Viser Apple Maps din adresse forkert, viser vi dig, hvordan du kan løse problemet.
Der findes ikke noget kort, der er lavet helt perfekt. Det gør sig også gældende for Apple Maps. Hvis du oplever, at Apple Maps har fået gal fat i din adresse, kan du heldigvis selv gøre noget ved problemet.
Hvad er Apple Maps?
Apple Maps er en kort- og navigationsapp, der er udviklet af Apple Inc. Appen blev lanceret i 2012 og er tilgængelig på alle Apple enheder, herunder iPhone, iPad, Mac og Apple Watch. Apple Maps er en konkurrent til Google Maps og tilbyder en række funktioner, der gør det nemt for dig at finde vej og udforske nye steder.
Apple Maps har en række smarte funktioner, der gør det nemt at finde vej til din destination. Appen har en detaljeret kortvisning, der viser veje, bygninger og andre landemærker. Du kan også få vist trafikoplysninger i realtid, så du kan undgå trafikpropper og komme hurtigere frem til din destination. Derudover kan du også bruge appen til at finde offentlig transport, herunder busser, tog og metro.
En anden smart funktion i Apple Maps er "Flyover", der giver dig mulighed for at se byer og landemærker i 3D. Med Flyover kan du udforske byer som New York, Paris og Tokyo og se seværdigheder som Eiffeltårnet og Frihedsgudinden i 3D.
Apple Maps har også en funktion kaldet "Collections", der giver dig mulighed for at gemme dine yndlingssteder og dele dem med venner og familie. Du kan oprette en samling af restauranter, barer eller seværdigheder, som du vil besøge, og derefter dele samlingen med andre.
En af de største ulemper ved Apple Maps er, at det ikke har en offline-funktion. Dette betyder, at du altid skal have en internetforbindelse for at bruge appen. Hvis du er i et område med dårlig dækning eller ingen internetforbindelse, ja så kan du desværre ikke bruge Apple Maps.
Fejl i Apple Maps
Det kan have stor betydning, hvis der er fejl i Apple Maps. For mange bruger denne app til at finde vejen til en destination eller bruger appen til at finde oplysninger om eksempelvis firmaer, seværdigheder eller spisesteder i området.
Hvis du eksempelvis er indehaver af et spisested og enten adressen eller åbningstiderne i Apple Maps er forkert angivet, kan det have stor betydning for, om dine potentielle gæster finder frem til dig. Men det er ikke kun dem, der har et firma, der kan opleve at der er fejl i Apple Maps. Derfor har Apple også åbnet op for, at alle kan indrapportere fejl i deres Apple Maps. For det kan ligesåvel tænkes, at det er en vej i din bydel eller en adresse, der er opgivet forkert i Apple Maps. Det kan betyde, at navigationen i appen bliver upræcis eller måske ligefrem forkert. Vi er mange, der bruger Apple CarPlay, når vi skal finde vej i vores biler. Derfor er det til gavn for mange, når du vælger at indrapportere en fejl i Apple Maps.
Hvem kan indrapportere fejl i Apple Maps
Det er ikke nogle krav om, at du eksempelvis skal være indehaver af en virksomhed, for at du kan få lov til at komme med rettelser til Apple Maps. For alle kan få lov til at indrapportere fejl og mangler, de finder i appen. Du skal dog være opmærksom på, at det godt kan kræve lidt tålmodighed, for fejlene bliver ikke rettet natten over. Det tager ofte lidt tid, inden de bliver rettet.
For at gøre det så nemt som muligt for dig at indrapportere fejl og mangler ved Apple Maps, findes der en korrektionsfunktion, som du kan tilgå i enheder med iOS, iPadOS og macOS. Hvis du ikke har en Apple enhed eller du ikke ønsker at indrapportere via denne, kan du også vælge at indsende en online formular til Apple Maps.
Sådan retter du adresseoplysninger på iPhone eller iPad
Hvis du er indehaveren af enten en iPhone eller en iPad, kan du bruge denne til at indrapportere fejl i Apple Maps. Hvis du vil indrapportere en rettelse til en allerede eksisterende fortegnelse, skal du gøre følgende:
- Start Maps
- Tryk på en placering
- Tryk på menuen med tre prikker til højre for det forventede ankomsttidspunkt
- Tryk på Rapportér et problem
- Tryk på det problem, du vil rette
- Rediger oplysningerne
- Tryk på Send
Nu vil dine rettelser blive sendt til Apple Maps, så de kan kigge på det.
Hvis du derimod vil indrapportere en ny fortegnelse, der ikke allerede eksisterer i Apple Maps, skal du gøre følgende:
- Start Maps
- Hold nede på kortet for at oprette en droppet pin
- Tryk på menuen med tre prikker
- Tryk på Føj til Maps
- Tryk på det, du vil tilføje (adresse, sted, transitstop osv.)
- Udfyld detaljerne, og sørg for, at nålen er over den rigtige placering
- Tryk på Send
På samme måde vil dine rettelser nu blive sendt til Apple Maps, så de kan kigge på det.
Sådan retter du adresseoplysninger på Mac
Er du indehaveren af en Mac, kan du også vælge at bruge denne til at indrapportere fejl i Apple Maps. Fremgangsmåden afhænger af, hvilken macOS din Mac bruger.
Hvis du vil indrapportere en rettelse til en allerede eksisterende fortegnelse, skal du gøre følgende, hvis din Mac bruger macOS Big Sur og nyere versioner:
- Start Maps
- Klik på ikonet for et sted
- Tryk på menuen med tre prikker ved siden af højre for placeringsnavnet
- Rul ned til Rapportér et problem helt nederst, og klik på det
- Du kan derefter ændre og detaljere, herunder placering, og klikke på Send
Nu vil dine rettelser blive sendt til Apple Maps, så de kan kigge på det.
Hvis du derimod vil indrapportere en ny fortegnelse, der ikke allerede eksisterer i Apple Maps, skal du gøre følgende, hvis din Mac bruger macOS Big Sur og nyere versioner:
- Start Maps
- Ctrl-klik, og vælg Anbring knappenål
- Klik på knappenålen, derefter menuen med tre prikker
- Vælg Tilføj et manglende sted (Big Sur til Monterey) eller Føj til kort (Ventura)
- Udfyld oplysningerne, og klik på Send
På samme måde vil dine rettelser nu blive sendt til Apple Maps, så de kan kigge på det.
Hvis du vil indrapportere en rettelse til en allerede eksisterende fortegnelse, skal du gøre følgende, hvis din Mac bruger macOS Catalina og tidligere versioner:
- Start Maps
- Vælg ikonet for et sted
- Klik på ikonet for oplysninger (i), og klik derefter på Rapportér et problem nederst i panelet
- Vælg typen af problem. I Mojave vises disse indstillinger: Placering på kort, Oplysninger om sted, Sted lukket eller Andet problem. I Catalina vises kun Rediger stedoplysninger
- Klik på Fortsæt
- Udfør den nødvendige handling, der er knyttet til dette valg (se nedenfor)
- Klik på Send
Hver af de fire handlinger har en separat proces:
- Placering på kort: Flyt nålen til den rigtige placering
- Stedoplysninger eller Rediger stedoplysninger: Revider oplysninger, eller tilføj dem
- Placer lukket: Skriv en beskrivelse med dokumentation
- Andet problem: Forklar problemet i fritekst
Nu vil dine rettelser blive sendt til Apple Maps, så de kan kigge på det.