Vi kommer her med vores bedste bud på de 5 bedste spil til Mac.
Vi har kigget lidt nærmere på de bedste spil, der er tilgængelige til Mac lige i øjeblikket og har fundet vores fem favoritter, som vi gerne vil dele med dig.
Desværre kan de, der har haft Mac computere i mange år, skrive under på, at der for hver opdatering af styresystemet ofte er lidt færre spil, der kan afvikles på en Mac. Men heldigvis er der stadig mange fantastiske spil, som du kan vælge imellem, hvis du gerne vil bruge din Mac computer til at spille på.
Alle de spil, vi har valgt som vores favoritter er nye spil, der er kommet til Mac. Så har er også inspiration til dig, der måske allerede har en stor samling af spændende spil til din Mac.
1. Baldur's Gate 3 - Bedste singleplayer rollespil
![]() |
Baldur's Gate 3 til Mac |
Hvis du er til rollespil og fantastiske og udfordrende verdener, så kender du sikkert allerede de originale Baldur's Gate spil fra Larian Studios. Her er der nemlig tale om en klassiker indenfor RPG, der så dagens lys for ca. 25 år siden. Der er virkelig sket meget på de 25 år. For med den nye Baldur's Gate 3 har spillet fået en ordentlig overhaling og er blevet opdateret med flot 3D-grafik. Du bliver taget med ud på et stort eventyr, der matcher forgængernes episke skala.
Der har været tidlig adgang til spillet på Steam siden 2020, men den officielle udgivelsesdato er først i august 2023. Men det forhindrer ikke, at du allerede nu kan vælge at prøvekøre nogle af de tidlige kapitler i spillet og dermed være klar til lanceringen i august.
Hvis du allerede har prøvet de andre spil i serien om Baldur's Gate kan vi godt afsløre, at Baldur's Gate 3 ikke er ment som en efterfølger til disse. For både hovedpersonerne og historien er helt nye. Spillet foregår dog stadig i den berømte Baldur's Gate-region, som vi kender fra de populære Dungeons & Dragons-bordspil.
Med Baldur's Gate 3 skal du starte helt fra bunden med en helt ny karakter. Du kan vælge imellem de traditionelle Dungeons & Dragons racer såsom mennesker, alfer, dværge, troldmænd, krigere og slyngler. I starten af spillet vågner op, blot for at finde ud at, at du er fanget på et flyvende skib kontrolleret af Mindflayers (en velkendt skurk fra det klassiske Dungeons & Dragons univers). Snart bliver skibet angrebet af drager. Så er spillet ellers i gang og du bliver hurtigt hvirvlet ind i en mystisk krig mellem Mindflayers og et udvalg af fjendtlige racer.
Sådan får du adgang til Baldur's Gate 3 til Mac
For at komme i gang med at spille Baldur's Gate 3 på din Mac, så skal du oprette en konto på Steam, hvorefter du kan downloade spillet via dette direkte link.
2. The Elder Scrolls Online - Bedste Multiplayer Online spil uden abonnement
![]() |
The Elder Scrolls Online til Mac |
Hvis du er til MMOG spil (eller Massively Multiplayer Online Game, som forkortelsen står for), så vil The Elder Scrolls Online sikkert også tale til dig. Dette spil er sammen med World Of Warcraft, som vi beskriver herunder) et af de top MMO-titler, det stadigt er muligt at spille på din Mac. Den helt store grund til, at vi gerne vil fremhæve The Elder Scrolls Online fremfor World Of Warcraft er, at du ikke er nødsaget til at betale et månedligt abonnement for at kunne spille løs. Derudover får du en lidt mere grynet og derved dunkel oplevelse, når du spiller The Elder Scrolls Online fremfor World Of Warcraft. Sidstnævnte er der nogle, der omtaler som alt for pænt og Disney agtigt i selve spiloplevelsen.
ZeniMax Online Studios, der står bag The Elder Scrolls Online, er god til at holde på deres trofaste fanskare, de de løbende sørger for at frigive nye udvidelser, som de selv refererer til som kapitler, Hver ny udgivelse eller hvert nyt kapitel bringer en ny historie og herved også en ny række quests til spillet, samt åbner nye områder, som kan udforskes. Så du vil nemt kunne bruge flere dage på at fordybe dig i de mange quests og eventyr, som du finder i spillets online verden Tamriel.
Sådan får du adgang til The Elder Scrolls Online til Mac
For at komme i gang med at spille The Elder Scrolls Online på din Mac, så skal du oprette en konto på Steam, hvorefter du kan downloade spillet via dette direkte link.
