Nyt instant kamera fra Fujifilm er både sjovt og kreativt, og gør det til en leg at fremkalde sine egne selifes på få sekunder.
Vi har før anmeldt flere af instant produkterne fra Fujifilm herunder INSTAX mini 11, der gør instant fotografering til en prisbillig og overkommelig opgave.
Fujifilm har i de senere år taget instant fotografering og fremkaldelse af billeder til et nyt niveau ved at introducere sin egen serie af smartphoneprintere som den geniale INSTAX mini Link 2, hvor det er let og tilgængeligt at fremkalde billederne selv fra en smartphone med udprintning, der sker på ganske få sekunder.
Fujifilm er klar med sit nyeste skud på stammen i serien med analoge instant kameraer med den fornuftigt prisfastsatte INSTAX mini 12. som forventes tilgængeligt fra d. 16 marts 2023 til en vejledende udsalgspris på 699,95 kroner.
Lynhurtig fremkaldelse af selfies
Generelt så forbinder vi nok mest instant fotografering med straks fremkaldelse af et almindelig motiv taget med et instant kamera. Fujifilm har kommer nu med et nyt take på det aspekt, da INSTAX mini 12, gør det til en leg at fremkalde sine egne selifes på få sekunder.
Perfekte selfies, er præcis hvad INSTAX mini 12 er skabt til. Med det indbyggede selfiespejl og nærbillede-tilstand, automatiske blitz og farverige mini-print, kan mini 12 meget mere end blot at fange et smukt ansigt. Du kan hurtigt snuppe en selfie og efterfølgende på ganske få øjeblikke fremkalde billedet og dele det med vennerne.
Højhastighedsprint gør printning af billeder til en leg
Hvor meget kan man nå på fem sekunder? Ikke ret meget i den virkelige verden. Men fem sekunder er faktisk præcis den tid, det tager at printe et instax billede uden at gå på kompromis med billedkvaliteten med INSTAX mini 12. Højhastighedsprint er endnu et af de åbenluse fordele ved at vælge Fujifilm INSTAX mini 12 til instant fotografering.
Nemt at betjene og tage billeder med
Der er ingen grund til at fortvivle, hvis du aldrig eller det er år siden, at du sidst har haft et kamera i hænderne. Fujifilm har gjort fotografering nemt og lige til med INSTAX mini 12. så det faktisk er lige så let at tage et instax billede, som det er at tage et billede med mobilen. Kameraet er udstyret med super enkle funktioner, som du lærer at bruge in no time. Drej for at tænde, og drej lidt mere for at gå til nærbillede-tilstand. Drej tilbage for at slukke. Du betjener altså det enkle kamera ved at dreje på kameralinsen, så bliver det ikke nemmere. Derudover har kameraet automatisk eksponering og blitz, så det eneste du skal gøre er at sigte og trykke på knappen
Parallaksekorrektion - What you see is what you get
Fujifilm introducerer med INXTAX mini 12 et nyt begreb kaldet parallaksekorrektion, som du sikkert undrer dig over, hvad det betyder. I praksis betyder det, at når du skifter til nærbillede-tilstand på kameraet, så sætter søgeren dig i midten. Det er måske et spørgsmål om millimeter, men i et nærbillede er der ikke plads til fejl. Det betyder, at "det du ser, er det du får".
Lækkert design og 5 forskellige farver
Det bløde og runde design gør INSTAX mini 12 lækkert at se på og holde ved. Du har mulighed for at vælge mellem 5 forskellige farver i farvesortimentet: Pastelblå, Mintgrøn, Blossom Pink, Lilac Purple og Clay White.