Bedst stillet ved køb af en Tesla hos autoriseret eller uautoriseret forhandler? Sådan er du stillet med reklamation, garanti, batteridefekt, service & reparationer.

Det er fristende at købe en elbil hos en lokal uautoriseret forhandler, hvis det foretrukne elbilmærke ikke lige har en forhandler i nabolaget. 

Tesla har som eksempel ikke et stort forhandlernetværk i Danmark. Der findes kun omkring 4 autoriserede Teslaforhandler i Danmark. Derfor kan du komme til at køre langt, når elbilen skal serviceres eller repareres.

Vi har sat os for at undersøge, hvordan du som forbruger er stillet som privat elbilkøber, når du vælger at købe din elbil hos en uautoriseret bilforhandler.

Her er hvad vi er kommet frem til.

Sådan er du stillet som elbilkøber ved garanti og reklamationer i henhold til købeloven

Når du køber en brugt elbil hos en bilforhandler har du som udgangspunkt altid to års reklamationsret efter købeloven. En eventuel garanti, du blev lovet ved købet, erstatter ikke reklamationsretten. Hvis fejlen er dækket af reklamationsretten, har du ret til at få afhjulpet den fx ved en reparation.

Hvis den brugte elbil stadigvæk har en fabriksgaranti, så er der tale om en udvidet garanti i forhold til købeloven, så du er ekstra godt stillet. Tesla yder eksempelvis en fabriksgaranti 8 år eller 192.000 km, alt efter hvad der kommer først, med minimum 70 % batterikapacitet i løbet af garantiperioden. 

Hvordan er du stillet som elbilkøber hos en uautoriseret forhandler?

Den uautoriserede elbilforhandler skal i henhold til købeloven tilbyde to års reklamationsret. I praksis kan denne reklamationsgaranti vise sig at være af en beskeden størrelse, hvis der er tale om større reklamationer som defekte batterier, da du så typisk ikke vil kunne udført en udskiftning af batterierne eller en reparation af samme, da stort set alle uautoriserede forhandlere ikke har udstyret eller ekspertisen til at foretage den slags operationer. Derfor vil du i denne situation være henvist til at få lavet din Tesla hos en autoriseret Teslaforhandler, selvom du reelt set, har reklamationsretten overfor den uautoriserede elbilforhandler, hvor du har købet den brugte elbil.

Når der kommer til service og mindre reparationer, så kan den uautoriserede elbilforhandler måske godt hjælpe dig, hvis du taler om nye dæk, udskiftning af vinduesviskere, olie og lign. - og det er nok i dette leje du skal forvente. Om du vil kunne få udført en komplet service hos en uautoriseret elbilforhandler af din Tesla, det vil vi mene er yderst usikkert - der er rigtig stor sandsynlighed for, at du skal til en autoriseret Teslaforhandler for at få udført en komplet og nødvendig service af din elbil.

Er det så en god idé at købe en elbil hos en uautoriseret forhandler?

Vi vil umiddelbart mene, at ulemperne og de praktiske gener opvejer fordelene, som set med vores øjne kun kan være den geografiske nærhed til din bopæl, som en evt. uautoriseret elbilforhandler måtte have. Vi tror lige så godt, at du kan bide i det sure æble først som sidst, og købe din brugte elbil hos en autoriseret elbilforhandler - eksempelvis Tesla - da du højst sandsynlig alligevel i løbet af elbilens levetid skal forbi denne.

Hvis du overvejer at investere i en elbil, kan du med fordel læse vores guide til køb af elbil.