Sony bekræfter nu officielt, at Sackboy: A Big Adventure udkommer til Windows-PC i slutningen af oktober måned.
Sackboy: A Big Adventure er et platformspil udviklet af Sumo Sheffield og udgivet af Sony Interactive Entertainment til PlayStation 4, PlayStation 5 og nu til Windows.
Der er tale om en spinoff af LittleBigPlanet-serien, den følger Sackboy og har 3D-platforming i modsætning til 2.5D i LittleBigPlanet-serien.
Sony har nu bekræftet en udgivelsesdato den 27. oktober for PC-porteringen af det kooperative 3D-platformspil Sackboy: A Big Adventure.
Når spillet udkommer til Windows 10 og Windows 11 i slutoktober, skulle det komme til at indeholde en række kvalitetsforbedringer i forhold til Sackboy: A Big Adventure til PS5 herunder understøttelse af 4K-opløsning med 120 fps, der især vil spille godt sammen med 21 : 9 ultrabrede skærme og dertil skulle DLSS og VRR også blive understøttet.
Sackboy: A Big Adventure til PC kan allerede nu forudbestilles på Steam via dette direkte link.