Vi giver dig nogle gratis metoder til at få din gamle PC og Mac til at køre hurtigere.

Spinder din gamle arbejdshest ikke som en lille missekat mere under brug, og er den en krig og en halv madpakke om at starte op fra dvale, så er det på tide at adressere problemet.

Du kan vælge at købe en ny computer eller bruge vores kvikguide, hvor vi viser dig, at du med en lille arbejdsindsats kan få din PC og Mac tilbage i topform.

1. Kvæl de ubrugte opstartsprogrammer

Noget der virkelig har betydning for opstartstiden for en PC og en Mac, er antallet af opstartsprogrammer, der starter automatisk i baggrunden. Det ligger beslag på hukommelsen og resulterer i en langsom opstart af computeren. Det bedste du kan gøre her, er at deaktivere de opstartsprogrammer, som du alligevel ikke bruger. Til jobbet anbefaler vi det lille gratis program Ccleaner til Windows og Mac

2. Forårsrengøring af harddisken

Der er ikke noget som en god omgang forårsrengøring, hvor du rydder op på harddisken på din PC og Mac, hvor du sletter gamle filer, mapper og programmer og tømmer papirkurven, der kan frigive plads på computeren og gøre den hurtigere under brug. 

3. Start forfra med det hele

Hvis du ikke føler, at effekten er stor nok ved at deaktivere de unødvendige opstartsprogrammer og slette gamle filer og programmer fra harddisken på din PC og Mac, så vil vi anbefale dig, at du giver din computer en helt ny og frisk start ved at geninstallere Windows og macOS og i samme ombæring foretage en formatering af harddisken, så alt overflødigt og ubrugt skrammel slettes. Du slutter med at installere styresystemet på computeren og smide de programmer på harddisken, som du bruger mest.

4. Vælg et nyt styresystem

Når du har gendannet din PC og Mac til fabriksindstillinger, så du er startet på en frisk med din computer, og efterfølgende konstaterer at din enhed alligevel ikke er blevet så hurtig, som du havde håbet på, så kan du vælge at udskifte det gamle styresystem med et byt, der ikke er så ressourcekrævende. Der findes et hav af gratis og særdeles velfungerende alternative styresystemer til Windows og macOS, hvor vi først og fremmest vil anbefale dig at afprøve Linux og Chrome OS og endelig Zorin OS 16 Lite. Hvis du er virkelig glad for Windows kan du gøre et forsøg med Tiny11, der er en stripped down version af Windows 11, som gør det muligt at installere og afvikle en Lite udgave af Windows 11 på selv rigtig gamle computere.

5. At bide i det sure æble

Efter du har afprøvet de 4 metoder i vores kvikguide til at få din PC og Mac i topform, og alligevel får en PC og Mac, der lever op til fine forventninger, så kan du være nødsaget til at bide i det sure æble, og vælge at smide en SSD og nogle flere RAM i din gamle computer eller ultimativt købe en helt ny PC eller Mac, som du ved opfylder dine nuværende og ikke mindst fremtidige computerbehov.