Tilslutter du en ekstern skærm til din Mac, så kan du opleve at farverne ikke er lige så gode.
Det kan både påvirke, at farverne ikke er lige så gode samt at billederne ikke er lige så skarpe, som de fremstår på din MacBooks egen skærm eller din iMac.
Vælg en god skærm
For at få det optimale ud af grafikkortet i din Mac, så skal du for det første investere i en ordentlig skærm, som er velegnet til grafik,- billede- og videobehandling. Det vil sige en skærm med en høj skærmopløsning og nogle gode kontraster samt mulighed for at tilpasse skærmindstillingerne manuelt - også kendt som kalibrering.
Vi giver guider dig her til to måder, som du kan kalibrere din eksterne Mac-skærm på.
Metode 1: Kalibrer skærmen manuelt
Den første og mest nærliggende mulighed for at indstille skærmen er at udnytte de manuelle og automatiske indstillingsmuligheder, som din skærm kommer indbygget med fra fabrikken. De fleste fladskærme kommer med nogle automatiske skærmindstillinger, som hedder:
- Movie
- Photo
- Gaming
- Tekst
Her vælger du på skærmen manuelt den indstilling eller mode, som passer bedst til din arbejdssituation. Det vil med andre ord sige, det som du skal arbejde med på skærmen. Så tilpasser skærmen sig automatisk til den valgte type opgave.
Derudover tilbyder de fleste skærme også en indstilling eller mode, som hedder:
- Custom
Her har du flere muligheder for manuelt at bestemme farver, skarphed og kontrast på skærmen. Dine indstillinger bliver gemt, så de også er der næste gang, du vælger at bruge Custom.
Metode 2: Kalibrer skærmen direkte i macOS
Den måde, du opfatter farverne på skærmen på, kan blive påvirket af mange faktorer f.eks. omgivende lys, skærmens placering og vinkel samt skærmens alder. Du kan tage hensyn til disse faktorer ved at justere skærmen vha. skærmkalibreringsværktøjet, som er indbygget i macOS.
Det gør du sådan her:
- Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Skærm, og klik derefter på Farve.
- Klik på Kalibrer
- Skærmkalibreringsværktøjet hjælper dig med at justere skærmen og opretter derefter en kalibreret farvebeskrivelse. Antallet af justeringer i kalibreringsprocessen afhænger af skærmens type.
- Når skærmbeskrivelsen er klar, bruges den automatisk som skærmens farvebeskrivelse
Du kan også vælge at blive i menuen med Farve, hvor Apple i venstre side har dig en liste, som hedder Skærmbeskrivelse. Her kan du vælge en lang række muligheder for skærmindstillinger som Apple RGB, Adobe RGB, Generel RGB-beskrivelse.
Der er mange at vælge i mellem, men det er ret hurtigt at prøve sig frem, så du kan helt sikkert finde en skærmindstilling, som passer til dit behov i den pågældende situation.
En skærmindstilling, som vi især må fremhæve som en favorit, er Apple RGB, som virkelig gør et godt stykke arbejde.
Har du behov for at indstille lyset på din skærm yderligere, efter du har fundet den rigtige skærmindstilling, så anbefaler vi det lille program Brightness Slider, som du kan hente i App Store - og det er tilmed gratis. Med dette program kan du justere lysstyrken på din skærm.