MacGPT er det næste must-have til din Mac. Vi kigger nærmere på AI appen her.

Der er ved at være mange steder, hvor du kan få hjælp fra AI til hverdagsting. Med MacGPT får du med ét enkelt værktøj placerer ChatGPT-grænsefladen direkte i din værktøjslinje på din Mac.

AI i hverdagen

Vi bliver oftere og oftere præsenteret for hjælpemidler i form af kunstig intelligens, når vi skal finde eller lave noget på vores computere eller smartphones. Det kan være, at du allerede har afprøvet og er blevet rigtig glad for at bruge ChatGPT sammen med Siri på din iPhone. For dette samarbejde mellem AI chatbotten og stemmeassistenten fra Apple giver dig nemlig adgang til det bedste fra begge værktøjer på én gang. 

For der er efterhånden rigtig mange måder, hvorpå du kan få hjælp af kunstig intelligens i hverdagen. Du kan blandt andet få hjælp af en AI robot, når du skal lave Excel formler. Du kan bruge Bing Chat AI på på Chrome og Firefox browser, når du surfter på nettet. Eller du kan være at gøre brug af Chatbotten ChatGPT, der gerne vil hjælpe dig, hvis du eksempelvis skal skrive en opgave. 

Dette kan du bruge en AI Chatbot til

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænserne for, hvad du kan få en AI Chatbot til at hjælpe dig med. Du kan både bruge den lille hjælper til at sammensætte en rejseplan, skrive en opgave i skole eller søge på nettet efter en lækker opskrift på aftensmaden med komplet indkøbsliste. Du spørger og AI Chatbot vil udføre, og helt overordnet kan man sige, at en AI Chatbot kan være hjælpe dig med at løse mange af hverdagens små og store opgaver.

Sådan bruger du en AI Chatbot

ChatGPT findes som en online version, som du benytter i browseren på din computer, men det er også muligt at benytte eksempelvis ChatGPT på en iPhone sammen med Siri, så servicen lige pludseligt er blevet mere mobil. Men, ellers fungerer det på den måde, at du giver AI Chatbotten en lang række personlige oplysninger og ud fra disse sammen med din specifikke forespørgsel, vil robotten så udføre din ordre.

Brug ChatGPT i din browser

Hvis du er en af de personer, der godt kan se fordelen i at få hjælp af AI til at løse skriftlige opgaver, så har du sikkert allerede hørt om ChatGPT. Hvis du vil bruge denne tjeneste, kræver det at du starter med at oprette dig som bruger. Det gør du ved at oprette en konto på ChatGPT-siden. Herefter får du adgang til at bruge ChatGPT via en browser på din computer. Men hvis du ofte ønsker at benytte dig af AI hjælpeværktøj, kan det være en besværlig løsning, at du hele tiden skal logge ind og bruge en browser. Så er det heldigt, at der nu findes en mere effektiv måde, at du kan få AI hjælp, når du har en Mac.

Brug MacGPT på din menulinje

For hvis du gerne vil bruge ChatGPT på din Mac på en mere effektiv måde end via din browser, kan du nu bruge MacGPT i stedet. MacGPT, er et værktøj fra Jordi Bruin. MacGPT virker ved, at den simpelthen indlæser hele ChatGPT-brugergrænsefladen i et særskilt vindue på din Mac, der derved er adskilt fra din hovedbrowser. Det helt geniale ved MacGPT er, at du kan give den en plads på din menulinje for at få endnu hurtigere adgang.

Hvis du gerne vil tilgå MacGPT på en anden måde, kan du også vælge at tildele MacGPT en tastaturkombination. 

Tilgå MacGPT ved tastaturkombination

Hvis du gerne vil tildele en tastaturkombination til åbningen af MacGPT, kan det gøres på følgende måde:
  1. Åbn appen MacGPT
  2. Klik på indstillingsikonet (ikonet, der ligner et tandhjul)
  3. Klik derefter på feltet for Åbn chat, der herefter skifter farve til blå 
  4. Vælg den tastaturkombination, du vil have til at åbne MacGPT
Fremover vil MacGPT blive åbnet, når du taster den taastaturkombination, du har valgt.

Når du går ind under appen MacGPTs indstillinger, kan du også vælge at justere menuvisningsbredden. Du kan vælge mellem Lille, Medium eller Bred. Hvis du gerne vil have vist din tidligere chathistorik, er det også her, du finder den. Du skal blot klikke på trigramsymbolet (de tre linjer øverst til venstre).

Sådan får du MacGPT til at starte automatisk

Det kan være, at du kommer til at bruge MacGPT så meget, at det vil være en fordel, at programmet starter automatisk op, hver gang du tænder for din Mac. 

Hvis du gerne vil have MacGPT til at indlæse hver gang du starter din Mac, skal du selv indstille det i dine macOSs indstillinger. Hvis du bruger macOS Ventura skal du gøre følgende:
  1. Åbn Systemindstillinger 
  2. Vælg Generelle 
  3. Herefter vælger du log ind-emner
  4. Herunder kan du tilføje MacGPT som en startapp

Hvis du bruger macOS Monterey eller ældre version, skal du gøre følgende:
  1. Åbn Systemindstillinger 
  2. Vælg Brugere & grupper
  3. Derefter vælges din brugerprofil i venstre kolonne
  4. Herefter vælger du log ind-emner
  5. Herunder kan du tilføje MacGPT som en startapp
Nu vil MacGPT starte automatisk op, hver gang du åbner din Mac.