Hvis du overvejer at købe en elbil, er der flere ting, du skal tage højde for. Læs vores guide til køb af elbil.
Elbilerne vinder frem og lige nu er der på den anden side af 100.000 elbiler, der kører rundt på vejene i Danmark.
En elbil er bedre for miljøet på den lange bane sammenlignet med biler, der kører på benzin og diesel, og derfor kan det være, at du også går med tanker, om at din næste bil også skal køre på strøm.
Vi giver dog nogle håndfaste tips i vores guide til køb af elbil, som du med fordel kan udnytte.
Faktorer du bør overveje før køb af elbil
Der er en række forhold, som du bør overveje grundigt, før du køber en elbil, og vi lister dem her:
- Behov: dækker bilen dækker ens behov og har de praktiske funktioner
- Rækkevidde: hvor langt du har behov for at køre på en opladning
- Opladning: hvor hurtigt og let bilen kan oplades
- Prisen: kan være dyrere at indkøbe end en benzinbil, men billigere i drift
Behov
Når vi kigger på dine behov til en kommende elbil, så skal du indtænke, om elbilen opfylder dine behov for plads og rummelig og herunder er der nok plads på bagsæderne og i bagagerummet. Har du behov for et anhængertræk, så undersøg om elbilen opfylder kravene til at få monteret anhængertræk. Byder elbilen ellers på de praktiske funktioner, som du har behov indenfor navigation og komfort og lign.
Rækkevidde
Du bør overveje, hvor lang rækkevidde du har brug for, da moderne elbiler typisk har en rækkevidde mellem 200 og 600 kilometer på et fuldt opladet batteri. Rækkevidden er vigtigt, da der er stor forskel på, om du er daglig pendler eller blot bruger bilen til små daglige ture.
Opladning
Der er stor forskel på, hvor hurtigt de forskellige elbiler kan lades op, da det afhænger af batterikapaciteten, og hvor meget strøm batteriet i praksis kan modtage. Det er fint nok, hvis du bor ved siden af en Tesla Surpercharger station, men er din elbil ikke skabt til at kunne lades ekstra hurtigt op, så er det lige som et fedt. Derfor søg informationer omkring batteriet i den elbil, som du er interesseret i at købe, så du er sikker på, at opladningsmulighederne lever op til dine behov og krav.
Prisen
Prisen på en elbil kan være dyrere i indkøb sammenlignet med en traditionel bil, der kører på brændstof. Til gengæld kan du ofte opleve at en elbil er billigere i drift fra prisen på strømmen til billigere værkstedsbesøg. da der ikke er så mange dele, der skal serviceres og løbende udskiftes på en elbil.
Hvad er den gennemsnitlige rækkevidde for en elbil?
Moderne elbiler har en rækkevidde mellem 200 og 600 kilometer på et fuldt opladet batteri. Ifølge en omfattende gennemgang af alle elbiler i Danmark, kan stort set alle elbiler køre over 200 kilometer på én opladning. Rækkevidden kan dog påvirkes af flere faktorer, såsom kørselsmønster, vejrforhold og kørselshastighed. Det er også vigtigt at bemærke, at rækkevidden bliver mindre om vinteren, når du bruger varmeblæser, sædevarme og andet af bilens elektronik, og reduktionen ligger et sted mellem 20-30 procent.
Hvad er den hurtigste måde at oplade en elbil på?
Lyn- og hurtigladere er de hurtigste måder at oplade en elbil på. Lynladere har en effekt på 100 kW eller derover og kan oplade bilen fra 20% til 80% på under 40 minutter. Lynladere findes typisk omkring motorveje og ved større indfaldsveje. Det er dog vigtigt at bemærke, at hurtig opladning kan slide på batteriet, hvis du oplader til 100% for hurtigt. Derfor anbefales det at oplade til 80% på de fleste ladestandere. Det er også vigtigt at sørge for, at batteriet er klar til lynopladning, inden man kommer frem, da et koldt batteri lader meget langsomt.
Hvad er forskellen mellem lynladere og hurtigladere?
Både lynladere og hurtigladere er hurtige måder at oplade en elbil på, men der er en forskel i effekten på ladestanderne. Hurtigladere leverer en effekt på op til 150 kW, mens lynladere har en effekt på 150 kW eller derover. Lynladere er derfor hurtigere end hurtigladere. Lynladere findes typisk omkring motorveje og ved trafikknudepunkter, mens hurtigladere ofte findes i bybilledet ved større parkeringspladser. Som tommelfingerregel kan du på en halv time lade 100 km eller lidt mere på batteriet med en hurtiglader, mens man på et kvarter kan lade 150 km eller lidt mere på batteriet med en lynlader. Det er dog vigtigt at bemærke, at ladetiden kan variere afhængig af elbilmodel, og at ladehastigheden falder betragteligt, når batteriet er tæt på at være fyldt.
Afsluttende kommentarer omkring køb af elbil
Den stigende elpris gennem de sidste par år er en faktor, som du skal indkalkulere, når du overvejer investere i en elbil, da det er blevet dyrere at køre i elbil på grund af den pris på el. Omvendt er en elbil typisk mere miljøvenlig efter et par år at køre i sammenlignet med et benzinbil, så vil du gerne skåne miljøet, så skal du altså kigge efter en elbil. En sidste ting som du bør undersøge er dine opladningsmuligheder mellem din bopæl og dit arbejde, så du er sikker på at du kan få opladet din elbil, når du har behov for det, da opladning ude i byen er en god kombinationsmulighed sammen med muligheden for at oplade bilen derhjemme i stikkontakten.