille tip, der kan hjælpe dig hurtigere i mål med opgaven.
Tip nr. 1: Luk alle faner i Safari på en gang
Der findes et let og hurtigt tip til, hvordan du kan lukke alle åbne faner på én gang på din iPhone. Du skal blot gøre følgende:
- Åbn Safari appen på din iPhone
- Tryk på faneikonet nederst til højre på skærmen og hold det nede
- Nu fremkommer en menu på din skærm
- Du kan her vælge at Luk alle faner
- Tryk på denne mulighed for at lukke alle dine åbne faner
Ved at lukke unødvendige faner i Safari på din iPhone kan du forbedre enhedens ydeevne, spare batteri og reducere risikoen for sikkerhedstrusler. Det er en god vane at lukke faner, når du er færdig med at bruge dem, for at holde din iPhone kørende optimalt og beskytte dine personlige oplysninger.
Tip nr. 2: Undgå at tage stilling til åbne faner igen
Du kan også vælge at tage vores tip et enkelt skridt videre. For du kan ikke alene bruge tippet til at spare meget tid, hvor du ikke behøver at swipe og lukke alle dine faner i Safari individuelt. Du kan også vælge at indstille din iPhone på en måde, så du aldrig igen skal forholde dig til alt for mange åbne faner. På den måde kan du spare endnu mere tid fremover.
Det du kan indstille din iPhone til, er nemlig at den helt automatisk lukker alle faner i Safari. Det eneste du skal gøre, er at følge denne vejledning:
- Åbn Indstillinger
- Vælge Safari indstillinger
- Rul ned og vælge menuen Luk faner
- Standard indstillingen er her manuel, men du kan vælge automatisk
Du kan i denne menu selv vælge, om du vil have din iPhone til at lukke alle faner automatisk efter en dag, en uge eller en måned.
Tip nr. 3: Gendan en lukket fane
Du skal ikke være bekymret for, at du går glip af noget, hvis du vælger at indstille din iPhone til at lukke dine faner i Safari automatisk. For en lukket faner er ikke nødvendigvis en mistet fane. Du kan nemlig sagtens gendanne en fane, der er blevet lukket.
Hvis du får brug for en fane i Safari, der er blevet lukket ned, kan du vælge at trykke på og holde det Plus-ikonet nede, som du finder nederste i venstre hjørne af fanernes eksempelskærm. Herved får du vist en liste over dine nyligt lukkede faner i Safari. Så er det blot at vælge den rigtige fane og åbne denne igen.
Tilpas Safari
Hvis du gerne vil have flere tips til, hvordan du tilpasser Safari på din iPhone, har vi tidligere skrevet om dette. For det er nemt og hurtigt at tilpasse Safari, så det passer bedre til din personlige stil. Du kan også få gode tips til, hvordan du kan undgå irriterende annoncer i Safari på din iPhone.