Vi giver dig her det komplette overblik over hvilke enheder, som du kan streame Apple TV+ på f.eks. dit TV, Apple-enheder, Windows eller på nettet.

Vi har tidligere beskrevet, hvad du kan se gratis Apple TV Plus, og nu kigger vi på, hvilke enheder, som du kan benytte til at streame Apple TV+ på.

Se Apple TV+ på dit TV

Det er muligt at streame Apple TV+ på dit TV ved hjælp af disse enheder:
  • Apple TV: (4K, HD og 3. generation)
  • Smart TV: Samsung, LG, Sony, VIZIO, Panasonic, Hisense
  • Streamingenheder: Roku, Fire TV, Android TV, Google TV
  • Spillekonsoller: PS5, PS4, Xbox One, Xbox Series X, Xbox Series S
  • Kabel og satellittjenester: Xfinity, Sky, free, Magneta TV, B TV, TELSTRA TV, Rogers, Cox, Verizon

Se Apple TV+ på andre Apple-enheder

Udover Apple TV, så er det muligt at streame Apple TV+ ved hjælp af disse Apple-enheder:
  • iPhone
  • iPad
  • iPod Touch
  • Mac

Se Apple TV+ på Windows PC

Windows’ markedsandele taget i betragtning er det næppe alle iPhone-ejere, der har en Mac, hvorfor Apple er i gang med at frigive en Windows-app til Apple TV+, så det er muligt for alle med en PC med Windows 11 eller Windows 10 at streame Apple TV+ på en Windows computer.

Se Apple TV+ på nettet

Det er muligt at streame Apple TV+ på nettet i en webbrowser ved hjælp af disse enheder og en internetbrowser som eksempelvis Firefox eller Google Chrome:
  • Windows Computer herunder Microsoft Surface
  • Chrome OS-enhed som Chromebook
  • Android-enhed som mobiler og tablets

Hvis du vil have den bedste 4K-oplevelse skal du investere i et Apple TV 4K, som samtidig også er den bedste måde at streame Apple TV+ på TV-skærm.