Skjult iOS funktion giver dig mulighed for at tage store skærmbilleder på din iPhone.
Nogle gange er det bare ikke nok, at du kan tage et almindeligt størrelse skærmprint med din iPhone. For i visse situationer, har du bare behov for et skærmprint, der er større end normalt for at få alt med. Heldigvis vil vi her vise dig, hvordan du kan tage et rullende skærmbillede på din iPhone.
Skærmbillede med iPhone
Det er vist de færreste, der ikke ved, hvordan man tager et skærmbillede på iPhone. Det gøres ved at trykke på lydstyrken op og sideknapperne på samme tid. Derved får du taget et billede af skærmen på din iPhone, der viser præcist det, du ser på din skærm. Hverken mere eller mindre kommer med på billedet. Du kan dog godt være udsat for, at det ikke helt er nok, at du kan tage et billede, af det der er på din skærm. For nogle gange kan du godt have behov for også at vise, hvad der er over eller under, hvad du umiddelbart kan se på skærmen.
Rullende skærmbillede
Heldigvis kan du godt komme til at tage et skærmbillede med din iPhone, der viser mere end hvad du umiddelbart får vist på din skærm. For som en godt skjult funktion i iOS finder du nemlig muligheden for at tage et rullende skærmbillede. Dette er en yderst smart funktion, der giver dig mulighed for med et enkelt skærmbillede at indfange mere. På markedet findes der også flere tredjepartsapps, som du kan bruge til at klistre flere individuelle skærmbilleder sammen, hvis du gerne vil opnå samme funktion. Men det er bare meget nemmere, hvis du bruger den indbyggede funktion i iOS.
Hvorfor stort skærmbillede
Det kan være, at du stiller dig selv det spørgsmål, hvorfor det skulle være nødvendigt at tage et større skærmbillede. Det kan eksempelvis være, at du får behov for at gemme et rullende skærmbillede af oplysninger, du har fundet i Safari eller en hvis du har en lang PDF i en mail. Disse skærmbilleder kan du enten gemme til eget brug eller dele med andre. Vi tror, at når du først har prøvet denne funktion, vil du få øjnene op for, i hvor mange sammenhænge, det er smart. Så vil du sikkert ikke engang kunne huske, hvorfor du stillede spørgsmålet i første omgang.
Hvor stort er et rullende skærmbillede
Hvis du gerne vil i gang med at tage et rullende skærmbillede, også kaldet et helsides skærmbillede, er det godt at vide, hvor meget billedet indfanger. Et rullende skærmbillede sagtens fange indholdet på en hel side. Dette gælder både en webside, et dokument eller en mail. Det kan næsten føles som om der er uanede mængder plads på det rullende skærmbillede. For eksempel, kan du nøjes med at tage et enkelt skærmbillede, hvis du vil gemme alt, hvad du ser i et dokument på over 100 sider, som du eksempelvis har åbnet i Safari.
Tag et rullende skærmbillede med din iPhone
Hvis du gerne vil tage et rullende skærmbillede med din iPhone, skal du gøre følgende:
- Tage et almindeligt skærmbillede på din iPhone med sideknappen + lydstyrke op hvis Face ID / side-/top-knap + hjem-knap hvis Touch ID
- Tryk på forhåndsvisningen af skærmbilledet nederste i venstre hjørne. Det vises i cirka fem sekunder, så du skal være lidt hurtig
- Gå til indstillingen Fuld side. Her vises en forhåndsvisning af hele det rullende skærmbillede i højre side sammen med en større forhåndsvisning i midten
- Her findes også værktøjer til at beskære det rullende skærmbillede
- Redigere det rullende skærmbillede og tryk på Udført
- Vælg Gem PDF til filer for at gemme skærmbilledet
- Herefter kan du vælge, hvilke mappe skærmbilledet skal gemmes i
Du kan herefter vælge, om du vil dele skærmbilledet med andre, eller du blot vil gemme det til eget brug.
Se et rullende skærmbillede på din iPhone
Hver gang du har taget et rullende skærmbillede, bliver det konverteret til PDF. Når du gerne vil se det rullende skærmbillede, du har taget, kan du gøre det på følgende måde:
- Åbne appen Filer
- Vælge den mappe, hvor du har valgt at gemme dit skærmbillede (jf. punkt 7 ovenfor)
- Tryk på skærmbilledet
Du vil nu få vist det valgte skærmbillede på din iPhone. Du har også mulighed for at omdøbe filen, hvis du ønsker et andet navn. Du kan også vælge at tegne på skærmbilledet, skrive kommentarer og meget mere. Du kan også vælge at dele skærmbilledet. Det kræver dog at modtageren også skal have Filer eller en anden PDF-læser installeret for at se det.