Beskyt dit privatliv, når du bruger din iPhone.

Mange af os er bevidste om, at vi skal huske at beskytte vores privatliv, når vi færdes på nettet. Men husker du at passe lige så godt på dig selv og dine personlige oplysninger, når det kommer til brugen af din iPhone.

Dine oplysninger

Det kan godt være, at du tænker, at din iPhone er din personlige eje og derfor er alle de oplysninger og data, du opbevarer på den rimelig sikre, når blot du husker at låse den med en kode eller Face ID. Men bare fordi du har sikret, at andre mennesker ikke kan gå ind på din iPhone, er det ikke ensbetydende med, at andre ikke har adgang til nogle af de oplysninger, du har lagt på din iPhone. 

Hvem har adgang?

For har du egentlig helt styr på, hvem du har givet tilladelse til, der må kigge med på dine iPhone. Har du også helt styr på, hvad du egentlig har givet tilladelse til, at disse personer eventuelt må kigge med på?

Allerede første gang du tager din nye iPhone i brug, bliver du mødt med folk, der gerne vil have adgang til dine data. For du skal nemlige både indstille din iPhone og alle dine apps. I den forbindelse bliver du bombarderet med meddelelser, fra alle mulige steder, fordi alle gerne vil bede dig om tilladelse til at få adgang til dine personlige oplysninger. Det kan være alt lige fra sporing af din lokalitet til adgang til dit kamera.

Nemt at sige ja

Vi kender vist alle sammen, at det kan være meget fristende og super nemt blot at svare "ja" til alt, hvad du bliver spurgt om, bare så du kan komme i gang med at bruge de apps, du gerne vil have på din iPhone. Derfor tror vi heller ikke, at der er mange af os, der kan sige sig helt fri for, at vi nogle gange blot har accepteret alt, vi er blevet spurgt om.

Gennemgå dine privatlivsindstillinger

Men det er heldigvis aldrig for sent at tage stilling til, hvem der skal have adgang til hvilke oplysninger. For bordet fanger ikke, selvom du allerede en gang har givet din tilladelse til, at en app må få adgang til dine personlige oplysninger fra din iPhone. 

Så brug lige et par minutter på at revidere, om de privatlivsindstillinger du har på din iPhone også er helt, som du gerne vil have dem.

For at holde dine personlige oplysninger private. Du gør det på denne måde:
  1. Åbn appen Indstillinger
  2. Vælg Privatliv
  3. Nu fremkommer en liste over funktioner og oplysninger på din iPhone, som apps kan bede om tilladelse til at se. Eksempelvis kontakter, kalender, placering, kamera og mikrofon
  4. Vælg en kategori og se hvilke apps, der har adgang, de er markeret med Til
  5. Gennemgå listen og giv kun adgang til de apps, du ønsker skal have adgang
Nu har du selv taget styringen med hvilke apps, der skal kunne få adgang til dine personlige oplysninger. For der er ingenting galt i, at nogle apps får adgang til dine oplysninger, du skal bare selv have lov til at bestemme over, hvilke apps, der skal have adgang og ikke mindst hvilke oplysninger, de skal have adgang til.

Vil du dele din placering?

Det er næsten umuligt at komme ind på privatliv på en iPhone uden også at komme ind på, hvordan du deler din placering. For hvis du gerne vil værne om endnu mere om dit privatliv, kan du stoppe apps fra at spore din placering via din iPhone.

For lige som alle dine andre private oplysninger, hører også din færden og din nøjagtige placering, dit privatliv til. Lige så snart, der er tale om personlige oplysninger om dig, bør du nemlig selv vælge, hvem du vil dele disse oplysninger med.

Hvis du gerne vil vide, hvordan du stopper apps fra at spore din placering, har vi tidligere skrevet om emnet.

For du kan nemlig selv vælge, om du vil lukke helt for om dine apps skal have mulighed for at spore din placering, eller du vil give tilladelsen til nogle apps, mens andre ikke skal have adgang til denne oplysning.

Læs mere

Hvis du gerne vil have flere gode tips til, hvordan du kan få det maksimale ud af din iPhone, kan vi anbefale, at du læser vores 22 tips til din iPhone.