En Mac bliver ikke ramt af virus og malware, sådan tænker mange Mac-ejere stadigvæk. Læs her, hvordan du skal forholde dig til truslen.

Myten om, at Apples Mac ikke er så sårbar overfor virus og malware stammer tilbage fra 00'erne, hvor Mac-computerne ikke var så udbredte. Det var derfor mere virkningsfuldt for hackere, at udvikle virus og malware til Windows computere, der havde en markedsandel på 93 procent af det samlede computer-marked.

Derfor har Mac selvsagt tidligere ikke været udsat for så mange virusangreb. Det har nu ændret sig, da Mac er blevet mere populær med en markedsandel på 10 procent, hvorfor platformen ikke længere er uden for fare.

Indbygget beskyttelse på Mac

Den bedste beskyttelse for at sikre sig mod virusangreb er at sørge for, at din Mac er opdateret til det nyeste macOS styresystem, så din computer ikke er så sårbar.

Når det så er sagt, så har Apple fra fabrikken indbygget nogle meget effektive og virkningsfulde sikringsværtøjer i alle nye Mac-computere.

Systemet har indbygget eksekverbar kode med data lagt i separate mapper tilsat en gatekeeper-funktion, som scanner og blokerer for installation af software, der ikke er godkendt af Apple med en digital signatur.

Sådan beskytter du din Mac mod virus og malware

Du kan også gøre en hel del for at sikre din Mac-computere yderligere virus og malware:

  1. Lav backup af dine programmer og filer
  2. Krypter filerne på harddisken og i skyen (iCloud, Google Drive og Dropbox)
  3. Brug et godt antivirusprogram
  4. Lad være med at installere programmer og filer uden gyldig digital signatur
  5. Hold styresystemet opdateret på din Mac
  6. Sørg for at du altid har en Mac med det nyeste macOS

Hvis din Mac ikke kan opdateres til nyeste MacOS

Har du en MacBook, iMac, Mac mini eller Mac Pro, som ikke kan opdateres til det nyeste styresystem, så er din computer ekstra sårbar overfor virus- og malwareangreb. Du kan vælge at leve med, at din Mac-computer er mere sårbar overfor virus og malware. Er du ikke til den laid back holdning, så kan du gøre noget aktivt for at beskytte din Mac:

  1. Opdatere din Mac med mere hukommelse, så den kan køre det nyeste OS
  2. Købe en ny Mac som opfylder kravene til at afvikle det nyeste OS

På den korte bane er det den billigste og nemmeste løsning at vælge at smide nogle flere RAM i din Mac-computer, så den opfylder kravene til at køre macOS. På den lange bane er den bedste løsning at investere i en ny Mac, som er opdateret med den nyeste hardware og derfor fremtidssikret til at køre fremtidige udgaver af macOS i årene frem.