Vi giver dig en række tips til, hvordan du får mest ud af de billeder, du tager om natten.
Der findes mange mobiler på markedet, der kan tage god billeder, selv når det er meget mørkt. Men med et par tips, kan du få endnu bedre billedkvalitet - selv på de billeder, der er taget om natten.
Nemmere at tage billeder
Hvis du tidligere ville være i stand til at tage nogle gode billeder efter solnedgang, skulle du bruge et DSLR (Digital Single Lens Reflex) kamera på et stativ. Det krævede nemlig at du skulle kunne tage lange eksponeringer i løbet af flere sekunder for at et klart og brugbart billede i kassen. Men det er heldigvis ikke længere en nødvendighed. For du kan nemlig også til overkommelige priser få fingrene i mobiltelefoner, der kan tage flotte billeder, selv midt om natten uden at det kræver ekstra udstyr overhovedet.
Tip nr 1: Brug gode mobiler
Hvis du gerne vil have muligheden for at kunne tage nogle rigtig gode billeder, når det er mørkt udenfor, så skal du først og fremmest sørge for at have dit udstyr i orden. Der findes heldigvis mange mobiltelefoner, der kan tage nogle fantastiske billeder, selv når det er mørkt.
Nogle af de bedste mobiler er iPhone 14 Pro, Google Pixel 7 Pro og Samsung Galaxy S22 Ultra. Fælles for disse mobiler er, at de alle har natfotograferingstilstande.
Tip nr. 2: Brug nattilstand
Det er dog ingen garanti i sig selv, at du bruger en god mobiltelefon, når du tager billeder. For hvis du gerne vil indfange et motiv, der både står skarpt og krystalklart, kræver det lidt mere arbejde end blot at trykke på en knap.
Du er godt på vej, hvis du bruger en mobiltelefon med nattilstand, for denne tilstand hjælper dig med at tage både klare og lyse fotos selv midt om natten
Det først du skal gøre, er at sørge for, at denne tilstand er aktiveret inden du knipser løs. På nogle mobiler som eksempelvis iPhone 14 Pro aktiveres nattilstand automatisk, når mobilen registrerer at du vil tage billeder i et miljø, der har svagt lys. På andre telefoner skal du selv gå ind i optagetilstand og vælge nattilstand.
Tip nr. 3: Find lyset
Selvom du med nattilstand kan tage bedre billeder i mørket, skal du alligevel har en eller anden form for lyst med i dit billede. Ellers vil motivet blot blive mørkt og svært at se. Hvis du tager billeder udenfor, kan du derfor med fordel gå efter at tage billeder i befolkede områder. Her tænker vi på steder, hvor du kan finde lyskilder i form af eksempelvis gadelamper, butiksvinduesudstillinger eller mere festlig belysning.
Ved at sørge for, at have lys og mørke sammen på dine billeder, vil du både få bedre mulighed for at fange dit motiv, men også stå med et mere spændende og levende billede, der viser kontrasten mellem lys og mørke.
Tip nr. 4: Hav tålmodighed
Mange gode billeder, der bliver taget om natten bliver taget af byer og gader. Men hvis du gerne vil tage mere spænende og fortællende by- og gadefotografering, kan det være en god idé at få lidt liv med i billedet. Det kan du ofte opnå ved at sørge for, at der er en eller flere personer med på billedet.
Men specielt når du arbejder med et motiv med begrænset lys, er det vigtigt, at personerne er præcis på de steder, hvor du vil have dem til at være. For det gode motiv, har et godt samspil mellem kontrasterne lys og mørke, bevægelse og stilstand. Så vær klar med fingeren svævende over udløserknappen, men forhast dig ikke. Forudse personernes bevægelse og hastighed, så du kan få det helt rigtige og skarpe skud i kassen. Og væbn dig med tålmodighed, for det gode motiv skal ikke forhastes. Men din tålmodighed vil oftest betale sig, for det helt rigtige motiv er helt klart værd at vente på.
Tip nr. 5: Find støtte
Selvom det er blevet nemmere og kræver mindre udstyr end et DSLR kamera med stativ og lang eksponering, så kan det være en god idé, at du bruger lidt hjælp til at støtte dig. For det kræver en helt rolig og sikker hånd, når du gerne vil tage et knivskarpt billede. For et kamera i fuldstændig ro, vil tage det bedste billede. Så er det ligegyldigt om der er tale om et spejlrefleks kamera eller kameraet på en mobiltelefon.
Find mulighederne i det, du har ni nærheden. Hvis der er en skraldespand eller en lav mur, kan du bruge disse. Det er næsten ligegyldigt, hvad det er du får øje på, men hvis du vurderer, at det kan bruges til at hjælpe dig med at støtte og stabilisere din telefon, mens du får dit skud, så er det et forsøg værd. Hvis du ikke finder noget i nærheden, du kan bruge, må du bruge din egen krop. For du kan med fordel holde mobiltelefonen mere stabilt, hvis du bruger begge hænder. Sørg for at holde mobiltelefonen forholdsvis tæt på brystet og stikke eventuelt albuerne ind mod maven.
Tip nr. 6: Brug bevægelsestilstande
Hvis du har en mobiltelefon, som giver dig mulighed for at indstille bevægelsestilstand, som det eksempelvis er muligt ved Google Pixel 7 Pro, kan det give dig nogle rigtig flotte billeder. Du kan nemlig lege med den lange eksponeringstilstand på dine natbilleder og opnå nogle rigtig flotte effekter. Billeder, hvor du leger med lang eksponering fungerer bedst, når du holder kameraet helt stille og tager et billede, der omfatter både statiske motiver og motiver i bevægelse. Det kan eksempelvis være en kørende bil foran bygninger. Her skal du også sørge for at have tålmodighed, ikke fordi det tager lang tid at tage billedet, men derimod fordi, det godt kan være lidt svært at få det helt rigtige billede i kassen, hvor alt spiller perfekt sammen. Men det er besværet værd, for det tilføjer et ekstra kreativt element til dine motiver, når det virker.
Tip nr. 7: Rediger dine billeder
Når du har taget nogle natbilleder, du er tilfreds med, kan du give dem det sidste touch ved at bruge et billedredigeringsprogram. For dom med ethvert andet godt foto, er det kun halvdelen af historien at tage selve billedet.
Dine natbilleder kan selvsagt godt være noget mørke i det. Så det kan være en naturlig ting, at prøve at løfte eksponeringen lidt på billedet. Men gør det med forsigtighed. For dit billede kan godt blive mere uklart, hvis du piller for meget ved det. Du kan også forsøge at reducere nogle af højdepunkterne i form at lyskilder og eventuelt øge skyggerne. Dette kan bidrage til at give et strejf af afbalancere til dit motiv.
Prøv dig frem, til du er tilfreds. Du kan altid fortryde og prøve forfra, hvis resultatet ikke helt blev som du gerne vil have det.