Denne Dual Band WiFi-router til mobilt bredbånd er med hastigheder op til 433 Mbps på 5 GHz velegnet til gaming og streaming.
Der findes mange gode råd til dårlig WiFi, hvor det bedste og mest enkle råd mange gange er at købe en ny WiFi-router for at opnår bedre dækning og højere hastigheder.
Vi anmelder denne gang den mobile bredbåndsrouter TP-Link 4G LTE Router Archer MR200 med en vejledende udsalgspris fra 600,00 kroner.
Plussser
- Hurtige hastigheder
- God dækning med eksterne antenner
- Op til 64 enheder tilkoblet
- Både 2.4 GHz og 5 GHz
- Support af TP-Link OneMesh
- 3 års fabriksgaranti
- God pris
Minusser
- Bøvlet opsætning
Samlet bedømmelse
TP-Link 4G LTE Router Archer MR200 er en WiFi-router til mobilt bredbånd, som giver rigtig meget værdi for pengene og er fremtidssikret med 5 GHz, som er hurtigere hastighed men kortere dækning, og understøttelse af TP-Link OneMesh, hvis dækningen skal forbedres på sigt med en Mesh-Router. Velegnet enhed til sommerhuset, lejligheden, hjemmet eller den mindre virksomhed, som har behov for en stabil og hurtig WiFi-dækning.
Windows365.dk anbefaler derfor købet af dette produkt.
Specifikationer for TP-Link 4G LTE Router Archer MR200
- Model: TP-Link 4G LTE Router Archer MR200
- WiFi-type: WiFi 5.0
- Netværk: 4G LTE
- Dual band: 2.4 og 5 GHz
- Hastigheder: Op til 300 Mbps v/2.4 GHz og 433 Mbps v/5 GHz
- Antenner: To eksterne
- Porte: 4 Lan porte
- Simkort: Ja
Billedgalleri
Unboxing
![]() |
Unboxing af TP-Link 4G LTE Router Archer MR200 |
Kassen med TP-Link 4G LTE Router Archer MR200 indeholder: router, strømforsyning, Lan-kabel, to antenner og et par brugervejledninger.
Opsætning og ibrugtagning
Det er enkelt at samle routeren og skrue de to eksterne antenner på og isætning af simkortet er også lige ud ad landevejen med en simkort-læser på bagsiden ved siden af den ene af antennerne.
Herefter tænder vi for routeren, og det tager cirka 4 til 5 minutter for den at låse sig fast på TDC´s netværk med 4G, og der er er max tre streger, som indikerer maksimal dækning.
Vi starter, som mænd jo typisk gør, og forsøger at tilslutte routeren til en PC uden at besøge IP-adresse eller benytte den tilknyttede app, og det går mildest talt ikke særlig godt, da det password, som der skal skrives på computeren for at oprette forbindelse til TP-Link routeren er ganske uanvendelig.
Hvis skifter herefter taktisk og smider et Lan-kabel mellem en PC og routeren, og vi besøger IP 192.168.1.1, hvorefter vi kommer ind i det online opsætning modul til TP-Link 4G LTE Router Archer MR200.
Vi starter ud med at indtaste vores egen adgangskode til routeren, og herefter skal vi bestemme, som routeren skal udsende et signal, hvor 2.4 GHz og 5 GHZ slås sammen til et signal med det som TP-Link kalder Smart Connect. Vi forsøger herefter at få adgang til WiFi-routeren trådløst via en computer, og det virker ikke. Smart Connect skulle i praksis vælge den GHz-forbindelse automatisk, der giver den hurtigste forbindelse, men vi kan ikke få det til at virke til trods for, at vi forsøger på omkring 5 forskellige enheder.
Herefter gå vi ind i administrationsmodulet til routeren igen og opsætter to netværk, så vi kan vælge mellem et 2.4 GHz-netværk og et 5 GHz-netværk, og du virker det og vi får forbindelse trådløst til internettet.
Vi har ikke de store kommentarer til admin-menuen til routeren, det er som det nu er, men det undrer os godt nok, at WiFi som standard er frakoblet på en trådløs router, så vi sætter flueben i trådløst WiFi i administationsmodulet.
Generelt er der tale om en unødvendig besværliggjort opsætning af TP-Link WiFi-routeren, som starter med, at det officielle password på den fysiske router ikke virker, som efterfølges med Smart Connect, der ikke virker efter hensigten og endelig med det mærkelige faktum, at WiFi er deaktiveret på den trådløse router.
Desværre er der ikke meget Plug and Play over denne router, og vi tror at mange slet ikke vil kunne få routeren til at virke - måske vores beskrivelser kan hjælpe på det her.
Derudover kan TP-Link udviklet en app til Android og iOS, som hedder TP-Link Tether, hvor du skal kunne styre opsætningen - men denne afprøver vi dog ikke, og vi tror at den bliver mere interessant, hvis der senere kobles Mesh-enheder fra TP-link på routeren.
Signalstyrke og dækning
Nu er vi så kommet til det, det alt sammen handler om, hvor god er WiFi-routeren i praksis under gaming, streaming og surfing på internettet. Vi har valgt ikke at lave en masse WiFi.målinger, som der findes et hav af værktøjer til på nettet.
Vi starter ud med at lave en hastighedsmåling af internettet på speedtest.net, og her kan vi konstatere, at hastigheden er forbedret med omkring 30 procent i forhold til den "gamle" 4G WiFi-router med den samme placering i huset.
Når det kommer til selve rækkevidden, så er der også sket en klar forbedring, da der er faktisk er maksimal dækning i hele huset uanset, hvor de tilkoblede enheder er placeret, og det skyldes primært de to eksterne antenne og overgangen til WiFi 5.
Vi laver så vores egen lille stresstest af TP-Link 4G LTE Router Archer MR200, hvor to computere gamer online med et par krævende spil, der streames en film på Apple TV og der surfes på et par mobiler med WiFi også. Resultatet er over al forventning, da vi ikke oplever udfald eller en målbar nedgang i internethastighederne.
Skal du så købe TP-Link 4G LTE Router Archer MR200?
Har du behov for en ny 4G WiFi-router til dit mobile bredbånd, så bliver du helt sikkert ikke skuffet over TP-Link 4G LTE Router Archer MR200, der leverer varen i praksis og mere til - faktisk. Det er dog en skam, at opsætningen er så besværlig. Er du ikke så teknik minded, så anbefaler vi dig, at du allierer dig med en som er, da du ellers risikerer at aflevere routeren tilbage i butikken, da opsætningen er virkelig bøvlet. Men, har du lidt ekspertise på sidelinien, eller er du selv teknisk minded, så skal du ikke være afskrækket - og kan sagtes købe den hurtige 4G router fra TP-Link.