3. World Of Warcraft: Dragonflight - Bedste Multiplayer Online spil med abonnement
![]() |
World Of Warcraft: Dragonflight til Mac |
World Of Warcraft er et af de mest kendte spil indenfor MMOG spil (eller Massively Multiplayer Online Game, som forkortelsen står for). De har været med til at dominere genren i næsten to årtier. Med udgivelsen af Dragonflight får vi et gensyn med Azeroth, hvor historien endnu en gang udspiller dig. World Of Warcraft: Dragonflight er også en meget velkommen tilbagevenden til den originale form, samtidig med, at vi har fået nogle vigtige nye funktioner. Der er også sket en generel opdatering, som specielt klæder de mere daterede aspekter af spillet godt.
I den nye udgivelse Dragonflight får du mulighed for at hæve dine karakterer til det nye maksimum på niveau 70. Du får også adgang til Dragon Isles, som indeholder hele fire store nye områder, som du både kan udforske og tage på nye eventyr i. Derudover er Dragon Isles også hjemsted for en helt ny spilbar race af 'drakoniske humanoider' som kaldes Dracthyrs.
Selvom der både er fortalere og modstandere af den grafik, der er valgt i World Of Warcraft, kommer vi ikke udenom, at billederne er flotte og næsten giver dig en hel filmoplevelse, når du spiller. Modsat The Elder Scrolls Online, som du vi beskrev ovenfor, er World Of Warcraft: Dragonflight baseret på en abonnementsløsning.
Sådan får du adgang til World Of Warcraft: Dragonflight til Mac
For at komme i gang med at spille World Of Warcraft: Dragonflight på din Mac, så skal du oprette en konto på Blizzard, hvorefter du kan downloade spillet via dette direkte link.
4. Resident Evil: Village - Bedste gyserspil
![]() |
Resident Evil: Village til Mac |
Det skal ikke være nogen hemmelighed at Resident Evil-spillene befinder sig helt oppe i toppen af en liste med gode gyserspil, som desværre sjældent bliver understøttet af Mac. Derfor skal Resident Evil: Village helt klar også fremhæves et af de spil, der er kommet på vores liste over de bedste spil til Mac.
Det er Capcom, der står bag spillet. Resident Evil: Village er efterfølgeren til Resident Evil 7: Biohazard. Spillet starter da også med en kort opsummering, så spilleren er klar til at starte, der hvor det foregående spil stoppede. For selvom det lykkedes for Ethan og Mia Winthers at flygte fra ondskaben i Resident Evil 7 og de i hele tre år har levet fredeligt sammen med deres lille datter, Rose, vare freden ikke ved. For i Resident Evil: Village dukker paramilitære agent Chris Redfield pludselig op igen, skyder Mia med koldt blod og kidnapper Rose. Så er spillet ellers i gang. Spillet byder på en række uhyggelige steder, som du kan udforske, og en lang række overnaturlige trusler, som du skal kæmpe imod.
Sådan får du adgang til Resident Evil: Village til Mac
For at komme i gang med at spille Resident Evil: Village på din Mac, så skal du oprette en konto på Steam, hvorefter du kan downloade spillet via dette direkte link.
5. Total War: Warhammer III - Bedste strategispil
![]() |
Total War: Warhammer III til Mac |
Er du til strategispil, så kan vi helt klart anbefale Total War: Warhammer III.
Total War: Warhammer III er tredje og sidste spil i serien fra Creative Assembly. Hvor det første spil Total War: Warhammer introducerede os for den gamle verden i Warhammer universet, viste Warhammer II os den nye verden mod vest. I Warhammer III befinder vi os øst for den gamle verden, ud over World's Edge Mountains og kommer til at skifte bekendskab med tidligere uudforskede lande. Warhammer III giver os en flot og næsten episk afslutning på denne populære serie af strategispil.
Hvis du ikke har prøvet kræfter med de to foregående spil, så fortvivl ikke, for Warhammer III indeholder blandt andet en valgfri prolog, kaldet The Lost God, der kan fungere som en introduktion til folk, der er nye i hele Warhammers universet.
Som prologen også forklarer, så er den store skæggud, Ursun, som tilbedes af menneskeriget Kislev, blevet fængslet i de dæmoniske kaosriger. Dette medfølger at en frygtelig vinter er faldet over Kislev. Du starter med at spille prins Barkov af Kislev, der drager du sammen med en lille gruppe krigere for at hjælpe Ursum.
Sådan får du adgang til Total War: Warhammer III til Mac
For at komme i gang med at spille Total War: Warhammer III på din Mac, så skal du oprette en konto på Steam, hvorefter du kan downloade spillet via dette direkte link.
Flere tips til dig
Ligegyldigt om du er helt ny i gamet eller har brugt din Mac til at spille på Steam i mange år, så har vi samlet 7 tips til dig der spiller på Steam, Med disse tips kan du få endnu mere ud af din spiloplevelse, når du bruger din Mac til at spille på Steam.