iOS 16.4 giver bedre opkald på iPhone, men der er også en række andre små supernyttige features, som du kun kan komme til at holde af.

Udover de store nye funktioner, der kommer til iOS 16.4, er et par mindre, der er lige så spændende, og vi kigger på tre af dem her.

1. Sorter baggrundsstøj fra på telefonsamtaler

Den helst store små nyheder i den kommende iOS 16.4 opdatering er helt sikkert muligheden for at forbedre lyden på telefonsamtaler, ved at sortere baggrundsstøjen fra.

For at slå funktionen til, skal du foretage eller modtage et opkald på din iPhone, hvorefter du skal åbne Kontrolcenter, trykke på Mikrofontilstand og vælge Stemmeisolering.

2. Dubletregistrering i iCloud Shared Photo bibliotek

Det virker umiddelbart som en lille og måske ubetydelig nyhed med iOS 16.4, at det nu er muligt at foretaget automatisk dubletregistrering af billeder i iCloud Shared Photo bibliotek, som er en funktion, der udkom til individuelle iCloud fotobiblioteker med iOS 16. Funktionen er uhyre nyttig og praktisk, da det hurtigt er muligt af få sorteret ud i, sletter eller omplaceret eventuelle dubletter i fotobiblioteket.

For at benytte funktionen skal du skifte til dit delte bibliotek, og gå derefter over til fanen Album, og rul ned til Hjælpeprogrammer og herefter vælg Dubletter.

3. Bladring i E-bøger bliver igen analog (næsten)

Apple valgte af en eller anden grund at fjerne Apple Books' dejlige bladre-animation, som vi er mange der virkelig har savnet. Med iOS 16.4 får vi nu den næsten analoge oplevelse tilbage, når vi læser en bog i Apple Books.

For at bruge funktionen, så gå til Apple Books-indstillingerne, hvor du vil se en ny Page Turn Animation-fane med tre muligheder: Slide, Curl og None. Tryk på Curl for at ændre indstillinger.

Hvilke iPhones får iOS 16.4?

Disse iPhone-modeller skulle få tilbudt at kunne køre iOS 16.4:

  • iPhone 8 og 8 Plus
  • iPhone X
  • iPhone SE (2020)
  • iPhone XS og XS Max
  • iPhone XR
  • iPhone 11, 11 Pro og 11 Pro Max
  • iPhone 12 mini, iPhone 12, 12 Pro og 12 Pro Max
  • iPhone 13 mini, iPhone 13, 13 Pro og 13 Pro Max
  • iPhone 14

Hvordan installerer jeg iOS 16.4?

Når iOS 16.4 er udkommet, så installerer du den nye iOS-opdatering sådan her:
  1. Åbn Indstillinger
  2. Vælg Softwareopdatering
  3. Sig ja til installation og opdatering