Vi viser dig, hvordan du deaktiverer de 4 mest irriterende funktioner i iOS 16.
Selvom vi generelt er fans af iOS 16, så er Apples eneste iOS version ikke helt fejlfri. For der findes i iOS 16 nogle enkelte features eller funktioner, som vi nok er mange, der gerne ville være foruden.
Vi viser dig her, hvordan du slipper af med de fire mest irriterende af slagsen.
Apples iOS 16
Der er heldigvis rigtig mange gode ting at sige omkring iOS 16, der er det nyeste styresystem til din iPhone. Apple lancerede iOS 16 den 12. september 2022 som efterfølgeren til deres iOS 15. Blandt de mange ting, vi tidligere har kigget på ved styresystemet er de 6 bedste iOS 16-funktioner. Det kan også være, at du allerede har fået øjnene op for de skjulte funktioner i iOS 16. Ellers tror vi også, at du vil få glæde af at kende disse.
Funktion nr. 1: Den nye søgeknap i iOS 16
Det er ganske smart, at di iPhone har en søgefunktion. For det gør det meget lettere for dig, hvis du leder efter en bestem fil, sms eller note. Du kan bruge søgefunktionen til at finde frem til stort set alt på enten din iPhone eller på nettet.
Med lanceringen af iOS 16 har Apple lavet en lille søgeknap lige over din dock på startskærmen af din iPhone. Denne søgeknap er en af de mest irriterende funktioner i iOS 16. Grunden til at den er så irriterende, ja nogle vil ligefrem sige hadet, er at det er meget let at komme til at trykke på knappen ved et uheld. Den er nemlig placeret alt for tæt på, hvor du automatisk vil køre din tommelfinger over skærmen, når du vil stryge mellem de forskellige startsider på din iPhone. Heldigvis er det også nemt at løse problemet ved at fjerne den irriterende søgeknap i iOS 16.
Sådan fjerner du søgeknappen i iOS 16
Hvis du gerne vil fjerne søgeknappen på din iPhones startskærm i iOS 16, kan du gøre det på følgende måde:
- Start appen Indstillinger
- Rul ned og tryk på Hjemmeskærm
- Under Vis søg på Hjemmeskærm slår du blot knappen fra
Nu er du fri for søgeknappen på din startskærm.
Funktion nr. 2: Uventede pop op-vinduer i iOS 16
En anden funktion, der ikke altid er lige velkommen er de uventede og måske ligefrem pinlige pop op-vinduer, der pludselig kan dukke op på din iPhones skærm. For Apple vil gerne vise dig et tilfældigt udvalg af dine billeder og videoer som en påmindelse om tidligere begivenheder. Dette medfører, at din iPhone pludselig viser dig parbilleder, feriebilleder, men måske også meget private og ligefrem pinlige billeder ganske uventet.
Sådan slår du foto pop op-vinduer fra i iOS 16
Problemet kan heldigvis løses, for med iOS 16 kan du at udvalgte samlinger og fotos bliver vist i fotowidgets på din startskærm. Du sætter en stopper for det uønskede fotoshow på følgende måde:
- Start appen Indstillinger
- Gå ind i Fotos
- Her kan du slå Vis udvalgt indhold fra
Nu vil alt udvalgt indhold ikke længere blive vist frem på din skærm. Det vil stadig være tilgængeligt i dit fotobibliotek og i dine album. Her kan du så selv tilgå indholdet, når du har tid og lyst.
Funktion nr. 3: Afslutning af egne telefonopkald ved et uheld
Du ved sikkert allerede tænd/sluk-knappen, der sidder på siden af din iPhone. Denne knap giver dig mulighed for nemt og hurtigt at sætte din iPhone i dvale og at vække den igen. Men knappen kan også være skyld i at du kommer til at afslutte et telefonopkald ved en fejl. For det kan nemlig godt lade sig gøre at du kommer til at ramme knappen med din finger, mens du foretager et opkald. Hvis du tidligere er kommet til at afslutte et opkald før tid på denne måde, ved du også, at det er meget irriterende. Men du kan heldigvis godt gøre noget for at undgå at du i fremtiden kommer til at afslutte dine telefonopkald ved et uheld.
Sådan undgår du at afslutte telefonopkald ved et uheld i iOS 16
Problemet kan heldigvis løses. Du skal blot gøre følgende:
- Start appen Indstillinger
- Gå ind i Tilgængelighed
- Herefter skal du vælge Touch
- Her kan du slå Lås til afslut opkald fra
Dette forhindre at sideknappen på din iPhone kan afslutte dine opkald. Hvis du fremover ved et uheld skulle komme til at trykke på sideknappen, går din skærm i dvale, men dit telefonopkald vil ikke længere blive afbrudt.
Funktion nr. 4: Ændring af låseskærm og meddelelser i iOS 16
Apple har valgt at lave et nyt design, når det kommer til låseskærmen på din iPhone.Vi har tidligere kigget på, hvordan du tilpasser låseskærmen på din iPhone. For med iOS 16 er der bytte lidt om på tingene i forhold til tidligere versioner. En af de største og også mest irriterende ændringer er, at i stedet for at blive få vist dine meddeleser øverst på din låseskærm, vises de nu istedet nederst. Heldigvis kan denne ændring af dine meddelelser på din låseskærm nemt og hurtigt ændres.
Sådan ændre du meddelelser på låseskærm i iOS 16
Hvis du hellere vil have, at dine meddelelser skal vises på samme måde på din låseskærm, som du allerede er vant til fra iOS 15, kan du hurtigt ændre dette:
- Start appen Indstillinger
- Gå ind i Meddelelser
- Vælg herefter Skærm som
Her vil du finde tre forskellige muligheder, som du kan vælge imellem:
- Antal: Dine meddelelser vises her som et nummereret antal nederst på din skærm
- Stak: Dine meddelelser vises her i en stak nederst på din skærm
- Liste: Dine meddelelser vises fuldt ud på tværs af din skærm
Her kan du selv vælge, hvordan du gerne vil have dine meddelelser vist fremover på din startskærm.