Hvis du ikke allerede er bevidst om det. så påvirkes en elbils rækkevidde negativt, når minusgraderne sætter ind sammen med vinterkulden.

Det er et faktum, at kolde batterier kører kortere på en opladning, og når elbilen samtidig skal bruge ekstra strøm til opvarmning af kabinen og holde batterierne varme, så betyder det, at rækkevidden også påvirkes, da der ikke er den samme mængde strøm at gøre godt med som om sommeren.

Derfor kan det blive nødvendigt at kigge på, hvordan du forlænger elbilens rækkevidde i vinterkulden, da kulden påvirker rækkevidden markant.

Vi giver dig her 3 solide råd til, hvordan du får mere rækkevidde ud af elbilens batteri om vinteren.

1. Varm kabinen op, når bilen oplader

Varm kabinen op, mens bilen oplader, så bruger du ikke batteriet til opvarmningen, og det kan betale sig at time opladningen, så du oplader elbilen op lige inden, du skal køre.

2. Undgå for lavt dæktryk

Det er vigtigt som elbilsejer at have styr på dæktrykket, da et for lavt dæktryk betyder mere vejmodstand for elbilens hjul, hvilket bruger mere strøm og dermed mindsker elbilens rækkevidde.

3. Undgå unødvendig last og bagage 

Jo tungere lasten er under kørsel i form af personer, anden last og bagage jo mere strøm kræver det af elbilen, så hvis du kører rundt med overflødig last og bagage, så mindsker det også elbilens rækkevidde, så derfor kør kun rundt med den last og bagage, som du har behov for til nuværende biltur.

Har du fået blod på tanden, så læs vores Tips og tricks til opladning af din elbil. Overvejer du at investere i en elbil, kan du med fordel læse vores guide til køb af elbil.

Vidste du, at de fleste elbiler faktisk har en indbygget reservetank? For producenten har valgt at gemme noget af strømmen som batterireserve. Se her, hvor stor denne reservetank er på de mest populære elbiler.