Du kan hurtigt og enkelt indstille din iPhone, så du sparer på batteriet.
Der kan være mange grunde til, at du gerne vil spare lidt på batteriet på din iPhone. Måske er batteriet ved at være afladt, eller måske ved du, at din iPhone bliver nødt til at holde strøm hele dagen, da du ikke har mulighed for at lade den. Ligegyldigt hvad grunden er, kan du hurtigt og enkelt indstille din iPhone, så den bruger mindre batteri.
Spar på batteriet med mørk tilstand
Hvis du gerne vil have en hurtig genvej til at spare på batteriet på din iPhone, kan du bruge din iPhones dedikerede mørke tilstand. Det være med til at spare på din iPhones batteri, da de mørke farver ikke kræver nær så meget strøm, som det kræver at oplyse de hvide baggrunde.
Den mørke tilstand vil nemlig få de hvide baggrunde i apps og lignende til at blive mørke. Det er ikke kun på batteritiden du får en fordel ved at bruge mørke baggrunde. For det vil også gøre det nemmere for dig at bruge din iPhone, om aftenen og natten når det er mørkt. Det vil nemlig ikke være nær så anstrengende for dine øjne, som hvis du kigger på en oplyst, hvid baggrund. Samtidig så ser den mørke tilstand på en iPhone bare godt ud!
Sådan slår du mørk tilstand til
Hvis du gerne vil slå mørk tilstand til på din iPhone, skal du gøre følgende:
- Åbn appen Indstillinger
- Vælg Skærm & Lysstyrke
- Herefter vælges indstillingen Mørk
Nu vil dine apps fra Apple skifte fra den lyse til den mørke farveskala på din iPhone. Mange tredjepartsapps har også adopteret denne funktionen.
Hvad forskel gør mørk tilstand for batteriet?
Det kan være, at du spørger dig selv, om det overhovedet måles på batteriet, hvis du vælger at skifte til mørk tilstand. Det kan det godt. For blandt andet Phonebuff har valgt at sammenligne batteritiden på en iPhone, når den bruger den normale hvide bagggrund kontra den mørke baggrund. Deres resultat taler helt for sig selv. I testen er der brugt forskellige kendte apps, og der ses en tydelig forskel i batteriniveauet.
I de første to timer af testen er der blevet brugt beskedapps, herefter er der de næste to timer brugt Twitter. Efter denne del af testen havde den iPhone, der brugte lys tema 57% tilbage på batteriet, mens den tilsvarende iPhone, der brugte mørkt tema hele 72% tilbage på batteriet. Du kan se videoen med hele testen fra Phonebuff her.
Deaktiver automatisk lysstyrke for at spare batteri
Skærmen på din iPhone bruger rigtig meget strøm, så det er et rigtig godt sted at spare. Derfor kan du også gør endnu mere end at skifte til mørk tilstand på din iPhone. For din iPhones skærmlysstyrkeniveau kan have meget stor indflydelse på batteritiden. Som standard justerer din iPhone automatisk skærmens lysstyrke baseret på, hvor lyse omgivelser du befinder dig i. Det er nemlig indbygget en sensor, der registrerer lys og mørke. Det er egentligt også smart nok, da du så hele tiden kan læse på skærmen på din iPhone. Men det kommer dog også med en bagside. For det er en stor strømsluger, når din skærm er lyst meget op. Derfor kan du, hvis du vil spare lidt på batteriet, selv tage fuld kontrol over lysstyrken på skærmen. Du kan nemlig vælge at deaktivere den automatiske lysstyrke, hvilket betyder, at lyset ikke selv skruer op og ned.
Sådan deaktiverer du automatisk lysstyrke
Hvis du gerne vil spare lidt på batteriet og derfor slå automatisk lysstyrke fra, kan du gøre det på følgende måde:
- Åbn appen Indstillinger
- Vælg Tilgængelighed
- Herefter vælges Skærm & Tekststørrelse
- Nederst finder du Slå automatisk lysstyrke fra
Nu skal du selv justere lysstyrken på din skærm. Det gør du ved at åbne Kontrolcenter med et stryg op fra bunden af skærmen, hvis du har en iPhone, der har en startknap. Hvis du har en nyere iPhone, så skal du lave et stryg ned fra øverste højre hjørne.
Flere tips til at spare på batteriet
Med disse to meget enkle og meget hurtige tips, kan du sagtens spare en del på batteriet. Så vil din iPhone ikke aflade helt så hurtigt, som du ellers kan opleve. Du kan både vælge at bruge begge indstillinger eller blot at bruge den ene. Det er helt op til dig og dit behov.
Er du blevet inspireret og vil du derfor gerne have flere tips til, hvordan du kan spare yderligere på dit batteri, har vi tidligere skrevet om, hvordan du kan få bedre batteritid på din iPhone.
Læs mere
Hvis du gerne vil have flere gode tips til, hvordan du kan få det maksimale ud af din iPhone, kan vi anbefale, at du læser vores 22 tips til din iPhone.