Vi kommer her med vores bedste bud på nogle gode gratis PC-spil til stationære, bærbare computere eller Steam Deck.

Er du lige så stor fan af Troldspejlet, som vi er, og undrer du dig lige så meget over, hvorfor Spilmuseet i Løgstør ikke har åbent for offentligheden? Så er du kommet til det rigtige sted, da vi her anbefaler gratis spil til stationære, bærbare computere eller Steam Deck.

Free-to-play-spil er blevet mere og mere populære gennem årene, og det er let at forstå hvorfor, og har du noget tid at slå ihjel, hvorfor så ikke bruge tiden på et gratis spil på din PC eller Steam Deck.

1. Brawlhalla - Underholdende og udfordrende kampspil


Brawlhalla er et kampspil, der åbenlyst er inspireret af Super Smash Bros fra Nintendo, og det er faktisk en rigtig god ting. Du kan kæmpe op til 4 spillere ad gangen, og last man standing er vinder af matchen. Hver spiller tildeles et unik sæt våben, som kan bruges i fighten til at nedkæmpe modstanderen. Brawlhalla virker samtidig på tværs af PC og konsoller.

2. Dauntless - Spændende og tidsrøvende monsterspil


Er du til action-rollespil som den populær Monster Hunter World-serie, så vil du straks føle dig godt hjemme i Dauntless. Du kan spille i single player eller multiplayer modes, og I kan samarbejde op til 4 spillere ad gangen om at nedkæmpe og slagte monstre i den spændingsmættede univers. 

3. Destiny 2 - Skæbnebestemt og underholdende skydespil 


Destiny 2 er for dig der har kløe i trigger fingeren, og som måske trænger til noget afveksling fra Call of Duty eller Fortnite. Du er en Guardian og skal med din lasergun forsvare menneskehedens sidste bastion i et solsystem mod de ondsindede angribere. Der er tale om et ukompliceret gameplay, hvor det i alt sin vederstyggelighed gælder om at udrydde fjender, før de udrydder dig. Du kan vælge at spille på hold som multiplayer eller ene mand bekæmpe skurkene som singleplayer. 

4. Eggnogg+ - Sjovt platformspil med hurtig action


Eggnogg+ er et arkadespil, hvor du kæmper med sværd til døden, og det er muligt at stikke, kaste og benytte sværdet som slagvåben, når du skal nedlægge dine fjender. Til slut skal du nå den fjerneste ende af det mærkelige kompleks og nedkæmpe din dødsfjende.

5. MultiVersus - Platform-figher-spil i bedste cartoon-style


MultiVersus fra Warner Bros. Games er et underholdende og actionfyldt platform-fighter, hvor du kæmper som en af de velkendte figurer, eller hovedpersoner om du vil fra, DC Comics, Game of Thrones, Looney Tunes som fx Snurre Snup, Wonder Woman og Batman. Du kan vælge at gå solo i eller teame op med et hold, så I er flere til at nedkæmpe fjenderne i dette underholdende platformspil fra Warner Bros. Games.