Dells 2022-nyfortolkning af sin XPS 13 2-i-1 er en vellavet, nyttig Windows 11-enhed i bedste Surface Pro-stil - men prisen begrænser målgruppen.

Det at arbejde på en Surface-enhed som Microsofts nye Surface Pro 9 er stærkt vanedannende, og skal du skifte til en anden PC-form, så bør du virkelig overveje alternativerne grundigt, da det er et stort skridt, når du er vant til at arbejde på en Surface.

Dell XPS 13 2-i-1 (2022) er for os et af de bedste alternativer til en Surface i almindelighed og en Surface Pro i særdeleshed, dog skæmmer det høje prisskilt fra 17.000,00 danske kroner og opefter en smule, da du kan købe en Surface Pro 8 til sammenligning for under 8.000,00 danske kroner.

Men, det skal nu ikke skille os ad, da Dell ligesom Apples Mac altid har været en dyrt kvalitetsmærke indenfor computere, og kvalitet koster jo som bekendt.

Fordele ved at vælge en 2-i-1 enhed

Generelt så er der flere fordele ved at gå med en 2-i-1 enhed fremfor en traditionel bærbar. For det første så kan en 2-i-1 enhed foruden at kunne udnyttes som på samme måde som en traditionel bærbar, også bruges som tablet, da tastaturet kan klikkes af. Dertil er en 2-i-1 enhed velegnet, når der arbejdes med grafik og billeder, da skærmen med touch og typisk kan benyttes sammenmed en pen. Endelige så byder flere 2-i-1 enheder på en formidabel batterikapacitet, da de er udstyret med hele to batterier.

Specifikationer for Dell XPS 13 2-i-1 (2022)

  • Operativsystem: Windows 11 Pro, 64-bit
  • Processor: 12. generations Intel Core i5-1230U (12 MB cache, 10 kerner, 3,3 GHz til 4,4 GHz)
  • Grafikkort: Intel® Iris® Xe Graphics
  • Skærm: 13,0 tommer, klasse 3:2 WLED HDR400 3K, touch, Gorilla Glass Victus
  • Hukommelse: 16 GB, 2 x 8 GB, LPDDR4x, 2133 MHz
  • 1 TB, M.2, PCIe NVMe, SSD
  • Forbindelser: Thunderbolt 4 (USB Type-C) med DisplayPort og strømforsyning 
  • Trådløs: Wi-Fi 6E (WiFi 802.11ax), Bluetooth® 5.2
  • Batteri: 3-cellet, 49,5 Wh, ExpressCharge Boost-batteri
  • Dimensioner:  Højde: 7,40 mm, Bredde: 292,50 mm, Dybde: 201,20 mm
  • Vægt: 736 gram 

Plusser

  • Flot letvægtsdesign
  • Virkelig godt tastatur
  • Ydelse med solidt bundtræk
  • Skarp og lysstærk 3K-touchskærm
  • Kvalitetskameraer

Minusser

  • Få tilslutningsmuligheder
  • Prisen

Det mener vi om Dell XPS 13 2-i-1 (2022)

XPS 13 2-i-1 (2022) er efter vores mening en mere interessant enheder end de tidligere udgaver på grund af den aftagelige mulighed i form af tastaturet, hvorfor der er tale om en bedre samlet 2-i-1-løsning end den gamle konvertible-model. Begrænsningerne på tilslutningsmuligheder betyder at du skal benytte en del adaptere herunder til hovedtelefoner, hvor disse dog er vedlagt i salgskassen fra Dell. Det er også det eneste minus udover prisen, som vi lige kan få øje på i skrivende stund.