Her er alt, hvad du skal vide om Apple Car, der snart skulle være på trapperne og bliver den mon selvkørende?

Der har længe floreret rygter om at Apple arbejder på en elbil. Selvom Apple generelt holder kortene tæt ind til kroppen og der stadig er stor uvished om, hvordan elbilen rent faktisk kommer til at se ud, og hvad Apple ellers har tænkt sig at byde ind med på det helt nye område, er der alligevel nogle oplysninger, der allerede er sluppet ud.

Lancering af Apples elbil udskudt

Ifølge rygter skulle Apples elbil have været lanceret i 2025. Men det er nu blevet meldt ud, at projektet er blevet udskudt. Samtidig er det komme frem, at bilen ikke bliver fuldt ud selvkørende. Det er stadig uvist, hvornår bilen vil blive lanceret, men de seneste rygter går på, at vi kan forvente at blive præsenteret for Apples elbil i løbet af 2026.

Heldigvis er der er stadig en del informationer, der er sluppet ud om bilen. Den vil vi dele med dig her.

Høje forventinger

Da Apple allerede har bevist at de har været banebrydende indenfor både design og fuktionalitet indenfor smartphonen, da de lancerede deres første iPhone, er forventningerne også meget høje til, hvad Apple vil diske op med, når de kommer med deres første bud på en elbil.

Elbil fra Apple med indbygget radarteknologi

En af de ting, der er blevet meldt ud, er, at Apple vil gøre brug af en kombination af LiDAR-, radar- og kamerateknologi til at skabe et avanceret system til selvkørende kørsel. Det er også blevet meldt ud, at bilen vil have en række avancerede funktioner, herunder en stor skærm, der vil fungere som bilens instrumentbræt og underholdningssystem. Derudover skulle bilen have en række avancerede sikkerhedsfunktioner, herunder en nødbremse, der vil aktivere, hvis bilen registrerer en fare for kollision. 

Rækkevidden på Apples elbil

Bilen vil også have en avanceret batteriteknologi, der vil give den en længere rækkevidde end mange andre elbiler på markedet. Der er stor forskel på, hvor langt de forskellige elbiler, der er på markedet i dag, kan køre på en opladning. Langt de fleste kan køre mindst et par hundrede kilometer, men der er nogle få højdespringere, der kan klare over fem hundrede kilometer mellem opladningerne. Så det bliver spændende at se, hvor mange kilometer Apple får ud af batterierne i deres kommende elbil.

Der er flere faktorer, der spiller ind på, hvor langt en elbil kan køre på en enkelt opladning. Både kørestil og årstiden spiller nemlig en stor rolle for, hvor godt batteriet holder strøm. Specielt vintervejret kan spille ind på en uheldig måde, hvis du gerne vil have mange kilometer på tælleren, når du har opladet din elbil. Heldigvis kan du selv gøre noget, for at få din elbil til at køre længere om vinteren.

Delvist selvkørende bil fra Apple

Det er også blevet meldt ud, at Apple vil begrænse den autonome kørsel til kun at fungere i Nordamerika i starten, og at bilen vil have en række avancerede funktioner, der vil gøre den mere brugervenlig og intuitiv at bruge.

Vi venter i spænding

Selvom der stadig er mange ubesvarede spørgsmål om Apples kommende elbil, er der ingen tvivl om, at den vil være en af de mest avancerede og innovative biler på markedet, når den endelig bliver lanceret. 

Så vi venter i spænding på at se, hvad Apple ryster ud af ærmet, når de skal komme med deres bud på fremtidens elbil. Det er ikke kun spændingen omkring, hvad de rent designmæssigt vil lancere, men også mindst lige så meget, hvad vi kan se frem til af intuitive køreoplevelser.

Hvis du overvejer at investere i en elbil, kan du med fordel læse vores guide til køb af elbil.