Vi viser dig her, hvordan du tilslutter en trådløs mus til din Mac.

Hvis du gerne vil undgå at skulle slås med en ekstra ledning på skrivebordet, kan det være vejen frem at bruge en trådløs mus sammen med din Mac. Men hvordan er det lige, at du får den tilsluttet?

Slå Bluetooth til på din Mac

For at kunne tilslutte og aktivere din nye trådløse mus, skal du vide hvordan du slår Bluetooth til på din Mac.
For at slå Bluetooth til på en Mac skal du gøre følgende:
  1. Åbn Apple-menuen øverst til venstre på skærmen 
  2. Vælge Systemindstillinger 
  3. Klik på Bluetooth og sørg for, at knappen Tænd Bluetooth er markeret
Som alternativ kan du også vælge at slå Bluetooth til fra Bluetooth-menuen i menulinjen øverst på skærmen. Når din Bluetooth er slået til, er du klar til at tilslutte din trådløse mus.

Sådan tilsluttes en trådløs mus til din Mac

Vil du gerne bruge en trådløs mus sammen med din Mac, kræver det, at du få de to enheder forbundet. For de skal snakke sammen, før du kan få glæde af det trådløse samarbejde. Du kan følge disse få trin:
  1. For at tilslutte en trådløs mus til din Mac skal du først tænde for musen
  2. Herefter skal du sørge for, at Bluetooth er slået til på din Mac
  3. Hvis musen er fra Apple, kan du følge vores guide til, hvordan du bruger din Apple mus
  4. Er din nye trådløse mus ikke fra Apple, skal du enten sætte den trådløse modtager i USB-porten på din Mac eller bruge Logitech Unifying-softwaren til at tilslutte musen til din computer
Når musen er tilsluttet, kan du indstille den til brug med din Mac.

Hvis den trådløse mus ikke virker på din Mac

Hvis du oplever problemer med at din trådløse mus ikke reagere som den skal sammen med din Mac, kan du starte med at tjekke, om musen er løbet tør for batteri. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det være et tegn på, at der er problemer med Bluetooth-tilkoblingen. Du kan prøve følgende løsninger: 
  1. Kontroller, at Bluetooth er slået til på din Mac og på den enhed, du forsøger at tilslutte
  2. Prøv at genstarte både din Mac og den Bluetooth-enhed, du forsøger at tilslutte
  3. Hvis du har problemer med at tilslutte et trådløst Apple-tilbehør, kan du prøve at slutte enheden til din Mac ved hjælp af en Lightning-til-USB-kabel
  4. Hvis problemet fortsætter, kan du prøve at nulstille Bluetooth-modulet på din Mac ved at følge disse trin: Gå til "Systemindstillinger" > "Bluetooth", klik på "X" ved siden af enheden, du vil nulstille, og klik på "Glem enhed". Genstart din Mac og prøv at tilslutte enheden igen
Hvis du er i tvivl om, hvilken mus, du bør købe til din Mac computer, kan du få tips og råd i vores guide.