Joe Danger Infinity er et automatisk kørende platformspil udviklet af Hello Games til iPhone i 2014 - og nu i gratis udgave til PC og Mac.
Joe Danger minder på mange måder om Super Mario Run og Subway Surfers, da det i bund og grund handler om at holde motorcyklen og optjene points ved at samle mønter og udføre stunts.
Spillet fra Hello Games har efterhånden nogle år på bagen, da det første gang så dagens lys tilbage i 2014 som en udgivelse iOS-enheder som iPhone, iPad og iPod Touch.
Hello Games udvider nu spiller målgruppen ved at tilbyde Joe Danger som et gratis browserspil til PC, Mac, Linux computer og Chromebooks - hvor eneste krav for at kunne benytte spillet er en browser og en online internetforbindelse.
Til dig der har 5 minutter i overskud
Joe Danger i browserudgaven henvender sig til dig, er lige har 5 minutter overskud, som måske er kørt træt i syvkabale og har lyst til et hurtigt udfordrende spil fyldt med action. Spillet er efter vores mening bedst til lejlighedsvis casual gaming, men kan også sagtens anvendes af mindre og større børn og voksne i længere tid af gangen, hvis lysten er der.
Underholdende og udfordrende gameplay
Evel Knievel har absolut ikke levet forgæves, og Joe Danger kører videre i samme spor som et sidescrollende racerspil, hvor du styrer stuntdjævelen Joe Danger, mens han hopper på motorcyklen, kører på baghjul og baglæns gennem et enormt udvalg af dødsforagtende niveauer. Det gælder om at gennemføre tricks og stunts for at låse nye baner i den actionfyldte spil, og det gælder samtidig om at undgå flyvende tallerkener og svæve over hajtanke i stadigt mere forræderiske spor.
Sådan får du adgang til Joe Danger Infinity
Joe Danger Infinity er gratis at spille og kræver som sagt en browser og en internetforbindelse for fungere korrekt, og du få adgang til spillet via dette direkte link.