Lad ikke apps rode på din iPhones startskærm, se hvordan du gør noget ved det.

Når du downloader apps vises de helt automatisk på din iPhones startskærm. Hvis der er langt imellem, at du downloader nye apps, betyder det måske ikke så meget for dig. Men er du storforbruger af apps, kan det være voldsomt irriterende. 

Apps er populære

Apps er en smart måde, hvorpå du kan præge indholdet på din smartphone, så den passer til lige præcist dit behov og din personlige stil. Der er rigtig mange apps at vælge imellem, når du skal finde frem til dine favoritter. Alene i Apples App Store kan du vælge mellem tæt på to millioner apps. Så der er ikke noget at sige til, at danskernes forbrug af apps stiger år efter år.

Appbibliotek

Alle apps bliver samlet rigtig fint og nydeligt i dit appbibliotek. Derfor er dette er et smart sted, hvor du både får hurtig oversigt over og nem adgang til alle dine downloadede apps. Nye apps placeres også helt automatisk her, men desværre vises de også på din iPhones startskærm. 

Apps på startskræmen

At apps også placeres på startskærmen kan medvirke til, at alle dine nye apps hurtigt kommer til at rode voldsomt på sin startskærm. Derved skal du virkelig holde dig selv i ørene og ofte få ryddet op, hvis ikke du ønsker at miste overblikket helt.

Undgå apps på startskræmen

Men heldigvis kan du selv bestemme, om downloadede apps både skal placeres i dit appbibliotek og på din iPhones startskærm. Du skal gøre følgende, hvis du ikke vil have apps til at ligge på din startskærm som standard:
  1. Åbn appen Indstillinger
  2. Vælg Startskærm
  3. Vælg herefter om nye apps skal føjes til både skærmen og appbibliotek eller kun appbibliotek
Fremover vil dine nyligt downloadede apps ikke længere rode på din startskærm. Du vil kunne downlade alle de apps, di har lyst til og de vil kun fremgå af dit appbibliotek. Hvis du ønsker at en apps skal ligge et andet sted, har du nu selv frihed til at vælge dette.

Læs mere

Hvis du gerne vil have flere gode tips til, hvordan du kan få det maksimale ud af din iPhone, kan vi anbefale, at du læser vores 22 tips til din iPhone.