Er du ved et uheld kommet til at lukke en hjemmeside på din Mac, så kan du ganske let åbne siden igen.

Du kender det sikkert godt. Du er ved en fejltagelse kommet til at lukke en hjemmesidefane ned på din internetbrowser. Nu vil du så gerne åbne fanen igen, og hvordan gør du så lige det! 

Det kan være svært at huske, præcist hvor og på hvilken hjemmeside, du var i gang med at læse. Så det kan være rigtigt irriterende, hvis du ved en fejl kommer til at lukke siden i din browser. Heldigvis behøver du ikke rive dig i håret af irritation. For du kan godt genåbne siden igen og behøver derfor ikke bruge mange forgæves forsøg på at google dig frem til siden.

Sådan genåbner du en lukket fane i browseren på Mac

Det er faktisk ganske lige til at åbne for en lukket fane i Safari på din Mac-computer. Du trykker på CMD + Z på dit Mac-tastatur. 

Så åbner din hjemmeside igen. Tricket virker kun sammen med den sidst lukkede fane i Safari. Hvis du er kommet til at lukke flere hjemmesider ved et uheld, så anbefaler vi, at du gennemser din historik, så kan du åbne siderne igen.