Vi har prøvekørt Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line, der skuffer på batteriet, hvis du forventer en elbil.

Kuga er en plugin hybrid fra Ford, der på mange måder er meget vellykket, men desværre skuffer rækkevidden på batteriet slemt, hvis du regner med at du gerne vil køre en stor del på el. Du får til gengæld med Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line en SUV med god plads til 5 personer samt bagage.

Indtil videre har Ford kun lavet én reel elbil. De har nemlig valgt at smække et batteri i en klassiker og derved er den stilsikre muskelbil Ford Mustang Mach-E født.

Plusser

  • Flot design
  • Stor og rummelig
  • God siddekomfort
  • Stort bagagerum
  • Stort udvalg af ekstraudstyr

Minusser

  • Rækkevidde på batteri
  • Interiør lidt træt
  • Besværlig indstigning
  • Ikke tre års garanti
  • Stor og tung bil

Samlet bedømmelse

Du får med Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line ikke en futuristiske udseende personbil, men en bil med flot design og udmærkede køreegneskaber. Ford Kuga skulle gerne give det bedste af to verdener, da der er tale om en hybridbil, men desværre skuffer rækkevidden på batteriet slemt, hvis du gerne vil køre mest på el. Den står opgivet til 65 km, men du skal ikke regne med at få rækkevidden meget over midt fyrrene. Med Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line udvendigt designet meget strømlignet og fint, men interiøret kan godt se en anelse træt og pensionnistagtigt ud. Hvis du overvejer at investere i en elbil, kan du med fordel læse vores guide til køb af elbil.

Billedgalleri med Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line

Billede 1: Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line

Billede 2: Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line

Billede 3: Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line

Billede 4: Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line

Specifikationer for Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line

  • Benzin- og elmotor. Batteri: 14.4 KWH
  • Ydelse: 225 HK
  • Transmission: trinløst CVT-gear
  • Hjulstræk: forhjulstrukken
  • 0-100 km/t: 9.2 sek.
  • Topfart: 200 km/t
  • Rækkevidde: 50 km (på batteri)
  • Årlige afgifter: 370 kroner. x 2
  • Mål (L/H/B): 4.61/1.88/1.68
  • Vægt: 1.844 kilo
  • Bagagerum: 411 liters rumindhold
  • Nypris: Fra 361.200 kroner

Forskel på plugin-hybridbil og elbil

Der findes både hybridbiler og elbiler på markedet. Begge typer af biler kører på el, men der er alligevel en stor forskel på hybridbiler og elbiler. For en elbil kører alene på el. Den har altså ikke andre muligheder for at blive "tanket" end ved at blive ladet op via et kabel. En elbil kan sagtens køre længere distancer på ren el. Til forskel kan en plugin-hybrid både køre på brændstof og på el. Den kan altså både oplades via et kabel ligesom en ren elbil, men skal også tankes med benzin ligesom en traditionel benzinbil. En plugin-hybrid kan kære væsentlig kortere distancer på ren el. Den kan altså godt klare korte ture på ren el, men vil også slå benzinmotoren til, når der skal køres længere ture.

Fordele og ulemper ved hybridbil

Hvis du gerne vil tænke på miljøet og ikke forbrænde benzin i din bil, så har en elbil klare fordele fremfor en hybridbil. For når først den elektriske motor er helt afladet, kan hybridbilen ikke længere køre på el. Den har et mindre batteri end en elbil og kan derfor køre væsentligt kortere distancer på ren el. Når der ikke er mere strøm på batteriet fungerer en hybridbil fuldstændigt som en benzinbil. Den vil derfor forurene lige så meget. Forbrændingsmotoren i en hybridbil har også samme støjniveau som dun finder hos en benzin- og dieselbil. Du får altså ikke en lydløs køreoplevelse, når hybridbilen har slået sin elmotor fra.

Men der er selvfølgelig også visse fordele ved at køre i en hybridbil. For i og med at hybridbiler både kører på el og benzin, vil du opleve, at den forurener mindre end en traditionel benzinbil. Dette skyldes den mindre forurening så længe bilen kører på el. Hvis du sammenligner med en traditionel benzinbil vil ud på samme måde også opleve, at hybridbiler larmer mindre. Dette skyldes igen, at de kan køre på el noget af tiden. En anden fordel er, at du ikke behøver at vente så længe på at din bil skal lade op, hvis du kører lange ture. For du kan simpelthen vælge at bruge benzinmotoren. Det tager stadig forholdsvis meget længere at lade en bil op end det tager at fylde benzin i en bils tank.

