Isonzo er inspireret af den to år lange kamp om kontrol over dalen ved Isonzo-floden og Alperne mellem Italien og Østrig-Ungarn i første verdenskrig.

Spiludvikleren Blackmill Games var tidlig til spotte den store interesse for skydespil baseret på første verdenskrig med udgivelsen af Verdun til PC i 2013. 

Den seneste og tredie udgivelse i spilserien, Isonzo, er langt den bedste og mest komplette 1. verdenskrigs-FPS vi har set fra udvikleren, hvor hovedfokus er på noget så sjældent som bjergkrig.

Hurtig adgang til kampsimulation og combat

Isonzo til PC er lige nu en af de nemmeste muligheder på markedet for PC-spil, hvor du hurtigt kan hoppe ind i en kamp fra første verdenskrig og bare spille. Der er samtidig en fin balance mellem simulation, strategi og egentlige combat-missioner, hvor vi især er stor fan af combat-delen, der byder på hurtig action og lækker grafik, hvor der virkelig er kælet for soldaternes udtryk fra uniformer til våben og ikke mindst de vildt detaljerede landskabsbilleder og kampscener.

Let eller svært gameplay?

Du får let det indtryk, at Isonzos gameplay er er for let og du for hurtigt får overtaget men efter at spillet en periode, så finder du hurtigt ud af, at det faktisk ikke er tilfældet. Isonzo er mere tilgivende og ikke så kompleks som The Wire, men det er langt sværere end nogen titel, som der findes i Battlefield spilserien.

Flotte landskaber og detaljeret slagmark

Det visuelle billede i Isonzo til PC kunne ikke være fjernere fra de mudrede skyttegrave på vestfronten i 1. verdenskrig. Isonzos italienske omgivelser er forfriskende og er fantastisk at kæmpe i, og efter vores mening kun overgået af Battlefield 1, er der her tale om den smukkeste og mest farverige skildring af 1. verdenskrig, der til dato er skabt i et PC-spil. Fordelen i Isonzo er den indbyggede begrænsning i antallet af slagmarker, hvilket set med vores øjne faktisk er en fordel, da det er så meget letter at blive bekendt med slagmarkens og landskabets muligheder, som spiller.

FPS-delen er overbevisende fra start til slut

Isonzo er både et MilSim (militærsimulering) spil og et klassik FPS-skydespil, hvor du kontrollerer en soldat efter eget valg. Der kan eksempelvis vælges mellem en bjergbestiger og en officer, hvor hver rolle byder på forskellige egenskaber og muligheder. Rollen som bjergbestiger-soldat er efter vores mening den mest alsidige, hvor du er udstyret med en kikkert og generelt kan vælge mellem forskellige våbentyper som pistol, maskinpistol, riffel med kikkertsigte og maskingevær.

Hardwarekrav til PC for at spille Isonzo

  • OS: Windows 10/11 64-Bit
  • Processor: Intel Core i5-4670K, AMD Ryzen 5 1400.
  • Hukommelse: 8 GB RAM.
  • Grafik: GeForce GTX 970, AMD Radeon R9 290, 4GB VRAM.
  • DirectX: Version 11.
  • Lager: 20 GB ledig plads

Sådan kommer du i gang med Isonzo til PC

Du kan spille og købe Isonzo til PC på Steam via dette direkte link, og prisen er lige nu på omkring 225,00 danske kroner + evt. tilkøb af udvidelsespakker.