Nostalgisk anlagt og længes efter de gamle MS-DOS-dage, så findes der en kæmpe samling af klassiske, gratis PC-spil, der kan spilles i din browser.

Kan du huske MS-DOS? 

Det var tiden før Windows, og mange tænker tænker kærligt tilbage på deres første computer med det gamle styresystem.

Alting vare nemmere og enklere den gang, hvor en computer primært skulle betjenes med komanoder fremfor mus og touchskærm. Eller var de nu også det, meget kan fortabe sig i nostalgiens tåger.

Microsofts MS-DOS var det første populære operativsystem til IBM PC, og det blev leveret første gang sammen med en PC i 1981 og blev fortsat udviklet indtil den ottende version udkom sammen med Windows ME i 2000.

Hvis du husker din første PC med MS-DOS, så husker du sikkert også, at der er udviklet tusindvis af fede spil til MS-DOS. Hvem husker ikke ikke det superunderholdende Leisure Suit Larry-spil, hvor Leisure Suit Larry er hovedpersonen i en serie af "voksen-PC-spil" skrevet af Al Lowe og udgivet af Sierra Entertainment fra starten af 1980'erne.  

Sådan får du gratis adgang til gamle MS-DOS spil på din PC

Internet Archive er et nonprofit onlinebibliotek, der har en mission om at give "universal adgang til al viden". Biblioteket opbevarer permanent digitaliseret materiale, hvor den mest kendte indgang er Wayback Machine, der giver adgang til historiske udgaver af websites.

MS-DOS-samlingen med gamle MS-DOS spil, finder vi også på Archive.org, og den indeholder mere end 4.000 spil, alle emulerede og nemme at spille på få sekunder. Wolfenstein 3D, Prince of Persia, Jazz Jack Rabbit, Carmen Sandiego og mange flere, hvor du igen kan tilbringe rigtig mange underholdende timer i selskab med dit gamle favorit MS-DOS spil.

Du får adgang til MS-DOS-samlingen med gamle MS-DOS spil via dette direkte link.