Køreegenskaber og motor i Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line

Det er muligt at indstille køreegenskaberne i Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line. En drejeknap giver din nemlig mulighed for at vælge mellem ren elkørsel, ren benzinkørsel og en blanding heraf. I vores prøvekørsel har vi skiftet mellem de forskellige køreindstillinger.

Vi har afprøvet bilen i bykørsel, på landevej, grusvej med huller og vand og på motorvej. Vi oplever at affjedringen er særdeles velafstemt, også når vi er ude på mindre offroad kørsel, hvor det faktisk ikke er til at mærke huller underlaget, når vi sidder i kabinen.

Det bliver tydeligt under kørsel, at bilen er både stor og tung. For vægten i kombination med det trinløse CVT-gear gør, at det koster lidt på Kugaens fart og acceleration. Men bilen kører godt ganske godt, hvis du ikke forventer samme acceleration som du får i en elbil. Det tager omkring 9.2 sekunder at komme fra nul til 100.

Når du har valgt at bilen skal køre på ren el, så forsvinder både motorlyden og den lettere rystelse herfra, som forplanter dig i rattet. Derfor er det også tydeligt, hvornår benzinmotoren slår til igen i bilen.

Pladsforhold i kabinen og betjening i Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line

Vi oplever pladsforholdene på forsæderne som tilstrækkelige til to voksne personer med fin plads til skuldre og arme. Der er god støtte af lænd og ryg. På bagsædet er der også fin plads til tre voksne personer. Hvis du skal på længere ture, vil det være mest behageligt at den tredje på bagsædet måske ikke er helt så stor, da det midsterste sæde er en anelse smallere end de to yderste.

Bagagerummet er på hele 411 liter, hvilket efterlader overraskende med god plads til indkøb, og hvad en familie ellers har behov for at medbringe på turen.

Når kommer til selve betjeningen af Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line, så kommer bilen med et keycard og en on/off-knap til at starte og slukke på. Det fungerer sådan set rigtig godt i praksis, dog er det ikke tale om verdens mindste keycard. Sikkert er det, da du komme ikke lige sådan til at smide dit keycard værk, da det er ret stort, og dermed let at finde, men det er nu ret stort at rende rundt med i lommen.

Betjeningen af bilens indbyggede navigation foregår på en skærm midt i bilen, hvor det er muligt se  bakkamera og medier. Ellers bliver du mødt af mange fysiske knapper i bilen. Der er EV knap til valg af kørestil og drejeknap til gearet. Både klimaanlæg, blæser og medier styres via fysiske knapper.

Generelt er betjeningen og udstyret i Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line særdeles traditionel, men det fungerer, om du så synes, at det er kønt eller ej, er en helt anden sag. Personligt finder vi stilen lidt trist og med et strejf af pensioniststil. Interiøret et i mørk plast og stoffet midt på sæderne opfører sig som nervøs velour, så det ser hurtigt træt ud.

Opladning og rækkevidde på en opladning i Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line

Da der er tale om en hybridbil, vil rækkevidden ikke kunne sammenlinges med en elbil. Men rækkevidden er kun opgivet af Ford til 65 km. Desværre oplever vi, at den reelt kun kører køre et sted mellem 42 og 46 km på en opladning. Det kræves, at der køres økonomisk hvis du gerne vil have rækkevidden op på elkørslen. Læs hvordan du finder det bedste abonnement på en ladeboks til elbil.

Konklusion omkring Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line

Hvem er egentlig målgruppen for Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line? Det er svært spørgsmål at besvare, da bilen placerer sig mellem to stole. Den burde jo være oplagt til alle, børnefamilier, da der er god plads til børn og bagage i bilen. Men den kan ikke køre så langt på en opladning, at den rigtig kommer i mål for børnefamilierne, der gerne vil kunne køre både til og fra arbejde, men også tage på længere familieture i weekenden. Men samtidig får du med Ford Kuga Plugin Hybrid ST-Line en bil, der godt kan lugte lidt af pensionist, hvis du ikke vælger at køre ekstraudstyr som B&O lydsystem, elbagklap, dellæder på sæderne, elførersæde, LED-lygter, tonede ruder og varme i rat og bagsæde.